Svar: Søvn og diskussioner med en 2 årig

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er ingen tvivl om at putningen betyder meget for jeres datter, hvis hun allerede, når hun hentes i institutionen taler om, hvordan det skal foregå, når hun skal i seng. Og spørgsmålet er, hvorfor hun higer sådan efter dig, netop ved puttetid?

Måske handler det om at hun oplever så meget i hverdagen, at hun har ekstra meget brug for sin mor og mors nærhed, for netop at kune slippe dagen og alle oplevelserne. Måske handler det om at hun netop med den alder hun har, er begyndt at blive mere bevidst om sig selv - og herunder at hun er en pige og at mor er en pige. Interessen for dig kan derfor godt være stor lige nu og når hun bliver ældre, så vil hun pludselig interessere sig for far, og far skal det hele, fordi han er spændende, han er jo en mand ...

Det kan også være at hun lige nu er ekstra utryg ved at skulle sove, fordi hun begynder at blive bange for mørke eller måske drømmer ekstra meget om natten og er ked af det, når hun vågner. Der kan være masser af forklaringer og det kan være svært at finde ud af, hvad det hele handler om. Måske ved I det, måske har I en anelse, måske ved I det ikke. Og det gør heller ikke så meget lige nu. Det bedste I kan gøre er at give hende den tryghed hun naturligt søger, så det at komme i seng og sove forbindes med noget hyggeligt og rart.

I skal naturligvis ikke være der for "underholdning". Hvis jeres datter tror at jeres tilstedeværelse betyder at I skal lege, grine, hoppe rundt og have en fest, så nytter det ikke noget at I sidder der. Så kan det være okay at gå ud og komme tilbage med få minutters interval, netop for at signalere at det ikke er tid til at lege, men tid til at sove nu.

En anden metode kunne være det jeg kalder for stryge tøj metoden. Det handler om at I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen. I skal stå på værelset eller lige uden for hendes dør - det er vigtigt at hun kan se jer og I kan se hende. Dette fordi hun så ikke behøver stige ud af sin seng, for at sikre at I er der.

I skal naturligvis starte som I gør nu. Putte hende kærligt, nænsomt, læse en godnathistorie, kysse godnat osv. og derefter stille jer og lave praktiske ting.

Jeres datter vil kunne kalde "mooaar?!" og du vil kunne bekræfte "ja jeg er lige her skat, nat-nat". Og hvis hun sætter sig op, gør tegn til at ville stige ud af sengen osv. så kan du sige "læg dig ned skat, jeg er lige her" og på den måde holde fast i at det er sovetid nu og at hun trygt kan sove, fordi du er der stadig væk.

Det er vigtigt at lave noget praktisk og at I ikke bare sidder og venter. Det at lave noget praktisk signalerer at når hun skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget sjov for hende, det er kedeligt det der foregår. Hun har jo også en alder nu hvor hun godt ved, at når hun ligger i sin seng, så sidder mor og far og hygger inde i stuen og det vil hun naturligvis gerne være en del af. Derfor er det vigtigt at signalere, at I har noget kedeligt arbejde at lave, når hun er lagt i seng.

Stille og roligt kan denne metode udvides, sådan at du begynder at gå til og fra hendes værelse, fordi du igen har et praktisk formål med det. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" og så gør du det. Formålet med at gå er altså praktisk og det signalerer noget helt andet end at sige ...

---

---

... "nu skal du sove, jeg går og så kikker jeg ind til dig om lidt" - at gå frem og tilbage med tøj giver ikke et pres om at hun skal sove, som det andet gør.

Denne metode giver altså mulighed for at være der og lære hende at sove i sin seng, velvidende at I er der, at I ikke forsvinder, men I er der på afstand. Hun kan kalde på jer, beroliges og betrygges, men lærer at sove i sin seng om aftenen på en tryg måde.

Med hensyn til diskussioner med en 2 årig, så vil der naturligt være en del af disse. Jeres datter er rigtig godt igang med at udvikle en fornemmelse for, hvordan hun påvirker andre og hvordan I påvirker hende. Det betyder at hun naturligt er nødt til at afprøve nogle grænser og det betyder også at hun naturligt er nødt til at gøre det modsatte af jer - for kun derved kan hun vise, hvem hun selv er og hvad hun står for.

For at udvikle sin selvstændighed, som netop er så vigtig nu, så er hun nødt til at træffe egne valg og det betyder at hun er nødt til nogle gange at være uenig med jer forældre. Hun er nødt til at gøre det modsatte af hvad I vil og derfor vil der naturligt opstå små konflikter i hverdagen. F.eks. situationer, hvor hun siger "Jeg vil!", "Nej!", "Mor skal!" osv. Og det er vigtigt at I ser dette som et sundhedstegn, som noget helt normalt:)

I denne alder vil hun naturligt handle meget impulsivt og hendes ønsker og valg er meget lystbetonet. Det betyder blandt andet at hun har rigtig svært ved at træffe valg, for hvis I spørger hende, om hun vil have æble eller banan og hun så vælger, så kan I næsten være sikre på at hun efterfølgende vil have det modsatte. Eller hun bliver frustreret og ked af det fordi I skrællede æblet og hun ville have det skåret i både ...

---

---

Når hun er frustreret og føler at tingene går imod hende, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det, så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud.

Det har stor betydning hvordan I reagerer. Hvis jeres datter f.eks. oplever at I ignorerer hende, hvis I sender hende på værelset eller hvis I skælder hende ud, så føler hun sig ikke forstået og det er som at puste til ilden og det hele bliver værre. Hvis I derimod viser hende, at I forstår hende, lytter til hende, gerne vil hende - og I må gerne samtidig sætte grænser for, hvad I vil have eller ikke have, så slapper hun mere af og adrenalinen dæmpes.

Det kender du også fra dig selv, hvis du er utilfreds med noget, brokker dig osv. og din mand siger "lad dog være med at være så hysterisk, hold op med at skabe dig, jeg gider ikke være sammen med dig, når du er sådan" eller hvis han bare ignorerede dig totalt - så ville du blive rigtig gal og ked af det :) Men hvis han i stedet sagde til dig "det kan jeg godt forstå du bliver vred over, sådan havde jeg slet ikke tænkt, måske kunne vi så gøre sådan og sådan" - så blev du mødt, lyttet til og faldt til ro på en helt anden måde. Derfor er det sådan I skal reagere i forhold til jeres datter.

Og så er alternativer også altid en god idé. Det er meget godt f.eks at sige "Du kan ikke få en kiks lige nu, men du kan få et stykke agurk" eller hvad problematikken måske kan være. Så kommer hun på andre tanker, får stillet sin lyst til at putte i munden osv.

Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---