Annonce

Annonce

Svar: Kan en ammestrejke ende godt?


9. juni 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Aksel og mor

Det er utroligt hårdt når ens barn afviser brystet, man gør sig slet ikke klart, hvor store følelsesmæssige påvirkninger det giver før man har prøvet at stå i den situation og jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt ...:o)

Det er fint at du har forsøgt mine forskellige råd om ammestrejke og fulgt disse. Da intet tilsyneladende har hjulpet, så tænker jeg at der et et par ting, som du skal overveje.

Det ene er hvorfor afviser han højre bryst? Du skriver at du ofte godt kan få ham til at tage brystet, især om natten. Han dier dog kortvarigt og han skal nødes mange gange for at tage fat. Du fortæller også at du har indtryk af at han i begyndelsen fik rigtig meget mælk på den side og at du fornemmer at have en meget hurtigt nedløbsrefleks ...

Nu ved jeg jo ikke hvad vægten har sagt hos læge. Men hvis han tager fint på så kunne det jo tænkes at han ikke behøver die særligt længe ved brystet. Nogle børn kan faktisk godt 'tømme' et bryst på 7 minutter fordi de er store, dier med kraftigt vacuum og mor har en hurtig nedløbsrefleks, så når han efter kort tid siger fra, så er det måske fordi han ikke behøver mere. Han sover jo tilsyneladende godt om natten og får således et eller andet sted, hvad han har behov for eller ... hvad sagde vægten?

Modsat kan det jo også godt være at han protesterer, bliver ked af det osv. fordi din mælkemængde simpelthen er nedsat på det bryst og så synes jeg du skal gøre hvad du kan for at få produktionen sat op. Hvis det er grunden til at han afviser, så er løbet bestemt ikke kørt, så kan du ved at øge din mælkemængde atter gøre ham interesseret og I kan komme igennem jeres ammekrise.

Den bedste til at stimulere brystet er din dreng og der er i princippet ikke nogen idé i at trække tiden imellem amningerne fordi det faktisk er hyppigheden af amning der øger din mælkemængde. Det første råd som ligger for er derfor at du skal amme ham så hyppigt som muligt - altså gerne hver 2 time i stedet for hver 4 time.

Hvis han ikke vil dette og bliver ked af det, protesterer, afviser brystet osv. så må du i stedet give ham mælk på flaske og så må du stimulere og malke ud med en brystpumpe i stedet. Selvom brystpumpen ikke stimulerer som han, så vil du godt med en brystpumpe kunne øge din mælkemængde betydeligt. Hvis du lejer en brystpumpe med dobbeltaggregat eller hvis du er i stand til at malke ud på højre side imens han dier på venstre, så vil du kunne stimulere til yderligere mælk - undersøgelser vis faktisk at dobbeltudmalkning kan øge mælkemængden med op til 60% ... :)

Den udmalkede mælk kan han så få på flaske. Se i øvrigt min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk" som du finder under 'Artikler'. Det kan altså være en ...


Annonce

... mulighed at lægge ham til hver 4 time, hvis det er det interval du mener det er muligt og så imellem 2 amninger lægge en udmalkning ind. Behøver han så supplement efter næste amning kan han få den udmalkede mælk.

Du skal vide at der også findes noget der hedder "hjælpebryst" eller lact-aid system. Det er et system, hvor man har en slange (en tynd sonde) siddende ved brystvorten og igennem sonden løber så mælken ned til barnet. Samtidig ligger barnet så og dier på vorten og oplever således at få mælk fra brystet samtidig med at barnet faktisk også stimulerer brystet.

Derudover kan man også behandle medicinsk. Hvis problemet er manglende eller meget langsom nedløbsrefleks, så kan man bruge en syntocinon-spray, et pust i hvert næsebor inden amning kan hjælpe på nedløbsrefleksen. For at have effekt skal der dog være mælk, mælken skal bare have svært ved at komme ud. Syntocinon-spray er et hormon, det er på recept og skal således ordineres via egen læge.

Der er også kvinder som oplever effekt af Primperan (Metoclopramide), som er nogle piller der normalt gives mod kvalme. Undersøgelser har vist at Primperan har en positiv effekt på prolaktinniveauet og mælkeproduktionen. Man tager præparatet som en kur, hvor du tager 10 mg x 3 dgl i 5-10 dage. Hvis der er positiv effekt, vil den vise sig efter ca 2 døgn.

Når man stopper med Primperanen vil mælkemængden kunne falde igen og derfor er det vigtigt at du efterfølgende kan få din dreng til at spise hos dig. Tanken er dog at han netop måske vil det, når mælken er der.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Derudover er det sådan at primperan ikke anbefales til kvinder med depressive tendenser.

Man skal naturligvis altid opveje fordele og ulemper, når man taler om hvad man skal gøre i forhold til amning og du skal derfor overveje meget, hvor meget du vil kæmpe og hvorfor. Det kan være en god idé at give amningen en chance, fordi du så føler at du virkelig har kæmpet og går det så ikke, så må det være sådan. Men igen skal man ikke kæmpe for en hver pris - i sidste ende er det vigtigste jo at barnet trives og har det godt og det er som du skriver rigtig hårdt.

Jeg vil gerne kæmpe en ammekamp sammen med dig og jeg vil gerne støtte dig i at give det en chance, men jeg synes også du skal prioritere dine ressourcer og tænke på at tiden sammen med din dreng også skal nydes. Det skal være dejligt og rart at være sammen og han er altså bedre tjent med en mor som med ro i sindet giver en flaske end en mor der græder fordi det hele bare er for meget ...

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, som sagt kan du sagtens forsøge at øge din mælkemængde og på den måde komme ud af jeres ammekrise, men modsat skal du også overveje, hvornår du har kæmpet nok.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce