Annonce

Annonce

Svar: Brystvægring, ammebrikker, søvn mm.


14. juli 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Tina

Velkommen til og dejligt at høre at du har fundet hjælp i nogle af de svar jeg har givet andre:o)

Du gør dig rigtig mange gode overvejelser omkring Alma, amning og søvn og jeg vil forsøge at besvare dine spørgsmål så godt som muligt. Det er dog sådan at der er meget store forskelle, intet er sort/hvidt, når man taler netop amning og søvn og derfor kan man ikke sige, at det vil eller skal være på en bestemt måde ... jeg vil dog dele mine tanker med dig og så må du prøve selv at vælge lidt til og fra:o)

Med hensyn til ammestrejke, så kan man ikke altid forebygge dette. Det kan opstå langsomt, men det kan også komme fra den ene dag til den anden. Der er rigtigt mange faktorer som spiller ind og mange af dine overvejelser kan sagtens gøre sig gældende. Det kan således sagtens være at du tilbyder din datter brystet for ofte eller at hun bliver frustreret fordi der ikke er mælk nok. Det kan også sagtens skyldes at hun føler sig presset til brystet og derfor afviser brystet fordi det forbindes med noget ubehageligt.

Du er nødt til at forsøge at finde ud af hvad det handler om. Hvis det er et spørgsmål om at du ikke føler at du har mælk nok, så vil det være rigtig godt at lade hende spise hyppigt hos dig, så du kan få mælkeproduktionen sat op. Her er det hyppigheden af amning der øger din mælkeproduktion og ikke varigheden. Det giver således ikke mere mælk at sidde og amme i laaang tid, men det giver mere at amme hver anden time i stedet for hver 4 time.

Det er meget normalt at børn netop omkring 3 måneders alderen begynder at have behov for at mælkeproduktionen bliver sat op og derfor kunne det umiddelbart godt lyde som en årsag hos jer. Børn har i denne alder appetitspring og det er helt normalt at kvinder her føler at mælkeproduktion ofte ikke slår til. Mange begynder derfor at supplere amningen med en flaske i denne alder ... Det behøver dog ikke være sådan, du kan sagtens forsøge om ikke du kan øge din mælkemængde netop for at øge din chancer for at amme længst muligt, hvilket jo er et stort ønske for dig.

Det er rigtig godt at du forsøger at få Alma til at spise fra begge sider og her er det vigtigt at du lader hende regulere behovet selv og tror på at hun tager det hun har behov for. Lad hende spise færdig fra den ene side, skift hende, så hun vågner op til dåd og tilbyd så den modsatte side. Hvis hun bare sover og ikke vil have brystet eller kun lige tager fat omkring brystvorten og ikke dier, fordi hun simpelthen er mæt og bare gerne vil sove, så skal du lade hende sove. Du skal altså ikke presse hende eller kæmpe for at holde hende vågen. Du er som sagt nødt til at tro på at hun sover fordi hun er mæt og ikke behøver mere mælk.

Næste gang hun så vågner og giver udtryk for at hun atter er sulten, så giver du hende bare fra det bryst, som hun ikke fik fra sidste gang. Du skal altså ikke holde hende vågen, hvis hun er meget træt, men lade hende sove og tro på at hun så vågner op og er sulten og vil tage godt fra ved næste amning.

Man kan ikke sætte tid på en amning og kan derfor ikke sige at hun skal spise et vist antal minutter for at brystet stimuleres optimalt ... Tilgengæld ved man at brystet forholdsvis hurtigt begynder at danne mælk igen efter at barnet har spist og det vil være sådan at ca 1 time efter at barnet har diet sidst, vil brystet have produceret ca 45% mælk igen og efter 2 timer mere end 70%.

Du kan derfor med fordel øge din mælkemængde ved at malke ud og stimulere dine bryster midt imellem to amninger, hvis du ved at hun sover et lidt længere stræk. Den udmalkede mælk kan du så give hende som supplement, f.eks. bruge den som lokkemælk ved brystet i stedet for sukkervand.

Derudover kan man med fordel dobbeltudmalke. Det vil sige enten bruge en brystpumpe med dobbeltaggregat, hvor man pumper ud på begge bryster samtidig eller pumpe ud med en brystpumpe på det ene bryst, imens barnet spiser ved det andet.

Det er naturligvis ikke sådan at du skal malke ud hele tiden, du har jo umiddelbart fint gang i din mælkeproduktion og det handler således bare om at få brystet stimuleret lidt ekstra et par ...


Annonce

... gange og så er det det.

Hvis din datter vægrer sig mod at tage fat i brystet, har svært ved at få fat osv. så kan du også med fordel malke lidt ud først, hvorefter du så lægger hende til. Det får for det første brystvorten trukket frem, så du kan få hende til at tage brystet direkte uden ammebrik og derudover sætter det gang i nedløbsrefleksen så mælken løber og hun ikke selv skal arbejde så meget for at få det igang.

Hvis hun føler sig presset mod brystet, så vil det være en fordel at amme liggende fordi hun her er fri fra din favn og dine hænder og derfor ikke vil føle sig presset. Læg dig i dobbeltsengen, så du også selv ligger behageligt.

Med hensyn til brug af ammebrik, så er der også her store forskelligheder. Hos nogle vil brug af ammebrik ødelægge amningen og for andre reder det amningen. Nogle bruger kun brikken i et par dage, andre i uger og så er der faktisk også nogle som bruger brik i hele deres ammeforløb uden problemer. Der er således ikke noget fast at gå ud fra her. Generelt gælder dog at det vil være rigtig godt, hvis du kan få Alma til at spise direkte ved brystet, da det vil hjælpe hende til at få den lidt federe og mere mættende mælk med ud.

Med hensyn til brug af sut, så er der jo en grund til at det kaldes en 'narresut' og der er undersøgelser som viser at børn, der får sut, spiser et måltid mindre ved brystet i døgnet. Dette er uden betydning, hvis der er tale om et barn som tager rigtig meget på og som spiser 10 gange i døgnet. Men hvis man har et barn, som kun lige tager på hvad man kan forvente og som ikke spiser mere end de 6 gange i døgnet som det behøver, så skal man være meget opmærksom på hvordan man bruger en evt. sut.

Det er korrekt at en sut kan bruge som en god trøst, men i princippet handler det jo om at finde ud af hvorfor barnet græder og løser man dette problem, så holder barnet op. At tilbyde barnet en sut løser derfor ikke altid problemet, det lukker bare munden ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det betyder naturligvis ikke at du ikke skal give din datter sut, men det er for det første slet ikke sikkert at hun vil have den og så er det sådan det må være. Vælger du at give hende sut, så skal det være, når hun har brug for noget at sutte på for at falde til ro efter amning, lige inden hun skal sove. Sutten skal altså bruges som en del af putteritualet og ikke som en 'pacifier' som det kaldes på engelsk:o)

Med hensyn til søvn og søvnrytme, så er det sådan at børn i 3-4 måneders alderen ofte begynder at ændre søvnrytme. De vil ofte have behov for at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur tidlig aften og vil således ofte også have en periode, hvor de er vågne om aftenen og går sent i seng. Tilgengæld sover de så lidt længere stræk om natten, selvom de fortsat har behov for mælk der ..:o)

Du kan derfor godt forsøge at tilstræbe 3 lure dagligt og hvor længe din datter er vågen imellem disse lure vil variere lidt fra dag til dag. Nogle dage er hun måske kun vågen i 45 minutter, så skal hun sove igen, andre dage kan hun måske være vågen i 2½ time før hun atter er putteklar. På samme måde vil hun nogle gange være frisk efter kun 45 minutters søvn og andre gange skal hun sove 3 timer, før hun atter er parat til at pludre, lege, spise osv.

Gennemsnitligt skal du gå ud fra at de 3 lure sammenlagt vil var 5-6 timer og sammen med sin nattesøvn vil hun i døgnet sove ca 15 timer.

At sove 5 timer om natten er helt okay, det må hun meget gerne, netop fordi hun som du beskriver er spist godt af og hun regulerer det fint ind. Hvis hun har sovet et lidt længere stræk, så spiser hun hyppigere. Det er her hensigtsmæssigt at det længste stræk ligger om natten og hun spiser hyppigere om dagen.

Tilsidst vil jeg lige sige at du kan se spørgsmål og svar fra den 14. juli 2008 "Baby urolig på grund af for lidt mad?" som du finder under kategorien Amning. Drengen i dette brev er ikke så gammel som din datter, men du kan måske bruge min beskrivelse af hvordan man finder ud af om barnet får mælk nok ...

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og besvarer alle dine spørgsmål, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce