Annonce

Annonce

Brev:

Mor skal gøre det


21. maj 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Mor skal gøre det

Kære Helen

Tak for de hidtil besvarede mails. Det har været en stor hjælp!!

Jeg håber at du endnu engang kan hjælpe os, da vi er ved at være godt desperate. Min søn på 3 år og 2 måneder er nået en periode, hvor han vil ha' at jeg skal gøre ALT! Det er mig der skal tørre hans næse, vække ham, trække gardinerne fra, tage hans stol ud, skubbe hans stol ind til bordet, hælde morgenmad og mælk op, tørre hans fingre og mund, skifte ham, give ham tøj på, give ham medicin, børste hans tænder, give ham overtøj og cykelhjelm på, læse godnathistorie for ham osv. Min mand (og hans far) må INTET gøre, med mindre, at jeg ikke er hjemme til at kunne gøre det.

Jeg har godt hørt om andre børn, der havde det på samme måde og har fået det indtryk (jeg ved ikke hvorfra), at det "bare" er en periode og at det går over af sig selv. Derfor har vi indtil nu føjet ham, fordi jeg har forstået det sådan, at det skulle man. Men nu er vi ved at være desperate. Jeg tror efterhånden at det har stået på i et halvt år og nu kan vi snart ikke holde det ud mere. Min mand er sur og frustreret over, at William ikke vil lade ham hjælpe sig og jeg er bare SÅ træt. Vi har også en datter på 23 måneder, som jo også gerne vil have sin mor, men der har min mand måttet tage meget over, hvilket både hun og jeg er frustrerede over.

Hvad skal vi gøre for at rette op på den skæve vej vi er gået? Jeg prøver for så vidt det er muligt, at opdrage mine børn til at være kærlige, tillidsfulde, selvsikre, selvstændige og empatiske. Nogle kvaliteter som jeg synes er meget ...


Annonce

... vigtige for, at man bliver hele mennesker. Men lige nu virker William mest forkælet og det vil jeg gerne hurtigst muligt have ændret, for det har ikke været min hensigt.

Jeg siger meget mig, min og mine og det skyldes, at min mand er vokset op med helt andre forudsætninger og hans erfaring med børn er begrænset. Endvidere har han ikke interessen i, at sætte sig ind i bøger om børneopdragelse, hvilket jeg altid har gjort og haft lyst til, da jeg ønsker at mine børn skal ende ud med at være ordentlige helstøbte og glade mennesker. Derfor lyttede min mand også til mig, da jeg fortalte ham, at Williams "opførsel" var helt normal og at det ville gå over hurtigt, hvis vi føjede ham lidt i perioden. Men jeg fornemmer nu, at jeg har taget helt fejl, da det hele er eskaleret og kun blevet værre.

Jeg håber virkelig at du kan hjælpe os, så William stopper med sin "kommanderen" og igen vil lade os begge hjælpe ham, for vores nuværende situation er opslidende og jeg frygter at den skal ødelægge familieidyllen i en grad, som den allerede er ved. Min mand har her til morgen besluttet, at han boykotter Williams "kommanderen" og at han vil hjælpe ham, hvis det i situationen er nemmest og jeg er optaget af andet. Jeg kan sagtens forstå ham og ønsker det samme, men hvilken tilgang skal vi bruge? Hvordan skal vi rent praktisk gøre for at det lykkes, også så det bliver mindst muligt hårdt for William, for han er nemlig særligt sensitiv og går helt i spåner, hvis det ikke er mig der hjælper ham.

HJÆLP!!!

Fra en desperat og bekymret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce