Annonce

Annonce

Svar: Vil det modsatte af os


20. juli 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med jer

"The terrible twos" siger man om de toårige, netop fordi det beskriver en udvikling, som er udfordrende for både børn og forældre ...

Jeres datter har lært utroligt mange ting på 2 år, hun kan meget nu og en uimodståelig trang til at gøre sine egne valg vælder lige nu op i hende. Det er en spændende, men også svær udvikling. For at foretage egne valg, er hun jo nød til at være uenig med jer forældre og derfor opstår der dagligt konflikter og de situationer, hvor I beder hende gøre noget og hun kategorisk nægter.

En gang imellem kan man med list bede hende om at gøre det modsatte man vil have hende til og på den måde få hende til at gøre det man vil ... men ofte virker det ikke. Det kan dog være et forsøg værd ... :)

Jeres datter er igang med at skulle forholde sig til hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", eller sige "nej, vil selv" osv. er alt sammen noget der viser, at jeres datter er igang med at blive bevidst om hvem hun selv er.

Det er således helt normalt det I oplever og hendes selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Hun har brug for ros, det gør hende stolt og glad og når hun bliver irettesat så bliver hun naturligt ked af det, det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Hun er med den alder hun har nu meget følsom og meget sårbar overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør.

Det er meget fint at I om morgen sætter hende på toilettet og bibeholder den rutine. I løbet af dagen skal hun bare have ble på og jeg synes ikke I skal gøre noget for at få hende på toilettet. Lige nu skal hun have en pause fra det. Ros hende om morgenen, bekræft hende i at hun er super dygtig og lad det så være det lige nu :)

Forsøg at gøre hende selvhjulpen, læg tøjet frem så hun selv kan prøve at tage det på. Vær til rådighed, når hun virker til at have brug for det, men lad hende prøve selv ...


Annonce

... først.

Lad hende selv starte med at rede sit hår, lad hende selv prøve at komme tandpasta på tandbørsten osv. og tag så over, prøv at få lov, når hun selv har forsøgt sig lidt ...

Hold fast i at I ikke skal stille for mange spørgsmål, for hun kan ikke kapere det og hun handler impulsivt og meget lystbetonet, så giver I hende for mange valgmuligheder, så kan I næsten være sikre på at hun 2 minutter efter skifter mening.

Men, igen - hun skal også nogle gange have lov til at vælge, så hun føler at hendes mening også tæller og børn, som oplever at få en ja nogle gange, vil også bedre kunne klare et nej, andre gange.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og ja - I kan sagtens have ret i at jeres datter måske godt kan fornemme at det er svært at tale helt rent i øjeblikket. Hun tænker naturligt ikke bevidst over dette, men frustrationen over at ordene ikke altid vil som hun vil, kan naturligt påvirke hende. Fuldstændig ligesom det frustrere, når hun igen og igen forsøger at lukke spændet på sine sko og det bare ikke vil lykkes.

Jeres datter får fortvivlelsesanfald, når verden går hende imod og tingene ikke vil som hun vil. Hele hendes krop er i oprør, hun græder, sparker, slår, vrider sig osv. og har tydeligt svært ved at få samling på sig selv - det er fordi hendes indre er i kaos. Det er fordi det er rigtig svært at være to år og hun har brug for jeres forståelse, omsorg og kærlighed - også selvom det er drøn hårdt og man føler at hver dag er en kamp, fyldt med nej, nej, nej og skæld ud ... Der er næsten ikke noget hårdere end at putte sit barn om aftenen og så tænke på en dag, hvor de meste har været en kamp - det trætter langt ind i sjælen.

Så derfor er det vigtigt at I prøver at finde balancen mellem at støtte hende i at kunne selv, netop fordi hun jo rigtig gerne vil selv. Og samtidig så være tilrådighed, guide og hjælpe hende, når I kan se at det er svært for hende - uden at virke grænseoverskridende men netop anerkendende for den udvikling og svære alder hun lige nu går igennem :)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce