Annonce

Annonce

Svar: Af med bleen og temperament


1. november 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære mor og far

Tak for jeres brev :)

Det lyder som om at renlighed har fyldt rigtig meget hjemme hos jer de sidste mange måneder og jeg tror jeres dreng er ligeså træt af det, som I er ... jeg tror ikke han er lige glad, men han ved ikke hvad han skal gøre, han har jo forsøgt og kan ligesom ikke rigtigt finde ud af det og hvad skal han så - ja så er han nødt til at "lade som ingenting", en helt naturlig reaktion, han er jo stadig bare en lille dreng :)

Derfor er det som udgangspunkt helt rigtigt at give ham lidt ro lige nu. Det er rigtig fint at give ham ble på og give ham en pause. Han er undersøgt hos lægen og der er ikke fundet nogen fysiologisk årsag til at han ikke skulle kunne holde sig, så hos jer handler det måske om at han mentalt skal være parat ...

Og hvordan bliver han så det? Jo jeg tænker at I er nødt til at sætte jer ned og tale med ham om det. Det er rigtig godt at I allerede har talt om drilleblæren og forsøger at forklare at det ikke er hans skyld. Det I skal tale om nu er, hvordan I sammen kan hjælpe ham med at finde ud af det. I skal anerkende, at det er rigtig svært og at det er helt okay at der sker uheld. Men I må også godt forklare ham stille og roligt, at han nu har en alder, hvor det er godt at kunne gå på toilettet og at I vil hjælpe ham med det, ligesom de voksne i børnehaven vil hjælpe ham.

Det er vigtigt at det er et samarbejde og da han har et godt sprog, så synes jeg I skal tale med ham om, hvorvidt han selv har nogle idéer til hvordan det kan foregå. I kan godt tale med ham om at bleen er til "dryp" og som en sikkerhed, men at han som udgangspunkt skal tisse på toilettet nu.

Og I må gerne sige det, som I skriver til mig - at I netop vil give det en frisk start. og så tale med ham om hvad det betyder. At det f.eks. betyder at han skal gå på toilettet på faste tidspunkter - også selvom han måske ikke føler at han skal tisse. I skal vise ham og forklare ham, at I også går på toilettet og I skal gøre det sammen "kom vi skal lige tisse inden vi kører" som en helt fast regel der gælder alle i familien og ikke kun ham, det er sådan vi gør. Og det er ikke til diskussion.

Nogle gange kan det hjælpe at lave et skema, hvor han så få et klistermærke, en stjerne eller lignende hver gang han tisser eller laver på toilettet og når skemaet er fyldt, så udløser det en gave f.eks. en tur i biografen eller hvad han nu kunne tænkes at ville synes var rigtig dejligt ... Så der på den måde er en gulerod og noget der gør det lidt mere interessant og netop kan få ham til at gå på toilettet og ikke ...


Annonce

... overhøre signalerne og lege videre ... :)

Nogle gange kan det også hjælpe at udskifte bleen med et par training pants. Det laver f.eks. Imse Vimse. De kan ikke gøre det ud for en ble, men kan dog suge et par dryp, så han kan nå at komme på toilettet - og de kan på den måde være en mellemstation fra bleen til underbukserne. Det kan være en del af den aftale I laver med ham, at han har træningsunderbukser på, så han netop kan nå toilettet og ikke længere tisser i bleen. Der er altså en lille sikkerhed, men han skal stadig gøre en indsats. bliver de så lidt våde, så var det jo godt at han havde dem på ...:)

Og så er det rigtig vigtigt at I hjælper ham med at blive siddende til han er færdig. Hvis han tisser på toilettet og tisser igen 10 minutter efter, så har han sandsynligvis ikke fået tømt sin blære godt nok. Derfor er det godt at blive siddende og lige fornemme om man er helt færdig. Det kan være en idé at tænde for vandhanen, så der er vand, der løber - det kan nogle gange hjælpe, så han bedre kan tisse.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er også vigtigt at han sidder ned, når han tisser. Rigtig mange drenge vil i denne alder gerne stå op at tisse. Det er sejt at stå som de store drenge eller som far - men hvis hans blære skal tømmes godt nok, så er det vigtigt at han stadig sidder ned, for derved tømmes blæren bedst. en forklaring på at drenge nogle gange skal tisse med 10 minutters mellemrum, kan derfor nogle gange være, at de står op og tisser ... Når det er sagt, så skal der dog også være plads til at han måske netop vil synes det er lidt sjovere, at skulle gå ud og tisse, hvis han en gang imellem får lov til at tisse stående ...

Det handler altså meget om at lytte til ham og hvad han giver udtryk for at være parat til - men samtidig også taler med ham om, hvordan I via et samarbejde kan komme videre med renligheden. Hvor længe hans pause skal være må afhænge af, hvordan han virker - lige nu lyder det som om at overskuddet ikke er så stort. Umiddelbart tænker jeg at det kunne være oplagt at træne renlighed i december og så forsøge at blive helt renlige i juleferien ... Men det er naturligvis under forudsætning af at han ikke bliver syg undervejs, at I ikke skal bruge alle juledagene på at besøge familie, venner, køre langt osv. så han naturligt vil have rigtig svært ved at når toilettet i tide og måske heller ikke rigtig vil bryde sig om at skulle tisse mange fremmede steder ...

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :) Og hvor dejligt at høre at I arbejder på at få en lille ny - krydser alt hvad krydses kan for at det lykkes for jer:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce