Annonce

Annonce

Svar: Er små lure farlige?


21. september 2009

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Vi har alle behov for søvn for at trives og ha det godt. Små børn har naturligt mere brug for søvn end voksne har og små børn har også brug for flere lure i løbet af en dag for at trives og udvikles. Som udgangspunkt sover vi, når vi er trætte og vågner, når vi ikke har brug for at sove mere ...

Når vi sover, så bearbejder vi alle indtryk og stimuli vi har fået, man kan sige at vi bliver stærkere, klogere af at få vores søvn. Du kender det også fra dig selv, at nogle ting skal man lige sove på for at finde en løsning. Du kan stå i en problemstilling, som virker uløselig, men når du har sovet på det - så løser det sig alligevel og for børn er det på samme måde vigtigt at få lure i løbet af dagen, fordi det er under søvnen at tingene de lærer, de stimuli de får lagrer sig.

Vores søvn består af forskellige faser, en normal søvn vil indeholde perioder hvor vi sover let, perioder hvor vi sover dybt og perioder hvor vi drømmer. Små børn har ikke samme søvnmønster som voksne, det ændrer sig stille og roligt og netop i 3-4 måneders alderen sker der ofte en ændring. Søvnen ændrer sig yderligere omkring 8-9 måneders alderen, så man kan ikke helt sammenligne måden børn og voksne sover på.

For børn i 3-4 måneders alderen er det meget normalt at powernappe 3-4 gange i løbet af en dag. Børn i denne alder begynder at opleve mere af verden, følge meget mere med i hvad der sker omkring dem, de skelner mere og mere bevidst hvorvidt de er ude eller hjemme, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Derfor vil børn i denne alder ofte ikke sove særligt længe om dagen, det virker som om at de ligesom ikke vil give slip på oplevelserne, at de har brug for at få det hele med.

Det kan være en god idé at man i denne alder arbejder på at få barnet til at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så vurdere, hvor tidligt barnet skal i seng om aftenen. Det er ikke usædvanligt at børn i 3-4 måneders alderen sover deres 3 lur så sent, at de ikke går i seng før kl. f.eks. er 22 og mange forældre bliver bekymrede fordi de har en forventning om at børn sover kl. 20 om aftenen ... Men sådan er det altså ikke nødvendigvis i denne alder ...


Annonce

... og når man vurdere børns søvn, så er man både nødt til at se på barnets alder og behov, hvordan barnet sover hele døgnet igennem og naturligvis hvordan barnet trives med sin søvn.

Hvis barnet sover en lang og god nattesøvn, så vil lurene naturligt blive kortere i løbet af dagen og netop i den alder, hvor børn har brug for 3 lure dagligt og naturligt følger mere med i verden - så vil barnet normalt ikke sove 3 timers lur i løbet af dagen. Modsat, hvis man nu har et barn der sover 3 timer hver formiddag og eftermiddag, så vil nattesøvnen naturligt ofte blive kortere - for samlet set, har barnet jo et søvnbehov der skal dækkes over et døgn, på den ene eller den anden måde.

Hvis børn er trætte og tydeligt har behov for at sove, så skal de naturligvis have lov til at sove, så man skal ikke holde barnet vågen mod barnets vilje ... MEN, nogle gange er det også vigtigt at aktivere barnet og ikke tolke hvert gab som behov for søvn. At barnet gaber, pylrer og virker urolig kan også være et udtryk for at barnet keder sig og har brug for at blive aktiveret. Og netop med den alder din dreng har nu, så er det en rigtig god idé at aktivere ham i hans vågne perioder, give ham masser af fysisk og mental stimulation, udnytte hans lyst til at opleve og mærke verden og hvad der sker omkring jer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han er ikke et spædbarn mere, men en aktiv lille baby og han skal behandles sådan. Derfor er det super vigtigt at aktivere ham og lege med ham, når han er vågen og så hjælpe ham med at falde til ro og overgive sig til søvnen, når det så er tiden - og det er det ofte efter 2-3 timers vågenhed i denne alder.

Så du skal altså prøve at finde en balance imellem at aktivere ham og 'holde ham vågen' hvis du kalder det sådan, der hvor han har brug for det og så skærme ham og hjælpe ham med at finde roen når det er nødvendigt og få ham til at sove de vigtige lure, som han naturligt har brug for.

Du skal prøve at skabe en fast rytme for dagen, hvor han får sine 3 lure dagligt, har et fast putteritual og sover godt, når han sover. Stille og roligt ændrer hans søvn sig igen og i takt med at han begynder med skemad, bliver ældre osv. så vil han atter sove anderledes om dagen.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce