Annonce

Annonce

Svar: Bange for at være alene


3. januar 2013

Kategori:
Alder:
4 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Sarah

Tak for dit brev og dejligt at høre at du kunne bruge mit sidste svar :)

Når man er 4 år gammel, så begynder man at udvikle en livlig fantasi. Din datter elsker at lege, klæde sig ud og spille forskellige roller, det er sjovt at lege at man er en anden person. Som et led i denne fantasiudvikling, så begynder mange 4 årige også at interessere sig for "overnaturlige væsner" og ofte væsner eller ting, som kan være potentielt farlige. Det kan være at lege "politi og røvere" eller lege "ridder og drager", "prinsesser og onde dronninger" osv. Det hører altså med til din datters udvikling at have mere og mere fantasi.

Og netop på grund af dette, så vil mange fireårige også vise behov for at tjekke døre og vinduer, de vil være helt sikre på at der ikke kommer "tyve i løbet af natten", ligesom de pludselig kan blive bange for at gå ind i et rum, hvor der ikke er tændt lys, de kan begynde at blive bange for mørke - eller bange for at være ovenpå alene, hvis ikke du også er der ...

Historier om nisser på loftet er ikke nødvendigvis sødt i denne alder. Det kan være sjovt i dagtimerne, hvor man kan pjatte og grine af det, men når mørket falder på og man skal overgive sig til søvnen, så bliver fantasien større og det bliver pludselig svært at være på afstand af jer forældre, det bliver svært at være i mørket og det er svært at være alene. Derfor vil rigtig mange fireårige protestere over at skulle i seng om aftenen, de vil protestere over at skulle være alene.

Det er rigtig vigtigt at du forklarer din datter at hun kan være helt tryg og helt rolig. At du passer på hende og at der ikke sker hende noget.

Den konkrete situation om drillenissen, kan du være nødt til at forklare ikke passer. At det kun er en historie ...


Annonce

... og at nisserne ikke findes, at det er noget I leger og du kan give hende eksempler på andre ting, som hun leger.

Det er samtidig vigtigt ikke at tale alt for meget om nisser. Det går et år inden hun vil møde nisser igen og det er vigtigt at hun nu får det lidt på afstand. Det er vigtigt at du lytter til hende og anerkender de følelser hun har, men samtidig prøver at finde en balance, hvor du ikke gør det mere interessant end det trods alt er. Lidt ligesom hvis hun er bange for tyve, der skal komme ind om natten, så kan du godt forklare at dørene er låst og at ingen kan komme ind, men hvis du begynder at tage hende med rundt, vise hende at hasperne er på vinduerne og dørene låst så bliver det for meget. Så er du i stedet med til at bekræfte, at der er noget udenfor, som vi skal være bange for.

Øv at være på værelset om dagen, når det er lyst. Lav små aftaler om at du lige går nedenunder, henter noget og kommer tilbage igen, så hun stille og roligt prøver at være på værelset alene. Og så hun mærker at kunne stole på dig, når du siger at du kommer tilbage om lidt, så gør du det :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Lad hende kalde på dig, så hun kan høre at du er der og på den måde ikke føler sig alene. Forklar hende også hvad du laver og hvor du er, så hun ved at hun kan finde dig, hvis hun bliver usikker. Og igen - gør ikke det at være på værelset til noget der kan være potentielt farligt, tag det så naturligt som du nu kan, så hun mærker at du anerkender hendes følelser, men så hun samtidig ikke "hænger fast i" at det kan være slemt at være ovenpå alene ...

Håber du kan bruge dette videre :)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om gråd og trøst", hvori jeg netop beskriver forskellige ting, som børn kan være bange for og hvordan vi kan hjælpe dem bedst :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce