Annonce

Annonce

Svar: Diskussioner og vredesudbrud


10. september 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære du

Tak for dit brev :)

Jeg er ked af at høre, at I er blevet skilt... Det er naturligt en meget stor omvæltning for alle og det er helt naturligt, at jeres datter reagerer. Det lyder dog rigtig godt, at I har fundet ud af, at det fungerer bedst, hvis jeres datter bor hos dig og er hos sin anden mor hver anden weekend. Det er vigtigt for hende med stabilitet og ro i hverdagen.

Du fortæller, at du har fået en ny kæreste - og det er naturligvis dejligt. Men jeg tror, at din datter i den situation ofte føler sig udenfor, ikke føler sig set - og bliver usikker på sin plads, sin rolle. Hun kan i en alder af 3.5 år godt gøre sig rigtig mange tanker, som hun ikke kan sætte ord på og der kan være rigtig mange følelser i spil.

Dit forhold til din nye kæreste kan godt frembringe lidt de samme følelser i din datter, som hvis I havde bragt en lillebror eller søster ind i familien. Hun ser, når I sidder sammen, tæt i sofaen, at I har noget sammen og hun får naturligt følelsen "de to har noget sammen, de giver det til hinanden, men ikke til mig" - og det er ikke nogen rar følelse.

Hun kan også bære på en sorg over, at hendes to forældre ikke længere bor sammen. Det er smerteligt for hende, at I er flyttet fra hinanden. Den tryghed, den trygge base, som hun havde tidligere, er væk nu... og det reagerer hun naturligt på.

Og så kan hun også være vred over, at du har sat hende i denne situation. Det er jo ikke hendes valg, men dit og din ekskones valg, og hun forstår ikke hvorfor, det skal være sådan. Angst, sorg og vrede er nogle meget stærke følelser, som det er rigtig vigtigt, at du/I lytter til og anerkender.

At hun nogle gange opfører sig "umodent", pludselig ikke kan ting, som hun tidligere har kunne, pludselig tisser i bukserne osv. kan meget vel være tegn på, at hun har brug for at føle sig set, brug for at blive bekræftet i, at du/I stadig er der for hende, elsker hende højt og altid vil være der, hjælpe hende og støtte hende. Det er hendes måde at sikre sig, at du ser hende...

Det lyder lidt som om, at I nogle gange kommer til at fokusere for meget på det hun gør forkert og ikke ser, hvad der udløser hendes reaktion, hvad der ligger bag. Det gør naturligt, at hun bliver mere og mere frustreret og ulykkelig og konflikten trappes op. Og det hun opnår er ofte at blive sendt væk, ignoreret, skældt ud og råbt af - altså det modsatte af, hvad hun egentlig har behov for, nemlig at du igen og igen fortæller hende, hvor vigtig hun er, hvor meget hun betyder for dig og at ingen kan tage hendes plads og ingen fjerner hende fra dig...

Det lyder også som om, at I er kommet ind i en lidt ond spiral, hvor I glemmer at fortælle hende, når hun gør noget rigtigt, når det er rigtig dejligt at være sammen med hende, når I hygger jer og har det rart. Fokus er nu meget mere, alt det som hun gør forkert og hvor hun ikke lever op til det I gerne vil, de krav I sætter. I er blevet irriterede på hende... og det er meget vigtigt, at I også husker at sætte ord på alt det dejlige ved hende og alt det dejlige hun gør. Det er vigtigt, at I siger højt "jeg elsker at sidde og læse sammen med ...


Annonce

... dig" eller "åh, hvor er det bare hyggeligt, når vi to..." eller "jeg synes bare det er så dejligt" osv. Så hun hører, hvad det er I nyder og hvad det er, I gerne vil have mere af - og ikke kun hører, hvad det er hun gør forkert.

Derudover så tænker jeg også, at hun jo på mange måder stadig er en meget lille pige, med en umoden hjerne. Selvom hun nu er 3.5 år gammel og på mange måder en "stor pige", så er hun hjernemæssigt stadig et meget lille barn. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår - og hun er i gang, men har stadig brug for tid:)

Hendes hjerne besår af tre dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen, der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen, og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når jeres datter føler sig udenfor, når hun bliver usikker på sin plads, når hun kommer til at gøre noget, som I skælder ud over osv. så sker en reaktion i hendes pattedyrhjerne. Man kan sige, at hun reagerer næsten dyrisk - smider sig, sparker, hun kan se helt vild ud i øjnene osv. Og hun er i den situation ikke i stand til at lytte til dig og kan ikke "tales til fornuft".

Det er vigtigt, at du i en sådan situation bevarer roen. Det er vigtigt, at du ikke skælder ekstra ud, råber af hende osv. Når hun ikke er i stand til at bevare roen, så har hun brug for at mærke, at du er i stand til det.

Pattedyrhjernen styres af den rationelle del af hjernen (storhjernen) og derfor er det vigtigt, at det er den du med din reaktion aktiverer. Du skal altså vise hende det, som du gerne vil lære hende, og derfor er det vigtigt, at du viser hende forståelse, lytter til hende og hører, hvad det er hun siger, hvad det er hun mangler, har lyst til, bliver frustreret over. Nogle gange vil det være nok at sige "såååå lille skat, lille ven", "det er også dumt, at mor har glemt...." osv. Og naturligvis invitere hende med "kom skat, kom herhen, kom og vær med" eller "jeg vil rigtig gerne være sammen med dig, har du lyst til, at vi læser en bog?"...

At straffe hende, sende hende væk, fjerne hendes godnathistorie, fjerne hendes fredagsslik osv. er en meget dårlig idé. Hun oplever ofte i disse situationer, at du bærer nag, og hun vil naturligt kunne føle sig meget forkert. Det er ikke godt for hendes selvværd.

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du blandt andet læse om straf og konsekvens, skæld ud mv. :) Og i det hele taget finde gode råd til, hvordan du kan kommunikere med din datter, så hun rent faktisk hører, hvad det er du siger:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce