Svar: Barn nr 2 - 2 år

---

Kære Nanna

Tak for dit brev - dejligt at høre fra dig igen - og hvor er det dejligt, at både du og din mand (og faktisk også jeres datter) har lyst til at der skal komme en lillebror eller lillesøster:)

Selvom der naturligt aldrig er nogen garantier, så mener jeg faktisk, at det er en gave at have søskende - og det er også en gave for forældre at have flere børn. Selvom søskende godt kan have konflikter, og selvom man nogle gange godt kan blive frustreret og føle afmagt, når børnene igen og igen ikke kan enes, så er der så meget godt ved at være flere og nogle ting, som man helt naturligt for med sig.

For børnene gælder f.eks. at man lærer at vente på tur, at man lærer at skulle dele, at man bliver opmærksom på andres signaler og også øver sig i at kende egne grænser og behov. De lærer naturligt, hvad det vil sige at være en del af en familie og være i relation med andre mennesker, som måske ligner en selv, eller som nogle gange er vidt forskellige. For os forældre er der meget stor læring i at være der for hvert enkelt barn, støtte det og møde det, som det nu engang er og med den personlighed det har - og måske skal børnene opdrages lidt forskelligt, fordi de er forskellige... Og så er det bare virkelig dejligt at mærke, at kærlighed er der masser af - også til to, tre, fire eller flere børn :)

Og så er der naturligt også alle de der ting, som søskende også giver hinanden - at de aldrig er alene, at de altid har en at være "imod de voksne med", at de har fælles historie og får fælles minder i takt med, at de vokser op, så der er nogen at tale med om "dengang vi var børn", og så de også har hinanden, når vi voksne ikke er der mere...

Har du selv søskende eller er du enebarn? Har din mand søskende? Hvis du/I selv er vokset op som enebørn, så kender du naturligt ikke til følelsen af at have en bror eller søster, og hvad det betyder, men måske har du set andre have et tæt forhold til deres søskende, hvilket du så gerne vil give videre til dine børn. Det kan også være, at du er vokset op med søskende, men i dag ikke har et tæt forhold til dem, hvilket du godt kan savne - det kan dog skyldes mange ting, og som forældre kan vi gøre meget for at hjælpe vores børn med at få et godt og tæt søskendeforhold.

Og en af de ting, som man kan gøre, er naturligt at sikre, at jeres ældste datter ikke føler sig afvist, fordi der kommer en lille ny. Derfor er det også vigtigt, at I vænner hende til at sove på eget værelse i god tid, før den lille kommer - så det er fordi, hun når en vis alder, at hun nu skal have eget værelse, og ikke fordi der er en baby på vej. Når det er sagt, så er der dog ingen der siger, at hun behøver flytte på eget værelse. I kan jo overveje at bygge en 4 meter bred seng (eller hvad I nu har plads til) og på den måde give plads til jer alle fire og praktisere samsovning:)

Dertil kommer, at der naturligt altid må være plads til hende i soveværelset. Selvom hun sover på eget værelse, så skal det være helt okay, at hun kan komme ind til jer om natten, hvis hun vågner af en drøm eller blot har brug for at mærke jer og have jer tæt på. Jeg er meget stor fortaler for, at børn kan søge deres forældre om natten - så det kan godt være, at hun puttes i egen seng, men vågner hun og har brug for jer, så skal hun naturligvis kunne være der. Om ikke andet så bare på en madras på gulvet :)

Og så er der også den mulighed, at I lader børnene sove sammen, når den lille bliver så gammel, at der ikke længere er behov for mælk midt nat, eller når storesøster måske begynder at give udtryk for, at hun ikke vil sove alene, men vil sove sammen med lillebror eller lillesøster. Der kan være noget retfærdighed i, at børnene sover sammen og de voksne sover sammen, samtidig med at det også er trygt og dejligt at sove sammen med en anden.

Hvis I vælger at flytte storesøster på eget værelse nu, hvor hun er 2 år gammel, så vil hun sandsynligvis have glæde af en juniorseng. Juniorsenge er ofte 70-90 cm ...

---

---

... brede og ca 140 cm lange, og de fleste børn kan bruge en juniorseng til de er omkring 6-8 år gamle. Herefter skiftes så til en seng i voksenstørrelse. Det er en god idé at skifte sengen ud i god tid, før den lille kommer og skal overtage tremmesengen.

Det er vigtigt, at I laver et hyggeligt børneværelse til jeres datter, og at I skaber nogle putterutiner og et ritual, som er lige så trygt og dejligt som nu. Nogle gange kan det være en god idé at lade tremmesengen være på det nye værelse, så hun vender sig til værelset før hun vender sig til en ny seng. Andre gange kan det være bedre at lade tremmesengen være i soværelset, så hun netop kan søge jer om natten, samtidig med at hun så lærer at sove i egen seng på eget værelse. Nogle gange kan det dog godt forvirre hende og gøre, at hun bliver i tvivl om, hvor hun egentlig skal sove - så derfor er I nødt til at forsøge jer lidt frem.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan sidde på sengekanten eller i fodenden af hendes seng eller måske har plads til en stol på værelset ved siden af hendes seng, så I kan sidde hos hende, læse godnathistorie, tale dagen igennem og lignende, så hun på den måde stadig har et trygt ritual og får sagt farvel til dagen på en god måde. Det er også godt, hvis hun har en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, som hun kan putte sig med, og som kan fungere som substitut for mor og far - måske noget hun allerede har med sig, når hun puttes til middagslur i vuggestuen.

Hun brager jo lige nu gennem selvstændighedsfasen, og det kan godt gøre, at hun faktisk gerne vil prøve at sove selv, fordi det er med til at give hende en følelse af at kunne ting. Og ja - hun vil godt kunne finde glæde i en seng, som hun selv kan kravle ind og ud af, netop fordi det også giver hende en følelse af at selvstændighed og være selvhjulpen, hvilket er meget vigtigt. Så jeg vil bestemt anbefale jer at finde en seng, som giver hende den mulighed. Velvidende, at det jo også betyder, at hun kan stige ud af sin seng igen og igen om aftenen og søge jer - men det skal hun jo så også have lov til at gøre:)

Med hensyn til kærlighed, så er det helt naturligt, at du tænker, om det overhovedet er muligt at elske en anden så højt, som du elsker din datter. Du vil jo gøre alt i verden for hende, og der er ikke noget vigtigere, end at hun har det godt. Så når du bekymrer dig om, hvorvidt du har kærlighed nok, så er det fordi du vil være rigtigt ked af, hvis jeres ældste datter skulle miste noget - men hun mister ikke noget, tværtimod, hun får en gave, en ekstra dimension i sit liv :)

---

---

Samtidig så ved du også nu, hvor voldsom kærligheden kan være - og det vidste du ikke, da du var gravid med jeres datter. Da du ventede hende, havde du en masse tanker og forventninger, men du vidste ikke, hvad du egentlig gik ind til, og hvad det hele egentlig førte med sig - det ved du nu. Og det gør naturligt at tankerne omkring kærligheden dukker op. Men du har masser af kærlighed. Den forsvinder ikke fra din datter, og der er også nok til den lille ny :)

Som jeg læser dit brev, så er I stadig på "vi er klar til at få et barn mere", men du er ikke gravid - eller hvis du er, så er du stadig ikke så langt henne. Og der sker bare rigtig meget de næste mange måneder - også med storesøster. I takt med at hun nærmer sig 3 år, så vil hun naturligt også blive mere selvstændig og vise andre behov, og de fleste psykologer har gennem tiden været enige om, at ca. 3 år mellem søskende er en god alder. Det kan være lettere at give hvert barn individuel opmærksomhed med den aldersforskel, og samtidig vil børn i den alder have lettere ved at dele mor og far med en anden:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie igen i takt med, at I udvider med et lille nyt familiemedlem...:)

I min bog "Helens bog om opdragelse" finder du også et kapitel om, hvordan man giver sine børn et godt søskendeforhold :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---