Brev:
Tryghed og gråd
Hej Helen
Mit liv som mor startede efter en meget lang fødsel, som endte med akut kejsersnit i fuld narkose. Da jeg vågnede blev jeg meget chokeret over jeg stadig oplevede voldsomme smerter, jeg havde ikk sovet i flere dage. Hvorefter jeg får at vide min datter er kørt til et andet sygehus og jeg først kan se hende næste dag. Jeg er derfra helt ude af mig selv og reagerer med enorm angst for mine smerter og søvnløshed.
Næste dag, da min datter ankommer, får jeg ikke lov at se hende, hilse på hende, mærke hende i mit eget tempo, da jeg ikke er ved mine fulde fem. Bliver bare kommanderet tøjet at og får serveret min datter til brystet. Dette oplever jeg meget krænkende og ubehageligt.
Alt dette førte til en voldsom belastelses reaktion, min mand passede hende om natten, jeg sov ikke. Jeg var bange, bange for hende, bange for hun var ved at dø, bange for selv at dø, bange for mig selv, bange for det hele, i stor sorg. Passede hende om dagen i denne panik og ente på psykiatrisk afdeling, da jeg ikke ku sove, selv på den kraftigste sovemedicin, min psykiater kunne udskrive. Der var vores datter 4 uger. Der gav jeg min sorg fri og acceptere min frygt for jeg aldrig ville kunne blive rask og tage mig af mit ønskebarn. Så sov jeg halvanden døgn og kom på benene i løbet af 4 dage. Og fik mod til at tage hjem. Og min mand ...
... startede arbejde da hun var 8 uger og jeg blev mig selv og mer til, jeg blev mor.
Derfor har vi aldrig haft hud mod hud kontakt, da jeg også opgav amning dag 3. Da det hele var og blev som det blev.
Hun er en glad pige der trives rigtig godt, hun er særligt sensitiv som sin mor, og vi har det rigtig dejligt sammen, da vi taler samme sprog.
Der er dog et sted jeg af og til bliver usikker på hvad jeg bør gøre. Når hun er træt, overstimuleret og har brug for at slappe af, ville jeg jo ønske over alt i verden at jeg kunne putte hende ind til mig med en dyne og gi hende den ro hun har brug, nusse hende og gi hende tryghed i min favn på mit skød eller lignende. Hun spænder flitsbue i hele kroppen og græder og det er her min usikkerhed kan opstå. Jeg er simpelthen i tvivl om, hvordan jeg trøster hende "rigtigt". Ville det være ok i denne situation at lade hende græde, spænde flitsbue, og se om hun kan finde ro hos mig i sofaen, og hvis det er, hvor lang tid må hun græde hos mig før jeg finder en anden løsning? Vi har kropsnære hyggestunder hvor vi bare sidder tæt og nyder det begge 2, når hun får flaske eller vågner fra sine lure i barnevognen og når hun ellers tillader det
Jeg håber du kan give nogen råd om denne situation, så jeg slipper af med usikkerheden omkring det. Hvordan pokker bør jeg gribe det an?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...
11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.