Hej med dig
Hvor lyder hun altså dejlig jeres lillesøster, jeg ville gerne møde jer en dag i supermarkedet og få et lille "hej!" fra hende :)
Hvor er det flot at hun styre afføring så flot og jeg synes det er helt okay at hun får en lille belønning. Stille og roligt skal dette dog fjernes, men tag det hen af vejen ...
I kan jo komme til at glemme det en dag, eller I kan løbe tør for chokoladeknapper så alternativet bliver noget andet, f.eks. at mor synger en sjov sang "moar jeg skal tisse, skal du det min ven, så gå op på loftet og find tissepotten frem ..." eller lignende. Så I stille og roligt kommer væk fra 'den usunde' belønning og får skabt et nyt ritual - som igen jo også skal trappes ud og stille og roligt bliver det så helt naturligt at gå på toilettet uden at det udløser særlige ting. Men samtidig, hun er jo kun 2 år og jeg synes det er så fint at det fungerer, så pres hende ikke unødigt - uanset hvad, så vil hun sandsynligvis ikke kræve chokoladeknapper de næste mange år .. :)
Med hensyn til at slå og at der er lidt forskel på hvordan hun reagerer på far og på dig, så kan det naturligvis ikke udelukkes at hun reagerer voldsommere overfor far, fordi de to normalt ...
(læs videre efter annoncen)... leger voldsommere lege sammen. Det lyder dog som om at I har en fin måde at tackle det på begge to, det er meget fint at markere at her går en grænse "Av, ikke slå, det gør ondt!" og sætte hende fra jer, så hun fornemmer at det er ikke okay. Hvis man skal være på skødet skal man være sød og sidde pænt, hvis man slår så kommer man ned.
Og de gange, hvor hun så slår fordi hun vil ned og ikke må komme det, ja så må I holde fast i at hun bliver holdt fast, også selvom det er mod hendes vilje. Her slår hun selvfølgelig, det virker naturligt at slå igen og kæmpe sig fri, når nogen holder en fast .. Men I er som voksne de klogeste og ved derfor at visse situationer er farligt og hun skal f.eks. holde i hånden, når I går over vejen - også selvom hun ikke vil og protesterer højlydt. Det er farligt ellers.
Her må I altså holde fast og så naturligvis sætte ord på "jeg ved godt du bliver sur" og så bagefter forklare hende at "man aldrig må løbe over vejen alene, det kan være farligt" eller hvad det nu er.
Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke - og tak fordi du spørger til mig :) Jo tak, det går rigtig godt med benet, nu har jeg smidt krykkerne og er godt igang igen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
