Annonce

Annonce

Svar: Af med bleen!


3. juni 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære mor til 2

Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Rigtig mange børn har svært ved det med afføring - de ser det som en del af dem selv og de har rigtig svært ved at lave i toilettet og forholde sig til at det skylles ud i kloakken ...

Mange børn vil også, i forbindelse med at de får en lillesøster eller bror, begynde at koordinere deres afførings- og vandladningsvaner i forhold til dette. Det kan både handle om at de "går et skridt tilbage" i deres udvikling og pludselig skal have hjælp til mere, gerne vil bruge ble osv. ligesom den lille. Det kan også handle om at de har brug for ekstra meget opmærksomhed og at det er rigtig svært at dele f.eks. mor med en lille ny baby. Derfor vil nogle børn få minutter efter at mor har sat sig ned for at amme kalde ude fra toilettet "jeg er fæææærdig" - og det sker konsekvent, hver gang mor "kun koncentrerer sig om" baby. Jeg nævner naturligvis dette, fordi det også an spille ind hos jer - det kan godt være svært at skulle smide bleen helt, når man er blevet storebror.

Jeg plejer at give samme råd, som I har fået af jeres sundhedsplejerske - bleen på, men kræve at han opholdt sig på badeværelset og derefter på toilettet. Han kan sidde på toilettet med brættet nede og når det lykkes, så kan han sidde på toilettet uden bræt, men stadig med ble på og tilsidst kan han så prøve helt uden - der skal dog være et toiletsæde, for det er vigtigt at han føler sig sikker, når han sidder der og ikke er bange for at falde ned, ligesom han ikke må sidde og hænge i kanten, for så spænder han i kroppen og kan naturligt ikke få afføringen ud.

I kan også overveje om han vil være mere tryg ved en potte. Der findes forskellige modeller og måske kan han selv være med til at vælge.

Med den alder han har, kan I godt tale med ham om at det nu er tid til at slippe bleen helt, at I vil hjælpe ham med det. Og så lave en aftale med ham om, hvordan det skal fungere. Nogle børn er så bange for at have afføring på toilettet, at de ryster og græder, når de ...


Annonce

... skal forsøge. Her kan I sætte jer foran ham, lade ham have sine fødder på jeres ben, så han får støtte og I kan holde omkring ham. Prøve at guide ham igennem det at presse, bede ham vugge lidt frem og tilbage imens han presser lidt. Hos jer kan han jo tydeligt mærke afføringstrang og ved hvornår han skal - han beder om at få bleen på, så han har styr på det, men er bange for at give slip på det og her er det rigtig vigtigt at I hjælper ham og gør ham tryg, så han ikke er bange for det.

Det vil være en rigtig god idé at I i en periode giver ham afføringsmiddel, svesker, frugtgrød eller lignende, som kan sætte lidt ekstra gang i maven. Det er meget vigtigt at afføringen ikke er hård at komme af med. Han skal naturligvis ikke have diarré, men det er vigtigt at det på ingen måde gør ondt, ligesom det er vigtigt at han har svært ved at holde sig i længere tid.

Det vil være rigtig godt at I, når han sidder på toilettet og tisser, prøver at opfordre ham til at presse lidt "Kan du slå en prut" eller lignende, som han måske synes er sjovt. Hvis der kommer lidt afføring med ud, eller I kan få en "brun streg" på toiletpapiret, når I tørrer ham, så vis ham det. Det kan være med til at bekræfter overfor ham, at det med afføring ikke er farligt og ikke behøver gøre ondt og at det derfor er okay at forsøge at presse for at få det ud.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er derfor også en rigtig god idé at I opfordrer ham til at sidde ned og tisse og ikke stå op. Det hjælper ham også til at tømme blæren bedre og derudover så er det lettere at få ham til at prutte, når han sidder end når han står.

I kan også læse bøger om afføring og om at skulle lave i bleen. I kan også læse bøger om hvordan kroppen fungerer, ligesom I kan læse bøger om "afføring". F.eks. Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller "Gæt en lort". Andre gode titler på børnebøger om renlighed kunne være "Den store Bæfest", "Må jeg kigge i din ble" og "Skal - skal ikke" ...

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce