Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse og søvn - 2 år, 10 mdr.


15. december 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Agnetes mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Du er meget bevidst om dig selv og dit reaktionsmønster og det er rigtig godt. Det er også helt naturligt, at du fornemmer, at du let bliver "eftergivende", fordi du selv er opdraget autoritært med frygt og trusler og det vil du naturligt ikke byde din datter. Du skal derfor prøve at finde balancen mellem at være eftergivende og autoritær, det vil sige at være myndig forælder.

Hvis du er myndig forælder, så vil du have visse regler og krav og forklare din datter, hvorfor reglerne er som de er. Du vil stille krav til hende, men det vil være krav, som passer til hendes alder og udvikling - du skal derfor være realistisk omkring, hvad du kan forvente af hende. Du skal se hende, anderkender hende, lytte til hvad det er hun vil (eller ikke vil), du skal indgå i dialog med hende og finde en løsning, som kan tilgodese jer begge. Og når tingene nogle gange er nødt til at være, som du siger, så skal du stadig vise hende, at det er forståeligt, at hun vil noget andet. Og det er naturligt lettere sagt end gjort, men jeg tror faktisk er du er helt godt på vej.

Vi har i et tidligere brev talt om at din datter er en lille ugle - hun har en sen søvnfase, vil helst sove længe om morgenen og gå sent i seng. Og jeres dagsrytme passer ikke helt med dette. Derfor vil du naturligt have lidt problemer med at putte hende om aftenen, fordi hun der ikke føler sig træt til at sove og du vil på samme måde have svært ved at få hende op om morgenen, fordi hun på det tidspunkt har brug for at sove… En del af jeres udfordringer handler derfor om hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme og måske er det for tidligt at putte hende allerede kl 19, måske vil hun være mere parat til at sove, hvis du først putter hende kl 20.

De fleste 3 årige har behov for 12 timers søvn i døgnet og i 3 års alderen vil mange begynde at springe middagslure over. Måske din datter stadig har brug for at sove til middag, fordi hun kommer tidligt op om morgenen og det vil være rigtig godt, at lade hende sove f.eks. en time til middag og så måske putte hende lidt senere til natten. De 12 timer er et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre sover mindre og det skal der være plads til.

Din datter har også en alder, hvor hun sagten kan forholde sig til, at du er i stuen og hun er på værelset - og hvor hun naturligt vil protestere over dette. Hun ved godt, at når hun er lagt i seng, så sidder du og hygger i sofaen og de vil hun gerne være med til. Hun vil gerne være sammen med dig og derfor protesterer hun over at blive lagt i seng. Du må meget gerne putte hende som nu med historie osv. og når du sidder og læser for hende, så må du gerne bede hende ligge stille, lytte osv. I skal ikke lege og du må godt vise hende, at det er sovetid og ikke legetid. Og derfor må du også gerne gå fra hende, hvis hun har brug for at ligge lidt for sig selv, for at koble fra.

Du skal prøve at vurdere, om din tilstedeværelse gør, at hun oplever det som underholdning, og at I netop kan lege i stedet for at sove, eller om hun har brug for at du er der, for at hun kan føle sig tryg og overgive sig til søvnen. Måske vil det være bedst for hende, at du går lidt til og fra, fordi du derved signalerer, at du ikke sidder og venter på at hun skal sove, og at du ikke kan lege, men hvor du så naturligt sætter dig hos hende, holder i hånden, synger godnatsang eller lignende, når hun viser behov for det og lige har brug for den nærhed, for at overgive sig til søvnen.

Det kan også være at hun vil have glæde af det jeg kalder for "stryge-tøj-metoden", som handler om at du stiller dig på værelset eller lige uden for døren og laver noget praktisk som at stryge tøj. Det signalerer at når hun skal sove, så har du noget kedeligt at lave. Der er ikke noget spændende, der er ikke noget hun går glip af. Det er vigtigt, at du står så hun kan se dig, så hun ikke behøver rejse sig op, for at se om du er der. Du må gerne tale med hende og berolige hende, hun kan kalde på dig "moar?!" og du kan svare "jeg er lige her, nat-nat" eller lignende, ligesom du kan give hende den lille venlige kommando "læg dig ned skat, læg dig ned". Det at hun ...


Annonce

... selv lægger sig ned vil gøre, at hun lettere bliver liggende, hvor det at du igen og igen går hen til hende, lægger hende ned og putter hende kan gøre, at hun igen og igen rejser sig.

Og så kan denne metode også udvides ved at du går til og fra og f.eks. siger "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" og så går du ud og kommer tilbage med lidt tøj. Hun oplever her ikke noget pres om at hu skal sove, det er ikke derfor du går - du har et praktisk formål med at gå. Og hun oplever samtidig, at du godt kan være væk kortvarigt og så komme tilbage. Det er som du siger og igen går hun ikke glip af noget spændende.

Når du ikke er på hendes værelse, så vil det være godt, at du skramler med noget f.eks. tømmer opvaskemaskinen, eller at fjernsynet kører eller lignende, så hun kan høre dig, høre at du ikke er forsvundet. Når hun kalder igen og igen så er det højst sandsynligt for at være sikker på, at du stadig er der. Derfor er det vigtigt, at du ikke går rundt på listefødder, når hun skal sove:)

Og du må gerne svare på afstand, hvis hun når at kalde på dig før du går tilbage til værelset, så må du gerne bekræfte det du har sagt f.eks. "jeg tømmer lige opvaskemaskinen, så kommer jeg igen", hun kan hører at du skramler og alligevel kalder hun og du bekræfter på afstand "jeg tømmer opvaskemaskinen, så kommer jeg", hvilket du så naturligvis gør.

Du skriver, at du generelt synes det er svært at sige fra og det er det også. De fleste af os har rigtig svært ved at sige fra og jeg tror alle har stået i situaioner, hvor man har følt sig mundlam og efterfølgende har tænkt "hvorfor sagde jeg ikke noget?!", "Hvorfor sagde jeg ikke fra?!" - ingen tvivl om, at det er svært. En forudsætning for at kunne sige fra er blandt andet at kende sine egne grænser. Du er nødt til at vide, hvad du vil og hvad du ikke vil og det er en kunst at kunne sige fra, på en respektfuld måde.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

En god måde er at tage udgangspunkt i dig selv og bruge "jeg", når du formulerer dig f.eks. "Jeg vil ikke have at du…" eller "jeg forventer at du.." eller "jeg vil gerne at du…". Når du formulere dig med et "jeg" så er du meget mere tydelig og din datter får lettere ved at finde ud af, hvor hun har dig. Hvis du f.eks. siger "vil du ikke være sød at stoppe med …" så er det mindre tydeligt, hvem der sætter grænserne.

Når hun kradser dig eller slår ud efter dig, så handler det blandt andet om, at hun mangler ord. Selvom hun nu er knap 3 år gammel og har et fint ordforråd, så er det stadig rigtig svært at sætte ord på sine følelser. Hun vil ikke kunne fortælle dig, at hun føler sig uretfærdigt behandlet, eller at hun er rigtig træt og mangler overskud eller at hun bare har brug for at du sidder hos hende. Og når børn mangler ord, så reagerer de fysisk - med at kradse, slå, bide, sparke, bryder sammen og smider sig på gulvet, vrider sig, græder.

Hun må godt få at vide, at du har en grænse der "jeg vil ikke have, at du river mig, det gør ondt!" og du kan også rejse dig og fjerne dig lidt fra hende, så der følger en handling med og så du ikke bare sidder og finder dig i at blive revet eller slået. Men du skal naturligvis også prøve at fornemme, hvorfor hun slår ud efter dig, hvad er det hun vil sige, hvad er det for ord hun mangler… Hvis det f.eks. er overtøjet og problemer med at komme ud af døren så skal du evt. forberede hende "når du har spist din grød, så skal vi køre". Du kan også tilbyde din hjælp - hvis hun er træt om morgenen, så er det måske ikke der, hun skal bruge en masse kræfter på selv at tage tøjet på og har brug for at du hjælper hende, nurser hende. Og nogle gange kan det også hjælpe at have fokus på det der skal ske bagefter "hvis du skynde dig i tøjet, får du morgenmad" - i stedet for f.eks. at sige "hvis du ikke skynder dig, så må du komme af sted uden mad!". Og atter andre gange er lidt sjov og konkurrence godt "hvem får først jakken på?", hvor du pjatter, laver sjov, taber din egen jakke, fjoller osv. imens hun så selv tager sin jakke på.

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn":)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce