Annonce

Annonce

Svar: Pylret dreng på 2. uge....


28. maj 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Karen

Når jeg giver min "Plan for dagen" så er det enormt vigtigt at I forældre tager tiderne lidt fleksibelt. Man kan og skal ikke putte børn i kasser, det nytter ikke noget at være rigid. Så tidspunkterne jeg giver er vejledende og ud fra min erfaring og mit skøn om at sådan nogenlunde plejer det at passe.

Når jeg anbefaler frokost kl 12, så er det fordi det ofte passe med tidspunktet for hvor du f.eks. selv spiser frokost så I kan spise sammen og fordi det et eller andet sted er nødt til at gå lidt tid fra formiddagsmåltidet til frokosten. Jeg vægter jo generelt meget at små børn tilbydes små hyppige måltider - det behøver ikke være andet end ½ dl. grød der glider ned og så sidde med en agurk i hånden, men jeg mener det er vigtigt at tilbuddet er der og hvis der således i en dagsplan skal være plads til både morgenmad, formiddags mellemmåltid og frokost, så kan det være svært at give frokost allerede kl 11.

Hvis de i jeres institution allerede giver frokost kl. 11, så er der naturligvis noget fornuftigt i at du følger dette. Så kan du evt. servere frugten sammen med morgenmaden og give lidt brødskorper og agurkestænger sammen med frokosten kl. 11.

Med hensyn til putning kl. 13, så kan det sagtens være at Jonas kan vente med at blive puttet til kl. 14 - det er dig der kender din dreng bedst. Igen tænker jeg at de fleste institutioner jo ikke putter så sent ...? Så hvis han skal følge institutionens rytme, så må du prøve at spørge dem, hvad tidspunkt de mener middagsluren ligger så du hjemme kan forsøge at køre samme rytme.

Hvor når barnet skal puttes til middagslur afhænger naturligvis af hvor længe barnet har sovet om formiddagen. Det er min erfaring at mange børn i 6 måneders alderen begynder at sove en meget kort formiddagslur - ofte sover de kun 45 minutter. Og det betyder at de faktisk tit vil være trætte igen et par timer efter sidste lur. Hvor imod, hvis barnet sover 1½ time eller mere om formiddagen, så vil barnet naturligt også kunne være vågen lidt længere tid inden barnet skal have sin middagslur.

Med hensyn til hvorfor Jonas er så pylret og kræver dig så meget, så tænker jeg at det hænger sammen med den fase han går igennem lige nu. Det er helt normalt at børn i 6 måneders alderen småklynker, pylrer, virker enormt morsyge og kræver rigtig meget kontakt. Og man kan som mor meget let føle at man gir og gir og kun får utilfredshed tilbage. Børn har bestemte perioder i deres liv, hvor de udvikler sig ekstra meget - det vil sige at der sker rigtig meget med dem både fysisk og mentalt. Disse spring kalder man for tigerspring og de perioder, som din søn er i lige nu, er frustrerende for både barn og forældre.

Måske har du lagt mærke til at han er begyndt at bruge sig selv mere fysisk, han tager fat i sine tæer, putter dem i munden, han ...


Annonce

... triller omkring, forsøger måske at krybe over gulvet, tager bevidst efter legetøj osv. Ting som kræver rigtig meget, det er en svær proces at få hjerne og krop til at arbejde koordineret sammen. Han træner også sine lyde, han skriger højt, brummer dybt og begynder også at lave lyde med sine læber. Og så begynder han også at skelne tydeligere mellem om han er hjemme eller ude, om han er sammen med mor eller en fremmede og kan som sagt her virke enormt mor-afhængig.

Alle disse ting gør også at han sover dårligt om natten. Han har for det første svært ved at finde roen og overgive sig til søvnen og samtidig har han så også svært ved at sove roligt, når han endelig sover. Han får sig lagt i stillinger han ikke kan komme væk fra (motorisk uro) og han skal i drømme bearbejde alle de oplevelser og indtryk han har fået igennem dagen (mental uro). Det er derfor du føler at du i øjeblikket skal rende inde hos ham hele natten.

Så jo det er frustrerende - hele dagen og natten med. Tingene hænger sammen og du må prøve at se det som noget positivt at din dreng lige nu går denne fase igennem. Det er faktisk et sundhedstegn, selvom det er hårdt:o)

Jeg kan ikke svare dig på, hvorfor din dreng har problemer med at sluge luft og behov for at bøvse, selv efter et skemåltid. Jeg kan sagtens forstå at han har behov, når han har fået flaske, men de fleste børn behøver ikke bøvsetid efter skemaden, når de er så gamle at de sidder op og spiser sammen med os andre. På den anden side, så tænker jeg at det jo et eller andet sted er fint at han kan og kommer af med luften, det er bedre at han bøvser luften op end at han får ondt i maven fordi luften skal igennem tarmsystemet ...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Derudover tænker jeg at du måske kan se lidt på hvordan han drikker af en kop, måske han sluger meget luft i den forbindelse og du skulle prøve at tilbyde ham vand på en anden måde. Og du kan naturligvis også så på kostsammensætningen - visse fødevarer giver jo mere luft i maven end andet, sådan er det jo også for os...

Jeg tror bestemt ikke at han har problemer med spiserør, tarme eller andet. Han tager jo fint på osv. og har ikke problemer med at han gylper eller har svært ved at optage næring fra maden eller lignende.

Og ja, det er svært at være sammen med en kropumulig unge, især i øjeblikket, hvor du ikke kan få ham passet på grund af strejke. Hvem har du omkring dig som kan aflaste lidt - at Jonas er lidt ekstra morsyg i øjeblikket er hårdt og har du brug for en pause, så skal du tage dig det. Derfor er det en god idé at du overvejer hvem du har som evt. kunne gå en tur med ham i barnevognen eller måske bare være hos jer et par timer imens du lavede noget andet.

Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat, håber jeg her har fået uddybet mine tanker lidt mere:o) Stort knus til dig herfra - det skal nok gå.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce