Annonce

Annonce

Svar: Natamning og ammes i søvn


24. august 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sandra

Det er rigtig dejligt, når både mor og barn trives med amning og når amningen fungerer, giver barnet ro og tryghed og gør at barnet sover dejligt. Men det er problematisk, når barnet når en alder, hvor mælkeindtaget er nødt til at blive skruet gevaldigt ned for at barnet får mere sufficient mad og hvor amningen forstyrrer barnets søvn.

Det er sådan at vi alle har brug for det der hedder søvn-associationer. En søvnassociation er det vi forbinder med at skulle sove, det der får os til at falde til ro, det som gør os afslappede og parate til at overgive os til søvnen. Det er forskelligt hvad vi har behov for - nogen har brug for at læse, andre for at høre et bestemt stykke musik, atter andre sover bedst med en bestemt pude osv.

For små børn er søvnassociationen ofte det at blive ammet, at få en sut eller blive vugget. Det er helt naturligt for det lille barn at skulle finde roen og overgive sig til søvnen på denne måde. For det lidt større barn er det dog meget vigtigt at ændre på denne vane lidt hele tiden og tilføre barnet nye søvnassociationer - simpelthen fordi der ellers sker det I oplever: Barnet kan ikke sove uden brystet.

Jeres dreng forbinder simpelthen brystet med at skulle sove. Det har han lært, det er sådan han falder i søvn og uden brystet i munden er han ikke i stand til at sove godt og længe. Når han vågner, så mangler han brystet, søger det igen og får han det, så sover han rigtig godt igen. Nægter du ham brystet, så bliver han naturligt frustreret og ulykkelig, hvordan skal han falde i søvn uden, det har han jo aldrig lært.

Det er derfor meget vigtigt at du nu ændrer putterutinen og tilfører din dreng en ny søvnassociation, som I kan leve med allesammen - ikke bare nu, men de næste mange måneder. Han kan f.eks. få en klud der dufter af mor. Den kan han putte med, han kan sågar have den med i pasning, når det bliver aktuelt og den skal nusses og nulres, den dufter af mor, men giver ikke samme afhængighed som brystet.

I skal ændre rutine hele døgnet. Hvis han ikke kan falde i søvn uden brystet om dagen, så kan I heller ikke forlange at han kan det om natten. Derfor er det alfa omega at I ændrer på rutinerne dagen igennem - og han skal ikke længere have bryst inden formiddagslur og middagslur. Det behøver han heller ikke med den alder han har, han får alt for meget mælk på denne måde og spiser ikke mad nok ellers ... Han skal ammes 2 gange dagligt og ikke mere end det.

I kan overveje, hvornår de to amninger skal ligge. Jeg vil anbefale inden putning om aftenen og så enten sen aften eller tidlig morgen. Det kommer an på hvad I tror fungerer bedst for jer.

Selvom han ikke har knyttet sig til en putteklud på nuværende tidspunkt, så kan I godt forsøge at introducere en stadig væk. Det vil også være fint at lade far tage over om natten, hvor jeres dreng ikke længere skal ammes. Far kan give masser af omsorg, nærhed og kontakt og forbindes ikke med amning. Og det lyder som om at far godt kan klare mosten ...det har han gjort før - også selvom det bliver lidt hårdt og ikke uden gråd og protester.

Far kan ligge sammen med jeres dreng, holde ham i hånden, holde om ham, vugge ham, ligge tæt præcis som du gør når du ammer. Far kan ...


Annonce

... lægge en klud tæt ved jeres drengs ansigt, kan bruge "ssyyy" og "sååå" som beroligende lyde, kan kærtegne på en bestemt måde - gøre beroligende ting, som jeres dreng normalt forbinder med at få trøst og så bruge disse ting igen og igen, så jeres dreng stille og roligt lærer at falde til ro ved dette i stedet for brystet.

Når du ammer ham om aftenen inden han skal sove, så er det vigtigt at du stopper amning og putter ham fra din favn ned i sengen inden han falder i søvn. Han skal altså lære at falde i søvn uden brystet og han skal puttes der, hvor I vil have ham til at sove. Man kan en overgang godt putte ham på en madras på gulvet i eget værelse, hvis far vil putte med ham der om natten... Men han sover på eget værelse og lærer at falde i søvn uden brystet i munden.

Om dagen kan han blive tilbudt en kop mælk og evt. en banan inden han skal sove. Det er som I har forsøgt en god idé at trille ham en tur i barnevognen og ikke putte ham før han viser træthedstegn. Han vil under ingen omstændigheder overgive sig til søvnen før han føler sig træt nok, slet ikke når han savner brystet. Også om dagen skal han have sin klud hos sig, så han forbinder dette med at skulle sove.

Selvom han sover sent, sover dårligt om natten og således naturligt må komme i søvnunderskud, så er det vigtigt at I bibeholder søvnrutinerne i dagtimerne. Det er vigtigt at han puttes og tages op til nogenlunde fast tid, tilbydes mad i samme tidspunkter osv. Det har betydning for han cirkadiske rytme, hans biologiske ur og det er vigtigt at han ikke pludselig får lov til at bytte rundt på nat og dag.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Evt amning, du skal her vurdere om denne skal prioriteres frem for sen aften. Ammer du sen aften skal du ikke amme her. Vågner han og nægter at sove mere, så må I stå tidligt op.

Morgen 7.30-8: Havregrød med sødmælk, smørklat og vand eller sødmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frugt. Vand af kop. Evt. en kop lun sødmælk i en overgang væk fra brystet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover måske kun 45 minutter

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden - godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, kogte grøntsager, kartoffelbåde mv. Evt. suppl. op med grøntsagsmos så I er sikre på at han er mæt nok. Vand af kop.

Puttes til middagslur mellem 13-14 evt med en kop mælk som overgang væk fra brystet.

Eftermiddag 16: En ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, en lille portion tykmælk med lidt frugtmos, müsli eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Det samme som I spiser, fortsat mad i stykker og mos ved siden af. Det kan være kartofler moset med lidt sovs, og stykker af kød ved siden af. Vand eller lidt mælk af en kop.

Evt. lidt frugtgrød med sødmælk til dessert eller afslut dagen med en godnatgrød. Det kan være havregrød eller flerkornsgrød med frugtmos, så I er sikre på at han ikke er mere sulten.

Puttes til natten med amning ca kl. 20

Sen aften 23-24: Evt. amning, men vælger du at amme her, så skal han ikke ammes næste morgen tidlig.

Jeg håber at ovenstående plan og tanker hjælper jer videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce