Annonce

Annonce

Svar: Smal livmodermund


11. juni 2009

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Matilde

Hvor er det dejligt at I forsøger at blive gravide :o)

Jeg har søgt lidt på nettet for at se om der skulle være en sammenhæng mellem smal livmoderhals og nedsat fertilitet og kan ikke umiddelbart se at der skulle være en sammenhæng her. Så længe man har regelmæssige menstruationer og således har en velfungerende cyklus, så skulle størrelsen af livmoderhalsen ikke betyde noget i forhold til at blive gravid og som du skriver, var der ingen problemer med at få kateteret lagt og blive undersøgt ... men nu er jeg jo ikke gynækolog, så nogen garanti kan jeg naturligvis ikke give dig :o)

Vores livmoder er formet ligesom en pære der ligger på hovedet. Den er en hul muskel, hvor der sidder en slimhinde på indersiden. I bunden af livmoderen sidder livmoderhalsen, som er den smalleste del af livmoderen. Vores livmoder består således af to dele, den øverste del, som man kalder for kroppen (corpus) og den underste del, som kaldes for livmoderhalsen (cervix). Den øverste del af livmoderkroppen (corpus) kaldes fundus og her sidder æggelederne.

Livmoderhalsen går fra den øverste del af skeden og ind i livmoderen, den er ca. 2,5 cm lang og har en fin kanal, hvor væggene er har nogle små fordybninger, små kamre, som udskiller noget slim, der kan beskytte sædcellerne.

Lægen har undersøgt dig og sagt, at alt ser fint og normalt ud og at det er et spørgsmål om tid - det må du indtil videre tro på ... Der er dog lidt forskellige ting du kan overveje i forhold til at bedre jeres chancer for graviditet :o)

Vi ved i dag at rygning og alkohol påvirker fertiliteten både hos kvinder og mænd. Derfor bør I stoppe med at ryge, hvis du eller din mand gør det og det samme gælder alkohol - hold det på et minimum.

Det er også vigtigt at man ikke er overvægtig og det er vigtigt at have gode kost og motionsvaner. Det er her vigtigt at huske på at fertilitet og chancerne for ...


Annonce

... graviditet ikke kun gælder kvinden, også manden har jo en vigtig rolle og derfor gælder de gode spise- og motionsvaner også din mand. Hvis I begge sørger for at have en sund og god livsstil, så er chancerne større.

Det kan anbefales at spise meget fisk, gerne næste dagligt og så kan det også anbefales at du starter med at spise folinsyre, nu hvor I aktivt forsøger at blive gravide. Det er vigtigt for barnets udvikling.

Det er naturligvis også en god idé at beregne hvornår i cyklus du som kvinde har ægløsning, fordi det er i dagene omkring ægløsningen at du bliver gravid. Tidspunktet kan variere lidt fra kvinde til kvinde, men som udgangspunkt vil de fleste kvinder have ægløsning 14 dage før første dag i næste menstruation. Kvinder der har en meget regelmæssig menstruationscyklus vil således kunne beregne sig frem til ægløsningstidspunktet. En kvinde med en menstruationscyklus på 28 dage, vil umiddelbart kunne blive gravid 14 dage efter menstruationens første dag.

Har man uregelmæssig menstruation er det dog lidt sværere at beregne ægløsningstidspunktet. Her kan man i stedet benytte sig af f.eks. ægløsningstests.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er også sådan at hvis man har samleje ca. hver anden dag, så er koncentrationen af sædceller højere end hvis man f.eks. har samleje flere gange dagligt. Og så er det også sådan at sædceller kan holde sig et par dage i livmoderen - de gemmer sig jo netop i de små kamre i livmoderhalsen og sidder således parat til et æg bliver frigivet. Det kan derfor være en god idé at I har samleje et par dage op til at du regner med at have ægløsning.

Hvis du følger alle disse råd og ikke bliver gravid inden for et par måneder, nu hvor I har forsøgt i over 8 måneder, så synes jeg I skal overveje om din mands sædkvalitet skal undersøges. Det kunne jo være at årsagen lå her ...

Jeg håber at det lykkes for jer snart og krydser mine fingre :o)

Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce