Annonce

Annonce

Svar: Manglende mælk, pylren og sut


11. juni 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære nybagte mor

Der er sket rigtig meget i forhold til brystkirurgi de seneste år og måden man opererer på i dag giver bedre mulighed for amning end måden man opererede på tidligere. Det er dog sådan at enhver operation i brystet vil kunne give nogle problemer i forhold til amning og når man som du er brystimplanteret, så vil det ofte være sådan at mælkevolumen er lidt lavere end hvis man ikke havde implantater. Det betyder ikke at man ikke kan amme, det betyder ofte at man godt kan, men at barnet vil have behov for at spise meget hyppigt for at få mælk nok.

Samtidig er det jo også sådan at kvinder netop vælger at få silikoneimplantater fordi deres bryster er meget små og nogle kvinder mangler jo rent faktisk kirtelvæv. Jeg kan ikke se dine bryster og ved ikke hvordan de så ud før du blev opereret, men manglende kirtelvæv er ofte ret tydeligt at se fordi brysterne får en anderledes facon. Derudover vil det typisk være sådan at kvinderne ingen brystspænding oplever, hverken i graviditeten eller efter fødslen. Hvilket du jo også beskriver har været tilfældet for dig. Manglende kirtelvæv kan derfor godt være en årsag hos dig ...

Det er også sådan at vores bryster er forskellige, altså at der er forskel på venstre og højre side. Det betyder at næsten alle kvinder vil opleve at de producerer lidt mere mælk på det ene bryst og mindre på det andet. Ofte har barnet også en favoritside, hvor det gerne dier hyppigere eller lidt mere og det sætter naturligvis også produktionen op på den side. Den forskel du fornemmer på venstre og højre side, kan således være helt normal.

Det lyder for mig som om at både du og din datter trives med flaske og modermælkserstatning og jeg synes du har fuldstændig ret i at din datter er meget bedre tjent med en flaske med modermælkserstatning og en mor som er glad og har overskud og som nyder det hele. Det er utroligt frustrerende for jer begge at hun lægges til brystet, dier 3 minutter og afviser grædende. Så synes jeg det er bedre at tilbyde en flaske og I så begge trives med ...


Annonce

... det.

Du må naturligvis gerne lægge til brystet en gang imellem, hvis I begge har det godt med det. Det kunne evt. være om natten, hvis det kunne gøre at I så sove lidt bedre begge to. Men du skal gøre det, du fornemmer fungerer bedst for jer begge.

Med hensyn til pylren og kropskontakt så skal du naturligvis være opmærksom på at hun stadig har rigtig meget behov for at være dig fysisk nær og at det er helt naturligt at hun sover bedst på din eller fars brystkasse. Her mærker hun vejrtrækningen, varmen, hjertets slag og det gør hende rolig fordi det er noget hun kender inde fra maven.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det vil dog være hensigtsmæssigt at hun stille og roligt også lærer at putte i sin lift og her vil det være en god idé at svøbe hende og give hende en sut, så hun falder trygt og roligt i søvn og sover godt, fint omsluttet men af et klæde og ikke af jeres favn hele tiden ... :o)

Man kan godt give for meget sut, forstået på den måde at børn som bliver ammet ofte vil kunne nedsætte deres ammefrekvens en gang i døgnet, hvis de bruger sut. Det betyder ikke noget hvis man har et barn der spiser 10 gange i døgnet, men det betyder noget hvis man har et barn som kun spiser 5 gange dagligt og som vægtmæssigt ligger på grænsen til at det er okay ... Da du giver flaske så har du fuldstændig styr på hvor meget mælk din datter indtager og at få en sut imellem måltiderne og inden hun skal sove er en rigtig god idé.

Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper således mælken igennem systemet. Børn der får modermælkserstatning kan let få problemer med forstoppelse og her er det en god idé med en sut, som kan hjælpe lidt på vej. At din datter prutter meget er således positivt. Hvis hendes afføring er hård eller du oplever at hun græder rigtig meget for at komme af med det, så vil det være relevant at give hende laktulose. Men hvis afføringen ser fin ud, grødet i konsistensen og kommer mindst en gang i døgnet, så skal du ikke give hende laktulose.

Jeg håber alle mine tanker hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce