Svar: Gravid og kommende storebror...

---

Kære Lotte

Det er godt at høre at graviditeten skrider stille og roligt frem, med de udfordringer den nu giver dig ... Det lyder ikke til at være helt nemt, men det er godt at du er ved godt mod og har indstillet dig på at sådan er situationen lige nu, det er da heldigvis en midlertidig ting og der kommer jo en skøn pige ud af det - dejligt at høre, at I ved det er en lillesøster I skal have :)

Johan har det svært og er i en naturlig grænsesøgende alder. Det er meget svært for ham at mor er så lidt mobil som hun er. Selvom han godt ved at der er en baby inde i maven og godt kan høre at mor skal ligge ned, slappe af osv. så forstår han det jo ikke rigtigt.

Det er dejligt at I har kunne holde juleferie i Danmark sammen med familien og det har været dejligt for Johan og ikke mindst bedsteforældrene at være sammen. Men det har heller ikke være uden problemer. Han har naturligvis ikke fået helt samme græser som normalt, han er blevet forkælet lidt ekstra og det må man også godt en gang imellem, men når man bor sammen i mange dage så er der nødt til at være lidt regler for, hvordan man er sammen og det er du så også opmærksom på nu. Du kna dog ikke klandre din mor for at overøse ham med ros og gaver, når de endelig er sammen, det er jo måden hun synes hun kan vise ham, hvor meget han betyder, hvor glad hun er for ham :)

Besøget i Danmark har også gjort at du naturligt ikke har haft fokus helt så meget på Johan, som du måske ville have derhjemme. Du har nydt at tale med familien og at andre har taget lidt over en gang imellem.

Men nu hvor I er hjemme igen, så er der nødt til at ske lidt ændringer. Og det handler meget om måden du møder ham på.

Når børn opfører sig uartigt eller dårligt efter voksnes mening, så er det ofte udtryk for at barnet søger opmærksomhed, at barnet keder sig. Jeres dreng har en alder nu, hvor han naturligt gerne vil have jeres opmærksomhed og også gerne vil opfatte sig selv som en del af fællesskabet.
Når du sidder og taler med andre voksne, har voksensnak osv. så vil din dreng gerne være en del af dette og det prøver han så på ved at spørge om noget, afbryde jeres snak og tale højere og højere.

Han ved højst sandsynligvis godt at han nogle gange stiller fjollede spørgsmål eller irriterer dig, men han gør det for at få kontakt og han ved ikke hvad han ellers skal sige eller gøre, for at være en del af det fællesskab han oplever I andre har.

Prøv derfor om du i stedet for at afvise ham eller virke irriteret på ham og ignorere ham, i stedet kan prøve at imødekomme hans behov for at være med. Du kan f.eks. spørge om der er noget han gerne vil fortælle, om han har oplevet noget i dag. Du må naturligvis godt fortælle ham at han lige skal høre hvad xx fortæller eller at han ikke skal spørge om fjollede ting eller råbe meget højt, så han får at vide at der er visse regler, men det er meget vigtigt at han stadig fornemmer at der er plads til ham og at ...

---

---

... han ikke behøver råbe højere og højere og opføre sig mere og mere irriterende for at blive set og hørt.

Når du sender ham på værelset og kræver at han skal sige undskyld og han reagerer med at græde og råbe endnu mere og sige at det er jer der skal sige undskyld - ja så har han måske ret ... For hvis det handler om det jeg tror, at han rent faktisk prøver at være en del af fællesskabet og prøver at få kontakt, og I/du rent faktisk reagerer med at afvise ham og sende ham væk - ja så er det jo faktisk reelt nok at det er dig der siger undskyld.

Du har naturligvis ret i at jeres dreng skal tale pænt til dig og hvis du oplever at han siger grimme ting, så skal du også slå ned på det med det samme og sige, at det sprog vil du ikke høre! Men nogle gange skal du også være opmærksom på hvad det rent faktisk er han siger. Hvis han f.eks. bliver sur og siger "dumme mor!" så kan det være et udtryk for at han mangler ord til egentlig at udtrykke sine følelser. Måske vil han sige "det er bare så uretfærdigt at du ..." eller "jeg synes slet ikke du interesserer dig for mig ..." eller lignende, men han har ikke ordene og derfor bliver det han siger til "dumme mor!". I en sådan situation skal du ikke skælde ham ud, men lytte til hvad han prøver at sige og svare ham, så han hører at du forstår det "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at ...".

---

---

Hvis han siger andre grimme ord, så kan du prøve at stoppe op, få øjenkontakt og også røre ved ham, tage ham i hånden eller evt. på skødet og sige "hov hov, sådan skal du ikke tale til mig. Hvad handler det om, vil du pludselig ikke lege med mig?" eller lignende. For på en gang at markere at det er ikke okay at tale sådan og samtidig forsøge at finde en forklaring, forsøge at finde ud af hvad der pludselig udløste dette.

Andre gange er du naturligvis nødt til at markere hårdere og mere bestemt: "Jeg vil ikke have du taler grimt. Jeg vil gerne hjælpe dig med at rydde op, jeg vil gerne lege med dig, men du skal tale ordentlig til mig" og man kan her også være nødt til at gå og sige til barnet at man gerne vil lege, når han er parat til det. Der er her stor forskel på at man går og på om man sætter barnet på værelset.

Jeg tænker også at din dreng normalt har fået og får en del opmærksomhed og det er naturligvis rigtig dejligt. Her er det så en opgave at forklare ham, hvorfor han nogle gange får meget opmærksomhed og hvorfor du nogle gange forventer at han kan sidde og underholde sig selv lidt. Du skal dog samtidig give ham noget at underholde sig med, hvis ikke der er legekammerater må du sørge for at han har noget at lave, - der skal være et alternativ til at han forsøger at tale med i jeres voksensnak. Samtidig skal han så naturligt også en gang imellem medinddrages og som sagt have lov til at opleve at han er en del af den snak der foregår.

Jeg håber at du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---