Annonce

Annonce

Svar: Ble og snart 4 år


3. juni 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Det lyder som om at jeres dreng er godt igang med renlighedfaserne, men ikke er helt klar endnu - og det lyder som en udmærket idé at arbejde på dette i løbet af de næste måneder, nu når vejret bliver bedre. Der er den fordel ved sommeren, at han kan have mindre tøj på og det gør det betydeligt lettere at nå toilettet, ligesom han også kan prøve at løbe rundt i badebukser, når I er hjemme og i haven.

Som udgangspunkt skal han ikke have bleen af, men bleen skal bruges som et par underbukser, der trækkes op og ned. Bleen er en sikkerhed og han bør aldrig få at vide at han kan "tisse i bleen", men skal altid følges på toilettet.

Når det kan være en idé at tage bleen af, når han f.eks. er i haven, så er det fordi det kan hjælpe med til at "skubbe til faserne", så han bliver opmærksom på tissetrang. han vil pludselig tisse, se og mærke tisset kommer, bliver måske lidt forskrækket, når det pludselig løber og han kun har badebukser på - og her tager i det så roligt, forklarer ham, at han tisser og at næste gang, skal han prøve at sige til lige før og så skal I hjælpe ham med at nå toilettet.

Våden bukser er altid et nederlag, hvor en tør ble er en succes. Hvis han har en ble på, kommer på toilettet og bleen er våd - så gør det ikke noget, så er det stadig fint og vigtigt at han prøver at tisse på toilettet og I skifter bare bleen. Hvis bleen er tør eller der kun er få dryp i bleen, så kan den bruges igen og det er super fint. Det er vigtigt at han ikke oplever noget som nederlag, men får en følelse af at det nok skal lykkes og at I hjælper ham.

Det kan være en god idé at I, nu hvor han har den alder han har, taler med ham om at han er ved at være så gammel, at han skal lære at gå på toilettet ligesom mor og far og derfor ikke længere bruge ble. I skal forklare ham, at I vil hjælpe ham med at lære det, støtte ham og at I samarbejder om det, han skal ikke gøre det alene. Det er natuligvis nødvendigt at han viser interesse for det, I kan ikke samarbejde, hvis han slet ikke virker interesseret, så prøv at tage en snak med ham, så han hører, at det er noget I begynder at skulle nu ...

Læs også bøger om renlighed, om hvordan kroppen fungerer osv. så han på den måde får lidt inspiration og begynder at finde ud af, at det at smide bleen er noget alle skal på et tidspunkt :)

Renlighed har 3 faser:

1. Barnet registrerer at det har brug for en ny ble og kommer og beder om at få en ren og tør ble på.

2. Barnet registrerer ...


Annonce

... selve vandladningen og siger "nu tisser jeg!".

3. Barnet når at sige til lige inden og løber med hjælp for at nå potte eller toilet i tide.

Jeres dreng lyder til at være i fase 1 - han kan godt mærke, når han har noget i bleen (reagerer hyppigere på afføring end på tis) og vil gerne have en ren ble på.

Og det er netop fase to I skal have ham til at fornemme, ved at tage bleen af ham, når I er hjemme og han leger i haven :)

Du skriver at det "kræver lidt opmærksomhed fra os forældre, at man så skal huske toilettider osv..." og ja - det gør det. Jeres dreng kan ikke lære renlighed uden jeres hjælp. Og det vil være rigtig godt at I husker at sætte ham på toilettet. I skal ikke spørge ham "skal du tisse?" for så svarer han nej og tisser kort tid efter. I skal tage ham i hånden og følge ham på toilettet "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører" eller lignende og så går I ud og tisser. Det er en fast regel der gælder både børn og voksne - man tisser inden man kører hjemmefra.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

De faste toilettider skal ligge morgen og aften. Det første man gør, når man står op og det sidste man gør om aftenen - f.eks i forbindelse med badet, hvor han alligevel får bleen af. Og så skal der også indføres toilettider om dagen - inden I kører op for at handle, inden han løber ud for at lege, i forbindelse med måltider osv.

Hvis du ikke kan huske det - så sæt din alarm på din telefon eller lignende til at give lyd, så du selv bliver mindet om at hjælpe ham på toilettet.

Potte eller barnesæde - jeg synes I skal prøve at spørge ham. Det kan dog godt være at han ville være glad for et sæde, fordi han så kan tisse på toilettet ligesom jer. Modsat, så er nogle børn også tryggere ved potten, det er forskelligt, hos jer lyder det ikke som om at han er specielt glad for sin potte.. At købe et sæde kan også være en måde også at få signaleret, at det er tid til at træne på toilettet nu og I kan, som en del af den snak I skal have med ham, tage ham med ud og købe sædet, så han også er med i den proces.

Nogle børn har glæde af at få at vide at de har en "drilleblære" og at I sammen skal hjælpe blæren med at finde ud af at tisse. Det at få at vide at det ikke er ham, det er ikke hans skyld, det er ikke fordi han ikke er god nok eller ikke gør det godt nok - det kan nogle gange gøre det hele lidt lettere og han vil måske gerne samarbejde om at få drilleblæren til at gøre som den bør ...:)

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce