Annonce

Annonce

Svar: Udmalkning - hvordan og hvornår


31. marts 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mona

Jeg forstår godt dit spørgsmål og der er egenlig ikke nogen helt faste regler for hvordan du skal gøre det. Det afhænger lidt af situationen, hvordan du oplever mælkemængden i dine bryster osv.

Det er sådan at der meget hurtigt bliver dannet mælk igen. Det betyder at en time efter du har malket ud, vil ca 45 % af mælken være kommer igen, efter 2 timer mere end 70 %, efter 3 timer mere end 90% og efter 4 timer vil du have dannet fuld mængde igen.

Derfor er det en rigtig god idé at malke ud, når du ved at din dreng tager en god lang lur f.eks. om formiddagen. Samtidig vil du om formiddagen også ofte have lidt mere mælk, producerer lidt mere end du gør sidst på dagen, så det er et godt tidspunkt at malke ud på.

Hvis du oplever at du har masser af mælk og der er gang i nedsløbsrefleksen lige efter Emil har spist, så må du gerne malke det bryst i bund, som han lige har spist ved. Hvis du oplever at der er meget mere mælk at hente i modsatte bryst så skal du malke ud fra den side. Hvis du malker ud ret hurtigt efter han har spist, så kan du uden problemer malke ud fra modsatte bryst og du kan godt nå at danne mælk til ham inden han vågner næste gang, hvor du så lægger ham til som du hele tiden ville have gjort.

Hvis du så oplever at han vågner lidt før tid og du er urolig for om han nu får mælk nok, så sker der ikke spor ved at du lige ved den amning, som kommer efter udmalkningen med brystpumpe, skifter lidt mellem at amme ham fra det ene og så det andet bryst, som du nu fornemmer det virker ...


Annonce

... bedst.

Du kan også gøre det, hvis du kan overskue det, at du ammer på det ene bryst og så imens malker ud fra modsatte bryst. Det at stimulere og 'tømme' brysterne på en gang, kan faktisk være med til at øge din mælkemængde betydeligt.

Hvor meget mælk du kan få ud er meget forskelligt. Nogle kvinder har svært ved at bruge en brystpumpe, de har ligesom en barriere for det og så løber mælken ikke særlig let. For andre har det ingen betydning og de kan hurtigt pumpe en stor mængde ud.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

En brystpumpe vil aldrig kunne stimulere brystet ligeså effektivt som et barn og derfor vil Emil spise mere hos dig, end du umiddelbart vil være i stand til at malke ud. Du må således ikke tage udmalkningsmængden som et udtryk for at det er den mængde han spiser - han spiser sandsynligvis mere end du malker ud.

Som sagt, kan du forsøge at malke ud på det bryst han har spist ved og se hvad du kan få ud der. Ellers er det fint at malke fra modsatte side og du vil så kunne lægge ham til der, som du ville gøre, hvis han efter nogle timer vågner og atter er sulten. Brystpumpen vil sandsynligvis ikke have tømt dit bryst helt og du vil hurtigt danne ny mælk.

Jeg vil også lige nævne at du jo ikke behøver malke 150ml ud på en gang, du kan jo godt nøjes med at malke f.eks. 50ml ud, så er du sikker på at der er nok til ham, hvis han vågner før tid og så kan du malke ud lidt senere igen og hælde mælken sammen. Se også min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk" som du finder i min artikelsamling.

Rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce