Annonce

Annonce

Svar: Hvordan skabe god stemning omkring måltiderne


31. januar 2021

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære M

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres 4 årige datter :)

Du fortæller, at hun ofte sidder uroligt ved bordet, og at det er i en grad som forstyrrer lillebror og hans spisning. Du fortæller, at det generelt er svært at få hende til at koncentrere sig ved bordet og omkring spisningen, og at hun generelt ikke er glad for at smage nye fødevarer/retter, men spiser bedst, hvis I laver hendes livretter. Det ender ofte med at I bliver uvenner, mor og far skælder ud - og ofte bliver løsningen at sende hende på værelset...

Der er, som jeg ser det, sandsynligvis flere ting, som spiller ind. Jeg tænker for det første, at jeres datter måske har brug for en pude at sidde på, som fysisk kan hjælpe hende til at sidde lidt mere stille. Der findes specielle puder til motorisk urolige børn - prøv at søge på sansepude, sansemotorisk siddepude eller søg på TOGU Dynair eller SERO siddepude.

Derudover tænker jeg, at det er vigtigt, at I hjælper jeres datter med at bruge sig selv motorisk, så eftermiddagen måske ikke går med at se TV og spille på iPad, men i stedet at I er ude, cykler, spiller bold, hulahopper, sjipper, hopper på trampolin.. hvad I nu kan finde på, hvor jeres datter bruger sig selv motorisk og derfor naturligt bedre kan sidde stille, når det er spisetid.

Jeg tænker også, at jeres datter har rigtig meget brug for at I ser hende, inddrager hende og naturligt er opmærksomme på hende - på en positiv måde - når det er spisetid. Og hun har også rigtig meget brug for at skille sig ud fra sin lillebror. Det er ikke rart at blive sammenlignet med ham og det bliver meget let til, at han er "den lille, som godt kan finde ud af det", og hun er "den store, som ikke kan finde ud af det", og det er naturligt ikke fair :)

Når man er 4 år gammel, så har man rigtig meget brug for at føle sig som en del af familien. Man elsker at føle sig som en del af fællesskabet og vil ofte "blande sig", når de voksne snakker og derfor afbryde og spørge ind til, hvad man snakker om eller griner af. Når I sidder ved middagsbordet er det derfor vigtigt, at I ikke taler hen over hovedet på jeres datter, men taler om ting, som også interesserer hende og som hun kan tale med om. Det er vigtigt, at I viser hende interesse, spørger ind til hendes dag, så hun synes det er hyggeligt og dejligt at sidde med ved bordet.

At inddrage hende på denne måde gør naturligt også, at hendes behov for at sige nej til mad og ville hoppe rundt bliver mindre. Eller sagt på en anden måde, hun behøver ikke "lave ballade" for at blive set. Samtidig kan I måske undgå at skælde ud og sende hende ...


Annonce

... på værelset... hvilket jo ikke er befordrende for hendes selvfølelse, og det er netop ikke anerkendende for hende lyst til at være en del af fælleskabet.

Samtidig kan det at blive sendt væk jo nogle gange også være rarere end at sidde med ved bordet, hvis det er svært at være der, netop fordi man får skæld ud og stemningen ender med at være dårlig... den overvejelse er man naturligvis også nødt til at tage med sig.

Når man er 4 år gammel, så har man ofte også brug for at føle, at man har en vigtig rolle. 4 årige børn søger ofte forældres anerkendelse, og det er ofte på ting de mestrer. Jeres datter kan f..eks. sige "se se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. Jeres datter har brug for at I inddrager hende - og her vil det være oplagt at inddrage hende i både madlavningen og borddækningen.

Jeres datter kan sagtens være med og hun kan lære en masse om fødevarer, hun kan være med til at smage maden til, hun kan være med til at skylle, hakke, skrælle - og det at være inddraget vil give hende følelsen af, at hendes meningen tæller og at hun er vigtig. Samtidig giver det mulighed for at smage på mad undervejs som det gøres klar og har hun spist lidt af de rå grøntsager eller lidt af det, som skal i salatskålen imens I lavede mad, så behøver I ikke fokusere på, hvor mange grøntsager hun spiser, når I sidder ved bordet.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det samme kan rollen som "borddækker". Når jeres datter er med til at dække bord, så bliver det naturligt mere vigtigt at man sidder ved bordet og måske vil hun komme med forslag til nye pladser. Det kan også være rigtig dejligt, at I ikke sidder på samme måde som I plejer, fordi fokus på hende og I andre flytter lidt alt efter, hvordan man sidder placeret. Og samtidig vil hun måske synes, det er sjovere at sidde med ved bordet, hvis hun selv har bestemt, hvor hun skal sidde...

Og så har det naturligt også stor betydning, at det er hende som kalder den øvrige familie til bordet, at det er hende som siger "vi skal spise nu". Det er også med til at gøre, at hun gerne vil sidde med ved bordet.

Det kunne være en idé at købe en kogebog, der er lavet til børn, så jeres datter er med til at bestemme, hvad I skal lave af forskellige retter. Det kan også motivere til at smage noget nyt og ikke altid spise det samme :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Og læs også meget gerne "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn", hvor jeg også skriver om f.eks. "ballade ved middagsbordet".

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

11. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Trodsalderen - knap 2.5 år

Hej Helen. Vi har en datter på 2 år og 4 mdr. Der er fuld fart på hende. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce