Annonce

Annonce

Svar: Jetlag, flytning og mad


4. september 2009

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære glade mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder rigtigt spændende med flytning til USA! Det er naturligvis lidt specielt at I skal bo flere forskellige steder inden I når dertil og hvordan det vil gå, kan kun tiden vise ... Det vigtigste er dog, som du selv er inde på, at du som primærperson er der for din søn hele tiden, at han kan spejle sig i dig og mærke din ro og din glæde ved det hele. Jo mere ro du udstråler, jo mere rolig bliver han også.

Derudover er det rigtig vigtigt at du ikke presser ham til at være på skødet eller i favn på bedsteforældre. Da de ikke kender hinanden særlig godt skal han have tid til at lære dem at kende. Det gør han bedst ved at sidde på dit skød eller være på din arm - hans trygge base - og så derfra charmere sig ind hos alle dem, der rigtig gerne vil ham. Det er jo skønt at bedsteforældrene er der og at I kan bo hos dem - jeg er sikker på at de savner ham og glæder sig vildt til I skal komme - men sørg for at hans grænser bliver respekteret og at de ikke får lov til at overskride hans private sfære ... Gør du det, så skal det hele nok gå rigtig godt og når de har lært hinanden at kende, så vil de naturligt kunne sidde med ham, lege med ham, give ham lidt mad osv.

Jeg kan godt forstå at du er lidt urolig for flyveturerne, for det er lange stræk I skal ud på og det er naturligvis svært at aktivere så lille en størrelse. Han kan jo ikke forklares, hvorfor han skal have sele på, hvorfor han skal sidde stille osv.

Du skal være opmærksom på at man nogle gange kan bestille en særlig plads til børn, hvor han måske kan ligge i en lift, der hænger på væggen. Selvom han er 9-10 måneder gammel, når I skal flyve, så vil han måske synes det er dejligt at kunne ligge der og sove ... Det vil under alle omstændigheder være dejligt for jer at han har sit eget sæde, så han kan sidde der eller ligge lidt på eget sæde og lidt hos dig.

Det er helt perfekt at I skal flyve aften og nat - det vil være rigtig fint at starte med at få lidt at spise, så han er mæt og godt fyldt med indtryk og derefter vil han så kunne sove. Du kan få personalet i flyet til at varme lidt mælk eller evt. lidt te til ham, som han kan få i sin flaske og falde til ro på. Det vil også hjælpe ham, hvis han har ondt i ørerne. Det er dog sjældent opstigningen der giver ørerproblemer, - ofte er det hvis nedstigningen går over længere tid, netop fordi han ikke kan udligne trykket. Det hjælper her at få noget at synke og tykke på, så måske en lille pakke rosiner vil være en god løsning der :)

Med hensyn til honning så må han ikke få dette, når han er under et år - men lun mælk eller te med lidt sukker vil være okay :)

Hvis han er forkølet, så er risikoen for ørepine under landing større, hvis han ikke har problemer med ørerne, er forkølet eller andet, så er det ikke sikkert at han reagerer særlig meget. Igen - du må se hvad der sker og prøve at få ham til at drikke noget og sutte på noget.

Med hensyn til jetlag, så er det en god idé at rykke så meget som muligt med det samme. Det vil være en god idé at lande så sent at I forholdsvis hurtigt efter landing vil kunne gå i seng og sove. Ofte sover man jo ikke ligeså godt i flyet som hjemme og vil naturligt derfor være træt, når man endelig når frem. Det er således ofte lettere at falde i søvn, når man når frem ...


Annonce

... og derfor en fordel at starte med at gå i seng ...

Han vil så tilgengæld vågne meget tidligt om morgenen og her må du så forsøge at få ham til at sove lidt længere - de første dage kommer til det at knibe, men stille og roligt vil dagen rykke sig og komme til at passe helt fint.

Med hensyn til pasta, så er det rigtigt at du gerne må begynde at give lidt godt kogt pasta nu. I begyndelsen kan det være mosede pastastykker i en kødsovs, men stille og roligt kan du begynde med en ½ pastaskrue og så en hel rigtig godt kogt skrue. Det skal altså være mere kogt end al dente :)

Når han mestrer at tygge sig igennem små stykker skruer, så kan du også forsøge med lidt spaghetti. Giv ham en enkelt eller en lang spaghetti smurt godt ind i tomat og se hvad han siger til det ... Igen, du er nødt til at forsøge dig frem :)

Generelt gælder, at det er en god idé at komme mad i stykker, f.eks. brødhapsere ind i siden af munden, så han med det samme tygger sammen omkring det. Hvis han får det ind foran i munden, så sluger han det let og får det galt i halsen, så ind i siden og lad ham tygge sammen - han kan godt tygge selvom han ikke har tænder. Ellers er jeg sikker på at din Italienske familie nok skal få lært ham at spise alle former for pasta, spaghetti etc. :)

Det er fint at starte med at mose maden lidt mere groft, så tilbyde små stykker brød med smørbart pålæg og tilsidst, så forsøge med f.eks. ½ pastaskrue.

Med hensyn til mælk, så vil de fleste børn på din drengs alder have det rigtig godt med 600-750ml mælk dagligt. Det svarer til ca 4 flasker og derudover får de mælk i grød og mos. I 8-9 måneders alderen nedsættes ofte til 3 flasker dagligt, svarende til ca 600ml og det der kan være i grød og mos.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Omkring 10 måneders alderen kan man ofte nedsætte til 2 flasker i døgnet, svarende til 400ml og omkring 12 måneders alderen nedsætter man til kun en flaske, som så stille og roligt helt trappes ud.

Fra 9 måneders alderen kan han få mere komælk og kan således sagtens få lidt yoghurt, tykmælk eller lignende med 3, 5% fedtindhold :)

Parmesanost er helt fint - det må små børn gerne få, det anbefaler jeg også nogle gange - f.eks. også på fisk med tomat :)

Det er rigtig fint at tilbyde flaskerne på ydertidspunkterne og så lade ham drikke vand i løbet af dagen. Det er flaskerne om dagen der fjernes først og når man går ned til 3 flasker dagligt, så ligger de ofte aften, sen aften og tidlig morgen. Når to flasker er nok, så vil de ofte ligge aften og tidlig morgen eller aften og sen aften. Det er altså omkring 10 måneders alderen at man kan begynde at forvente at barnet sover en hel nat uden at få mælk ...

De fleste børn vil i din drengs alder og frem mod 1 års alderen have behov for to lure dagligt. I alderen 12-18 måneder begynder de at kunne nøjes med kun en lur. At din dreng nogle gange har behov for 3 lure stadigvæk er helt okay, så længe han sover godt om natten :)

Søvnbehovet ændrer sig lidt hele tiden. De fleste børn vil i din drengs alder og de næste par måneder frem, have behov for at sove ca 14 timer i døgnet - det kan være fordelt med 3 timer i løbet af dagen og 11 timer om natten. Omkring 12 måneders alderen sover mange måske lidt mindre.

Jeg håber du hermed har fået svar på dine spørgsmål og er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med det hele!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce