Annonce

Annonce

Svar: Hundehvalp i familien - del 2


10. marts 2021

Kategori:
Alder:
4 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære As mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, du skriver tilbage, og jeg er meget glad for din tilbagemelding. Det er godt at høre, at A faktisk lyder til at trives godt i børnehaven, og at de der ikke kan genkende nogle af de ting, I oplever hjemme. Det er dejligt at høre, at han leger godt med sine søstre, og umiddelbart lyder det også som om, at han er god til at bede om hjælp, hvis han oplever noget er svært. Det er rigtig godt!

Det er også super dejligt, at han generelt har mod på at gøre ting selv, og det lyder som om, at han generelt er god til at tage initiativ, han tror på, at han kan finde ud af mange ting, han har tillid til sine egne evner - masser af selvtillid. Jeg får også helt klart indtryk af, at I er en familie, som trives med hinanden. I har det faktisk godt hjemme hos jer, nyder at være sammen og gøre ting sammen - og umiddelbart så trives alle tre børn og I forældre rigtig godt. Ud fra det du skriver, så lyder det ikke som om, at der er noget at bekymre sig omkring...

Når det så er sagt, så skal du dog være opmærksom på at selvtillid og selvværd ikke er det samme. Hvor selvtillid er tillid til egne evner, så er selvværd en følelse af at have værdi. Jeg er noget værd, fordi jeg er mig. Ikke fordi jeg gør noget særligt, men fordi jeg er noget særligt, blot fordi jeg er mig. Jeg kan naturligt ikke sige noget om, hvordan jeres drengs selvværdsfølelse er, men du skal naturligvis medtænke, om det kan have noget at sige i forhold til As evne til at håndtere jeres hund og andre situationer i hverdagen. Som sagt lyder det som som, at udfordringerne hos jer ikke ligger her :)

Og det hænger netop samme med det du skriver "vi vil for alt i verden ikke have, at han skal føle sig forkert". Det er nemlig alfa omega. Og her er det vigtigt, at I skelner mellem, at det er det han gør, som er forkert, og ikke ham, der er forkert. Og det er vigtigt at formulere sig rigtigt, når I irettesætter ham, for ellers vil han meget let kunne føle sig forkert.

Det kan f.eks. være en god idé at I formulerer jer med et "jeg". Det kan være at sige "jeg vil ikke have...", "jeg forventer at du...", "jeg regner med, at ...", "jeg vil gerne have...". Det er med til at synliggøre jer, og hvor grænserne går og samtidig fortælle ham, hvad I nu forventer af ham, hvad det er han skal...

Det er f.eks. ikke nogen god idé at formulere jer med "du". Det kan være, hvis I siger "du må ikke slå", "du skal stoppe nu, hører du", "du er simpelthen så irriterende". Ligesom det er en dårlig idé at formulere jer med et altid "hvorfor skal du altid..." eller et aldrig "hvorfor kan du aldrig...". Sætninger som disse vil meget let gøre, at han føler sig forkert og det vil ikke hjælpe ham til at stoppe.

Vi er naturligvis helt enige om, at jeres dreng ikke må hverken slå eller sparke - og ...


Annonce

... det gælder både hunden, jer voksne og hans søstre eller alle andre. Og hvis han gør det bevidst, så er mit forslag, at I siger "jeg vil ikke have, at du slår. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

Derudover kan I overveje, om I skal gå afsides med ham - give ham det, som kaldes en time-in (i modsætning til time-out som jeg ved fra dit tidligere brev, at I har forsøgt).

Time in betyder, at du tager dig tid til at sætte dig sammen med jeres dreng for at drøfte en konflikt. Du skal afklare, hvorfor han reagerer, som han gør. Det handler ikke om, at du vil give ham ekstra opmærksomhed for at opføre sig dårligt eller forkert, men derimod om at vise hans følelser respekt.

Du skal fokusere på de følelser, som udløser, at han vælger at slå eller sparke. Du skal altså sætte dig med ham afsides, evt. gå på værelset med ham og sige "jeg vil gerne have, at du går med mig, kom skat", stille og roligt - "vi skal lige tale om, hvad der sker". Ikke skælde ud, og det er vigtigt, at han ikke bliver bange for, hvad I skal. Og så skal du få ham til at sætte lidt ord på, hvorfor han slår eller sparker. Det vil både give dig lidt idé om, hvordan han har det, hvad det er han optog eller sparkede lige der. Du skal finde ud af, hvorfor han reagerer, som han gør - måske føler han sig overset, måske kom han til at forløbe sig, og det var ikke meningen, at han ville være så voldsom, måske er han sur over noget helt andet, og det gik så ud over jer...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er først, når du sætter dig sammen med ham og taler igennem, hvad der sker, det er først, når du fokuserer på de følelser, som udløser hans reaktioner, at du kan hjælpe ham med at finde ud af, hvordan sådanne situationer kan løses bedre en anden gang. Det er her, at du kan give ham redskaber til, hvordan man også kan gøre, så han ved det, hvis den situation eller noget lignende opstår igen.

Problemet med at bruge f.eks. time-out er, at vi som voksne sjældent ved, hvad der har udløst de store følelser i barnet, vi ved ikke, hvorfor han pludselig begynder at slå eller sparke. Og når vi sætter barnet på værelset med besked om "nu kan du sidde her og tænke over tingene" eller "nu kan du sidde her, til du kan opføre dig ordentligt", så er der jo en risiko for, at vi tager fejl - at der faktisk er en god grund til han reagerer som han gør. Der er en meget stor risiko for, at han bliver sendt væk på det tidspunkt, hvor han har allermest brug for dig og har brug for din hjælp til at styre sine voldsomme følelser. Og ofte reagere børn også med at følge efter os - de vil ikke være på værelset, men går ud, følger efter, græder, protesterer - netop fordi de på den måde viser, at de har brug for os.

Derfor er time-in en meget bedre løsning :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre.

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

11. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Trodsalderen - knap 2.5 år

Hej Helen. Vi har en datter på 2 år og 4 mdr. Der er fuld fart på hende. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce