Annonce

Annonce

Svar: Amning med ét bryst


1. juni 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Der er ernæringsmæssigt ikke noget problem i at amme fra et bryst. Du kan sagtens producere mælk nok fra en side og behøver af den grund ikke supplere med ekstra mælk fra flaske. Hvis man ammer tvillinger, vil der også være et bryst til hvert barn og være mælk nok og det kan sagtens lade sig gøre. Jeg kender faktisk en brystopereret kvinde (det ene bryst fjernet) som har ammet tvillinger fra kun et bryst - det er noget af en bedrift! :o)

Men med amning fra kun et bryst skal du være indstillet på at dine bryster vil være forskellige i størrelse. Dit ene bryst vil være betydeligt større end det andet og du kan i den perioder hvor du ammer godt se lidt asymmetrisk ud. Når du på et tidspunkt stopper med at amme, vil dine bryster igen blive mere ens, der vil være en naturlig lille forskel - hvilket vi normalt alle har.

Hvis du vil have gang i det bryst, som du ikke ammer fra, så er det vigtigt at du malker ud og stimulerer med brystpumpe så hyppigt som overhovedet muligt. Det vil sige ligeså tit som din datter normalt ville spise fra den side og faktisk lidt hyppigere - det vil sige malke ud/stimulere hver gang du ammer, måske 6 gange dagligt. Det kan her hjælpe dig at malke ud/stimulere imens hun dier på det modsatte bryst. Det at dobbelt udmalke/stimulere kan øge din mælkemængde betydeligt og kan være en stor hjælp i din situation.

Hvorvidt din datter bliver forvirret, hvis du nogle gange giver flaske og nogle gange giver bryst må komme an på en prøve. Som udgangspunkt ...


Annonce

... vil hun godt kunne finde ud af det uden store problemer med den alder hun har nu. Der er dog altid en risiko for at barnet foretrækker flasken, fordi det er lettere at spise af den - modsat vil mange børn i 5 måneders alderen som din datter, afvise flasken og foretrække den ægte vare.

Jeg synes som udgangspunkt at det er dejligt for jer begge, hvis du kunne amme så meget som muligt - fordi det som du skriver er vældig praktisk om natten. Så kan du supplere i løbet af dagen, hvis du synes det bliver nødvendigt, ligesom du også allerede gør nu.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg vil i øvrigt lige nævne at hvis man ammer fra kun en side, så skal man være opmærksom på at barnet altid ligger med hovedet til samme side og derfor kan få problemer med lejringsbetinget skævhed af kraniet. Dette gælder dog især de første 3 måneder og er således ikke aktuelt for dig.

Med hensyn til søvn, så lyder det som om at din datter regulerer dette fint. Hun trives tilsyneladende godt med sine powernaps dagen igennem og sover rigtig fint og længe om natten. Jeg synes derfor ikke du skal ændre noget i øjeblikket men i stedet satse på at hun stille og roligt begynder at ændre søvnvaner og sove lidt mere i takt med at hun får mere og mere skemad. Stille og roligt skal hun jo igang med morgenmad, frokost og aftensmad, I skal spise sammen og på den måde vil der komme mere og mere struktur på dagen og dermed også mere og mere faste tidspunkter for søvn.

Rigtig meget held og lykke fortsat, håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce