Annonce

Annonce

Svar: Appetitspring og søvnproblemer


18. juli 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Mange breve, mange spørgsmål :o) Jeg vil prøve at besvare det hele så godt jeg kan.

Det lyder umiddelbart som om at din dreng har behov for mere mad og i første omgang vil det normalt være sådan, at man ved at lægge hyppigere til brystet kan få øget mælkemængden og således regulere ind, så han får hvad han har behov for. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, så vil det være nødvendigt at supplere med en flaske.

Et appetitspring varer normalt ikke så længe, hvis man sørger for at lægge barnet hyppigt til og i øvrigt medtænker ro omkring amning, sikrer sig selv hvile, et suffcient indtag af mad og drikke, sørger for at holde sig varm osv. Hvis man lægger hyppigt til og gør alle de ting, som er vigtige for et godt ammeforløb, så vil man oftest i løbet af 1½ døgn have øget mælkemængden tilstrækkeligt til barnets behov.

Du skriver at du er ked af at skulle give flaske, fordi I har haft mange ammeproblemer. Det kan jeg sagtens forstå. Det lyder som om at du har kæmpet meget med din amning igennem lang tid og derfor er det naturligvis hårdt, hvis amningen nu viser sig ikke at være nok.

Ud over at lægge til hyppigt, så kan du også stimulere dit bryst med en brystpumpe, for at se om det kan give mere mælk. Jeg synes dog du skal overveje meget, hvor meget du skal kæmpe og hvor du lægger dine ressourcer. Jeg taler jo ikke om at du skal opgive din amning, men om at det kan være nødvendigt at du starter med at amme og hvis dette ikke er nok, hvis din dreng fortsat er sulten, så supplere med mme på en flaske.

Man kan naturligvis også supplere ved at give mme på en kop, men der er også noget afslappende og roligt ved at sutte af flasken og han lyder som om at han også har brug for dette. Altså at det er vigtigt for at give ham fysisk ro, få ham til at slappe helt af i kroppen og dermed overgive sig til søvnen. Samtidig vil du på en flaske kunne holde mere øje med, hvor meget han indtager af mælk og det vil således give dig et billede af, hvorvidt det er ekstra mælk han har behov for eller om det drejer sig om noget andet.

Spiser han f.eks. kun 20ml, så er han ikke sulten, så kunne han sandsynligvis beroliges med en sut og hjælpes til at sove på anden vis, men sluger han en flaske med 75 ml efter du har ammet ham eller mere, så er han sulten og så er det et reelt behov for at få mælk, der holder ham vågen.

Derfor er du nødt til at forsøge dig lidt frem for at finde ud af, hvad det drejer sig om hos jer. Og du er nødt til at sige til dig selv, at selvom du supplerer med en flaske, så er du altså ikke en dårlig mor. Jeg ved ikke i detaljer hvad det er for ammeproblemer I har haft, men den mælk han får og ...


Annonce

... har fået er jo god for ham, også selvom han evt. suppleres med noget ved siden af. Og det vigtigste er trods alt at han trives og du kan mærke at han er glad, tilfreds, sover godt osv.

Med hensyn til soveryme, så skal du regne med at han har behov for 3 lure dagligt. Hvad tid de ligger på afhænger helt af, hvor længe og hvordan han sover og det bliver lettere at lave en helt fast plan for dagen i takt med at han bliver ældre, sover mere regelmæssigt og også begynder med skemad.

Men en plan kan se nogenlunde således ud:

Tidlig morgen: Ammes

Morgen: Dagen begynder og her vil børn ofte også gerne ammes, det er en dejlig måde at vågne på.

Formiddag: Ammes, suppleres evt. med flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Når han har sovet, været vågen et par timer og skal sove igen, ammes, suppleres evt. med flaske og puttes til middagslur


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Eftermiddag: Ammes

Sen eftermiddag/tidlig aften: Har her behov for sin 3 lur. Alt efter hvor sent denne ligger påvirker det tidspunktet for putning om aftenen. Hvis han sover sin 3 lur mellem kl. 16-17, så vil han sandsynligvis være klar til putning kl. 19.30 men sover han først sin 3 lur klokken 17.30-18, så vil han sandsynligvis først være klar til at blive puttet til natten kl. 21.

Aften: Ammes, suppleres evt. med flaske og puttes til natten

Sen aften/nat: Ammes efter behov

Det er et problem, hvis din dreng falder meget i søvn ved brystet, for så er det måske netop derfor at han ikke får mælk nok. Derfor er det vigtigt at du holder ham igang og sørger for at han ikke sover, før han har fået nok at spise. Han skal derfor ikke powernappe ved brystet, han skal spise og spise effektivt, hvor efter han så kan blive puttet og sove en god og længere lur.

For at holde ham igang så vil det derfor være en god idé at skifte ham, så han atter vågner op til dåd og så derefter lægge ham til igen. Du kan så alt efter hvor meget han har spist hos dig vurdere om han skal lægges til samme bryst igen eller til modsatte side. Hvis han herefter fortsat virker søgende og ikke falder til ro og kan sove, så er det at du skal supplere ham med en flaske.

Det er altså helt rigtigt det du selv fornemmer at hans powernaps ved brystet skal ændres for at han kan sove en længere og mere sammenhængende lur bagefter. Det vil derfor være rigtig godt at få ham spist godt af med amning og/eller flaske og så få ham puttet til lur. Han har som du skriver behov for at sove sammenhængende og sove betydeligt mere end han gør på nuværende tidspunkt og en måde at få ham til det, lyder hos dig som ekstra mad.

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre også denne gang, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce