Annonce

Annonce

Svar: Mor skal gøre det


21. maj 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære desperate og bekymrede mor

Tak for dit brev og dine tanker :)

Det er rigtigt at børn i perioder naturligt vil foretrække den ene forældre en den anden og det er rigtigt at det er helt naturligt og til en vis grad naturligvis også helt okay. Der er forskel på os forældre og dermed forskel på hvordan vi gør forskellige ting og nogle gange er mor bare bedre til noget end far er og omvendt - og sådan er det, og sådan må det gerne være. I princippet er det ikke anderledes end når jeres dreng starter i skole og skal have lektiehjælp, så kan det også være at far er bedst til at hjælpe med matematikken og mor bedst til at hjælpe med dansk stil ...

Men når det er sagt, så skal I naturligvis begge kunne hjælpe og det er helt okay at far f.eks. holder fast i at det er ham der hjælper med tøjet, skoene eller hvad det nu kan være. Og ja - nogle gange giver det naturligt frustration, men det er også vigtigt at I kan rumme dette. Og her kan far f.eks. sige "nu hjælper jeg dig, så får du mor bagefter" - så jeres dreng hører at far forstår, hvad han vil, men så han samtidig også hører at far holder fast i at det er ham der hjælper.

Og det er på samme måde rigtig vigtigt at du bakker op om at far kan. Det er meget vigtigt at du f.eks. siger "nu hjælper far dig, så kommer jeg ind til dig bagefter" eller lignende. Det er vigtigt at jeres dreng hører at du mener far kan ligeså godt for dig. Du skriver at det ofte er dig der har læst om børneopdragelse og at det er vigtigt for dig at støtte børnene og gøre dem helstøbte og glade - det er sandsynligvis ligeså vigtigt for far, men han har ikke samme naturlige evne til at sætte sig ind i det hele og det betyder måske at du nogle gange automatisk har taget over. Man kan forholdsvis let komme ind i en rutine, hvor det er mor der gør tingene, fordi det hele så glider lidt lettere, måske har du ligefrem rettet på far nogle gange, fordi han ikke har gjort som du syntes - og det mærker jeres børn. Derfor er det rigtig vigtigt at du støtter op om at far kan og at far er ligeså god som du er - også selvom han måske nogle gange gør tingene ...


Annonce

... anderledes.

Det vil være en god idé at far og søn laver noget sammen, som er deres ting og som er noget, hvor mor og lillesøster ikke er med. Det kan f.eks. være at gå til svømning - fordelen ved dette er at de vil have tæt fysisk kontakt i vandet og far vil naturligt skulle hjælpe jeres dreng - og når de så kommer hjem, så kan de fortælle om hvad de har lavet og oplevet. Det kan også være musik og leg eller lignende - det behøver ikke nødvendigvis at være fodbold, hvis jeres dreng ikke er til den form for aktivitet.

Det er også vigtigt at I forældre fremstår som en enhed. Jeres dreng (eller begge jeres børn) må ikke få en oplevelse af at I kan spilles ud mod hinanden. Det må ikke være sådan at hvis far har sagt nej, så kan de gå hen til mor og få et ja - som forældre er I enige og I fremstår som en overordnet enhed - og hvis der er situationer, hvor I ikke er enige, så drøfter I jer frem til en fælles enighed, så børnene også lærer at man via dialog kan finde et kompromis. Men det er vigtigt at mor ikke altid har ret og far følger efter ... :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I skal også vise at I er glade for hinande. Det er vigtigt at I forældre knuser og krammer, kysser - holder i hånden, når I er ude at gå tur osv. Det er vigtigt at I overfor børnene signalerer at I vil hinanden og er glade for hinanden - igen kan I ikke spilles ud mod hinanden. Og hvis børnene f.eks. altid slås om at sidde ved siden af mor om aftenen ved middagsbordet, så skal det også nogle gange være fars tur til at sidde ved siden af mor ...

Og når alt dette er sagt, så skal I naturligvis også altid vurdere, hvilke kampe I skal tage og hvornår William har oprigtigt brug for sin mor. Det kan f.eks. være en dårlig idé at kræve at far putter ham om aftenen, hvis det betyder at han afslutter dagen grædende og det at komme i seng bliver en dårlig oplevelse. Men I kan måske godt lave en aftale om at "nu læser far for dig og så kommer mor ind og kysser godnat bagefter", så han siger godnat til jer begge to og så I begge har en rolle i forhold til putning om aftenen :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce