Annonce

Annonce

Svar: Tryghed og gråd


1. november 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit åbne og ærlige brev - det er meget modigt og godt, at du fortæller din historie og jeg er sikker på at det vil hjælpe andre, at læse, hvad du/I har oplevet:)

Det er rigtig dejligt at du nu mærker så tæt et bånd til din datter. Du fortæller at du føler at I "taler samme sprog", du har en fornemmelse for at du forstår hende og forstår hvad hun vil, du oplever at I begge er særligt sensitive og du ved, hvad det betyder. Du fortæller at I har kropsnære hyggestunder, hvor I bare sidder tæt og nyder at være sammen, at have hinanden - og det er rigtig dejligt, det lyder alt sammen rigtig godt :)

Det der er svært, er når din datter bliver rigtigt ked af det og intet rigtigt virker til at trøste. Og det er svært for alle forældre! Det giver naturligt en følelse af afmagt og en følelse af frustration, når vi får følelsen af ikke at kunne hjælpe vores børn, for der er jo ikke noget vi ønsker mere end netop at hjælpe dem. Og når børn græder ulykkeligt og ikke kan lade sig trøste, ja så bliver vi usikre på, om det vi nu gør er godt nok, om vi gør det rigtige.

Nogle gange så vil din datter blive frustreret og hvor du ikke ved hvorfor og hun ved det sandsynligvis heller ikke selv. Det hele bliver bare pludselig for meget for hende, verden bryder sammen og hun bliver oprigtigt ked af det. Og her hjælper det netop nogle gange "bare" at lægge sig sammen med hende. Det kan være at du lægger dig med hende på sofaen, det kan være at du tager hende med ind i dobbeltsengen og lægger dig med hende der. Du kan prøve at holde om hende, synge for hende, kærtegne hende eller bare holde hende i hånden. Det er vigtigt at du er der, at du ikke trækker dig væk og lader hende være alene, men netop viser at du kan rumme hende og rumme gråden.

At kunne rumme betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det. At det er helt okay, at hun er ked af det. Det betyder også at du ikke forsøger at lave det om, men acceptere at hun er ked af det lige nu. Og det betyder også at du ikke tager det personligt, at du ikke føler at det er din skyld, at du gør noget forkert. Hun er ked af det fordi det bliver vi alle sammen en gang imellem og ligesom du har brug for at din kæreste lytter til dig, når verden går ...


Annonce

... dig imod, på samme måde har hun brug for at mærke at du lytter til hende og er der for hende, når verden går hende imod.

Det kan være en rigtig god idé at sætte ord på de følelser du mærker at hun har og sige tingene højt "sååå lille skat, bliver du bare så ked af det, ssååå" ligesom du også kan sætte ord på, de følelser du selv har "ssåå skatter pige, kan mor slet ikke finde ud af, hvad der er galt, sååå" eller lignende. Det at sætte ord på og hun hører roen i din stemme, vil hjælpe hende til ro og det vil ofte også hjælpe dig selv til ro. Hvis du oplever at hun bliver frustreret eller ked af det på f.eks. pudslebordet, så kan du også her sætte ord på "det er også dumt, såå skat, nu skynder vi os at blive færdige" og lignende, så du snakker med hende, pludre med hende og hun hører dig og roen i din stemme.

Og nogle gange vil løsningen være at putte hende i barnevognen og trille en lang tur. Du skriver at det ofte sker, når hun er træt, overstimuleret og tydeligt har brug for at slappe af - og her hjælper det netop ofte at komme hende i barnevognen, køre en tur, komme ud og lidt væk hjemmefra. Det afleder hende og den friske luft virker godt på humøret - det virker godt for jer begge at komme ud, opleve noget andet, mærke vinden i ansigtet osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det vil også være en rigtig god idé at du forsøger at have så fast en rytme i løbet af dagen som muligt. Det vil sige fast stå op tid om morgenen, faste tidspunkter I spiser på, leger og er aktive på, sover på osv. Jo mere fast rytme I har, jo bedre vil du vide, hvad det er hun har brug for, jo lettere vil hun være at aflæse og samtidig vil det også gøre at hun ikke bliver så overtræt - netop fordi hun skal sove til nogenlunde fast tid dagen igennem.

Og så skal du naturligvis også altid sikre dig, at hun ikke græder, fordi hun f.eks. har ondt, er ved at blive syg eller andet .. Græder hun meget og er hun generelt svær at trøste, så er det altid en god idé at drøfte det med jeres læge :)

Jeg vil også anbefale dig at læse min nyeste bog "Helens bog om gråd og trøst", hvor jeg netop beskriver gråd hos børn i alle aldre, hvorfor de græder og hvordan vi så skal reagere på deres gråd og trøste dem :)

Rigtig meget held og lykke fortsat! Knus til dig fra mig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce