Annonce

Annonce

Svar: Ammeproblemer - svamp eller herpes


11. januar 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lillian

Det gør mig oprigtigt ondt at høre at du har så mange ammeproblemer, men eksemlignende udslæt og så mange smerter. Det er hårdt for både dig og din datter.

Det er sådan at du kan få både svamp og herpes, når du ammer, men der kan også være mange andre former for udslæt og hvad du har tør jeg jo ikke sige. Det er dog rigtig godt, at du går til kontrol hos lægen og at han søger at finde ud af, hvad det drejer sig om.

Hvis det er svamp, så er det umiddelbart foretrukne middel brentangel, som du bruger, fordi det kan smøres både på brystvorten og bruges i barnets mund. Det er praktisk og virksomt.

Barnet skal altid behandles selvom man ikke kan se tegn på svamp i barnets mund eller i barnets numse. På samme måde skal mor behandles, hvis man konstaterer svamp hos barnet - også selvom man ikke finder tegn på svamp på mors bryst. Nogle gange er det eneste (og det er slemt nok) tegn at mor har meget stærke smerter i brystet. Kvinder beskriver det som følelsen af at en kniv stikkes ind i brystet. Smerten kommer både når man amme, men ofte mere i perioderne, hvor barnet ikke er lagt til. Det gør rigtig ondt.

Jeg kan ikke ud af dit brev læse hvordan dine smerter er - oplever du at have smerter inde i brystet eller oplever du smerter fordi du har fået sår på dine brystvorter...

Mycostatin kan også bruges mod svamp. Her smører man et tyndt lag både på brystet og på areola (det brune område omkring brystvorten) efter hver amning i mindst 14 dage. Også selvom symptomerne er forsvundet inden.

Brentangel bruges som sagt både til mor og barn og det er vigtigt at salven påsmøres mindst 8 gange i døgnet og altså ikke kun 4 gange. Man bør fortsætte i mindst 1-2 uger efter at symptomerne er forsvundet. Hvis man fortsat har smerter efter flere ugers behandling, så kan man overveje om man skal give en tablet behandling til dig mod svamp og det lyder som om at det kunne være meget relevant for dig. Men man skal naturligvis være sikker på at det er svamp du har.

Det er Fluconazol du skal have og det kan netop tages, når du ammer. Den mængde, barnet indtager, udgør kun 3-6% af den terapeutiske dosis (3-6 mg/kg/dag) og der er lavet undersøgeler som viser at nyfødte tåler dette fint. Det anbefales dog at man ikke bruger det over lang til og at man ikke behandler med meget høje doser.

Det anbefales normalt at man giver 50-100mg dagligt i en til to uger. Ved udtalt infektion giver 200mg som mætningsdosis første gang og derefter 100mg dagligt i 14 dage.

Ud over den medicinske behandling vil jeg foreslå dig at vaske dine brystvorter med danskvand før og efter hver amning, som du allerede har indført. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. Derudover er det en god idé at du lader brysterne få lidt luft og det er meget vigtigt at du bruger en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i og det gør bomuld ikke.

BH, sengetøj og lignende vaskes ved mindst 60 grader og du skal være meget omhyggeligt med hygiejnen og håndvask både ved bleskift, toiletbesøg osv. Præcist som du forsøger at være.

Der er diskussion omkring hvorvidt det er godt at bruge indlæg i BH'en eller ej. Jeg kan godt forstå at du tyr til jelonet for at der ikke er noget der hænger i brysterne, du kan i stedet overveje om du kan bruge brentangel... Den vaseline der er i jelonet er ikke så rar for din datter at få i munden og ...


Annonce

... samtidig, så kan det at brystet bliver holdt fugtigt af vaseline måske virke lige modsat hensigtet... Brentangel har jo en medicinsk virkning, samtidig med at det kan virke smørrende.

Det anbefales at man forsøger at undgå søde madvarer og drikke, da svampe lever af sukker. I amerikansk litteratur fremgår det også at man skal forsøge at undgå hvidt brød. Derimod vil det være en god idé at indtage syrnede mælkeprodukter som A38 eller man kan købe tabletter. Da Acidophilus kulturer er gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.

Hvis din datter bruger sut og hvis og når du giver hende flaske, så er det vigtigt at du sørger for at koge alt. Det er ikke nok at skolde det og det skal således koge i mindst 10 minutter for at man er sikker på at svampevæksten er helt væk.

Med hensyn til herpes, så skriver sundhedsstyrelsen:

"Hvis en mor har en herpeslæsion på sit bryst, må denne anses for smittefarlig i de første 5-7 døgn. I denne periode kan barnet risikere infektion, hvis det sutter direkte
fra brystet. Amning fra det angrebne bryst er derfor kontraindiceret. Moren kan malke ud for at vedligeholde mælkeproduktionen, og den udmalkede mælk kan gives til barnet med kop efter nogle timers henstand i køleskab.

Da moren vil have haft infektionen forud for læsionens opståen, vil hendes mælk indeholde antistoffer mod virus. Disse vil forblive i mælken efter udmalkningen og yde nogen grad af beskyttelse for barnet. Ved at lade nogle timer gå
efter udmalkningen, før barnet får mælken, vil indholdet af virus i mælken være lavere pga. mælkens anti-virale egenskaber.
Amning kan fortsætte under morens behandling med Acyclovir." (Citat Vellykket amning, sst. 2003)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er rigtig dejligt at du gerne vil amme og du skal naturligvis gøre det du orker for at de kan lykkes. Det vil være en god idé om du kunne få fat i en malkemaskine, du skal leje en, så du får en ordentlig. Den kan lejes hos Falck eller i større babyudstyrsforretninger. Det vil aflaste dig at malke ud, det vil ikke gøre så ondt og samtidig er det jo vigtigt at du ikke smitter din datter.

Det er også vigtigt at du får noget smertestillende, så det ikke gør ondt at amme. Du kan tage 1 gram panodil 3-4 gange dagligt imens dette står på. Du kan også smøre noget salve på, i USA anbefales det de kalder "Burows solution", som er Aluminium Acetat 1%, om man kan få noget tilsvarende på et dansk apotek, ved jeg desværre ikke.

Når du skal lægge til og når du skal malke ud, så prøv at slappe så meget af som muligt, forsøg at tænke på mælken der løber osv. så du hjælper det hele lidt på vej.

Det er naturligvis rigtig vigtigt at du får fundet ud af, hvad der er tale om hos dig og både du og din datter skal behandles! Det er ikke nogen skam at få udslæt, det er der mange kvinder som oplever, I skal bare finde ud af hvad det er, så I får det godt igen...

Det er altid meget komplekst at finde ud af hvad det udslæt man som mor og barn kan få skyldes, men både svamp og herpes er et godt bud. Det er også helt rigtigt set af din læge, at der kan gå infektion i dit eksemlignende udslæt og dette skal naturligvis også behandles. Derfor er det nødvendigt at du følger den behandling, som lægen har givet dig og din datter. Vebicombin kan tåles uden problemer af hende, du skal ikke være bange for at give hende dette.

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce