Hej Helen,

Hvordan går det med benet? Håber det går fremad.

Jeg søger et par gode råd i forbindelse med pottetræning og opdragelse generelt!

Min datter er nu 2 år og 2 måneder og jeg er rigtig stolt over at kunne fortælle, at hun kun har tisset i bleen i en hel måned nu. Jeg spørger hende ind i mellem, men hun siger normalt selv til, når hun skal lave stort og vi når det hver gang :-)

Herhjemme vil hun helst på potten, men i dagplejen og når vi er i byen, så bruger hun det almindelige toilet. Hun tager som regel selv bukser og ble af og vasker fint hænder bagefter :-)

Der er kun et lille "men"!! Hun får altid en lille belønning. 2 bitte små økologiske chokolade linser (totalt ca. 1gram). Umiddelbart ser jeg ikke det store problem i forhold til sukkerindtag, da hun ikke ellers for ret meget sukker, men mere princippet i det. På et eller andet tidspunkt, så skal hun jo vænnes fra igen, men hun skulle jo gerne nå at smide bleen helt inden hun mister interessen. Hvad gør vi? Hvornår og hvordan gør vi det mon bedst? Jeg ville normalt aldrig have tænkt i en belønning af den art, men dagplejen gjorde det og med stor succes må man sige :-)

Generelt er hun en rigtig sød pige og hun får ros overalt hvor hun kommer. Hun er også en rigtig lille ballademager, men hun charmer alt og alle og når vi er i byen får altid lige så stille listet hele bordet en efter en ud på eventyr. Ind og hoppe i farmors seng (hvor man eller normalt ikke må hoppe!), koldbøtter og hovedspring fra sofakanten og ... (læs videre efter annoncen)

... en kiks ude fra køkkenet. DVD i den bedste stol lige foran fjernsynet. Ja - hun får det generelt som hun vil have det, og det er rigtig dejligt at se, for der er næsten aldrig ballade, når vi er ude.

Når vi handler så går hun rundt med bamsen i indkøbsnettet i den ene hånd og mig i den anden og siger "hej" til alle. Hun er bare glad og det bliver andre også. MEN hun er desværre lidt slem til at slå, når hun så ikke får sin vilje. Det er specielt far og storebror, det går ud over og jeg tænker om det har noget at sige, at de tit leger vildt og slår for sjovt. Kan det være svært for hende at forstå?

Der er helt sikkert også noget stædighed i det. Hun vil gerne bestemme og hun slår også nogle gange ud efter mig, når hun ikke får sin vilje, men jeg fanger som regel hende arm inden og siger "NEJ - jeg vil ikke have du slår. Det gør ondt", og så sætter jeg hende fra mig et øjeblik, men mange gange er det dét hun ønsker og så holder jeg fast og forklarer hende hvorfor hun ikke må få det, hun beder om. Går det ikke, så taler jeg hurtigt om noget andet. Det plejer at virke hurtigt!

Far er lidt mere skrap og er lidt mere hård og fast i hans "NEJ", så det undrer mig lidt, at hun bliver ved med at være værst over for ham. Har du en umiddelbar forklaring på det? Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal gå over igen, men det kunne selvfølgelig være fint, hvis vi kunne få et par gode råd til at håndtere det bedst muligt, så det virker bedst for både hende og os på sigt.

Mange hilsner herfra :-)