Annonce

Annonce

Svar: Tisser i bukserne - 3 år, 7 mdr.


14. maj 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at jeres dreng måske ikke har været helt klar til renlighed, i hvert fald lyder han ikke helt til at fornemme tissetrangen og det er naturligvis vigtigt for at det skal lykkes for ham ...

I kan naturligvis overveje at give ham ble på igen, ikke fordi han skal tisse i den, men som en sikkerhed. Selvom han griner og virker ligeglad, så er han ganske givet ikke ligeglad. Det er altid et nederlag med våde bukser og en måde at tackle det på, kan netop være at virke ligeglad ...

Da han nu har været uden ble længe, så tænker jeg dog at det vil være rigtig godt, hvis I kan holde fast i dette, men det er vigtigt at det bliver i et samarbejde med jeres dreng og at han forstår, at I nu arbejder på at træne renlighed og at I støtter hinanden i at det skal lykkes. Hvis han ikke virker interesseret, så giv ham ble på og giv ham en pause i en månedstid og se så om I kan få trænet renlighed i sommerferien, hvor I er hjemme og har mere tid og overskud til at hjælpe ham.

Jeg vil anbefale at I taler med ham om "drilleblæren". At I forklarer ham at han har en blære, en pose med tis og at den ikke altid kan finde ud af, hvordan den skal opfører sig, så nogle gange tisser den lige når man leger allerbedst eller har rigtig travlt og skal ud af døren - den tisser lige pludselig på tidspunkter, som bare ikke passer - den driller. Det at tale om drilleblæren er med til at fjerne skyld - det er ikke jeres dreng det er galt med, det er ikke fordi han ikke er god nok eller ikke kan finde ud af det, det er drilleblæren der driller og sammen skal I hjælpe den med at finde ud af det.

Og det betyder at han skal have faste tissetider. Han skal ikke spørge om han skal tisse, men I skal følge ham på toilettet som noget helt fast hver dag. Som det første, år han står op om morgenen, og det sidste ...


Annonce

... inden han går i seng. Han skal tisse inden I kører op for at handle, inden I går i haven, ud for at lege eller lignende. Og det er vigtigt at han hjlæpe med at komme på toilettet.

I børnehaven kan det være rigtig svært at forlade en leg, fordi man skal tisse - det kan være svært at komme tilbage og ind i lege igen, når man har været på toilettet og derfor holder nogle børn sig rigtig meget og ender så med at tisse i bukserne. Det er her vigtigt at hjælpe børnene med at gå på toilettet før de løber ud for at lege, ligesom det skal legaliseres at man går på toilet undervejs i en leg. Og der ligger en vigtigt pædagogisk opgave her. Jeres dreng skal hjælpes, ligesom de andre børn også skal.

I skal også være opmærksomme på om han synes toiletterne i børnehaven er ubehagelige at tisse på. I mange børnehaver tisser man for åben dør og mange børn tisser samtidig - nogle børn synes det er rigtig hyggeligt, men nogle børn bryder sig ikke om det. De har en naturlig blufærdighed og vil hellere holde sig end at tisse imens de andre kikker og så går det galt. Derfor kan det også nogle gange hjælpe at tale med ham om toiletforholdende og finde et toilet, som han måske vil være tryggere ved at bruge.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I skal være opmærksomme på at han kan have svært ved at tømme sin blære helt, hvis han står op og tisser og det er derfor en god idé at lære ham at tisse siddende.

I skal også være opmærksomme på om han kan have en blærebetændelse...

Og så vil nogle børn også have glæde af et "point system". Det kan nogle gange virke at der er en "gulerod". Det kan være at han får en stjerne på et stykke papir, hver gang han har tisset på toilettet og når papiret er fyldt, så udløser det en gave, en tur i biografen eller andet, som han rigtig godt kan tænke sig ...:)

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce