Annonce

Annonce

Svar: Amning, gråd og sovevaner


4. september 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Rikke

Det er rigtig hårdt at amme hver 2 time døgnet rundt og du har fuldstændig ret i at sådan er der nogle kvinder der har det og det kan virke utroligt opslidende.

Det du skal gøre op med dig selv er hvad fordele er der ved amning og hvad der ville ske ved at du f.eks. lod far tage over og give en flaske til natten. Amning er naturligvis godt og jeg tænker at du har fået alt at vide om amningens lyksaligheder af din søster, men amning er jo ikke for enhver pris og der er jo ingen der siger at du ikke på nuværende tidspunkt ville kunne gøre begge dele, altså amme alt det du kan og har lyst til, men så lade far give en flaske f.eks. om aftenen, så I alle måske kunne få sovet lidt mere om natten.

Hvad er det for dig at være en god mor? Hvad betyder det egentlig... er man en bedre mor fordi man ammer, er man en dårligere mor, hvis man giver en flaske en gang imellem? Jeg synes du skal prøve at tale med din kæreste/mand om hvad du synes og hvad han synes og så finde ud af hvad der mon passer bedst ind i jeres lille familie:o)

For mig handler det at være en god mor om at kunne se sit barn, være i stand til at tage vare om det, vurdere om det er sulten, skal have skiftet en ble, skal vugges lidt, hjælpes med at finde roen, tale med det når det har brug for det, hjælpe det med at sove, når det er behovet osv.

Men at være en god mor handler også om at kunne rumme barnets følelser. At kunne rumme når barnet er ked af det, når barnet græder rigtig meget, når intet virker og barnet bare er ked, når barnet er vred, frustreret osv. ligesåvel som at kunne rumme, når det smiler, kluk-ler og pludrer lystigt. At kunne rumme handler om at kunne bære det uden at ville ændre det og uden at tage det personligt.

Nogle gange så mangler man overskud til at kunne rumme, alt bliver pludselig bare for meget, ikke fordi man er en dårlig mor, men fordi man er træt. Og hvis man så kan få overskud fordi far kan give en flaske og tage lidt over, så er det da guld værd. Hellere det end at mor går ned med flaget.

Jeg vil gerne støtte dig i amning og jeg synes også du skal blive ved, ingen tvivl om det, for din dreng ...


Annonce

... er jo glad for det og det fornemmer jeg også at du er, det er bare blevet for meget lige nu og det er helt okay. Jeg kan fornemme på dit brev at du hele tiden har syntes at det har været rigtig hårdt at amme. Du skriver ikke hvor meget din dreng tager på - det er jo en meget god indikator for om han får hvad han skal have. Du skriver heller ikke om han bruger sut.. måske han slet ikke behøver mad hver 2 time, men kunne nøjes med mindre... men det er normalt at børn der ammes spiser hyppigere end børn der får modermælkserstatning.

Når din dreng græder om aftenen så skyldes dette højst sandsynligt at han er overtræt og det er rigtig godt set og rigtig fint tolket af dig (det kan du se fordi du er en god mor:o). Han har en alder nu hvor han begynder at opfatte rummet han er i, han skelner mere og mere imellem hvorvidt han er hjemme eller andre steder, hvorvidt han er hos mor eller hos en anden osv. og det giver ham naturligt en masse stimuli, som han har svært ved at kapere og derfor bliver overtræt. Mange kalder dette for ulvetimen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Tit forsøger vi forældre 117 ting: Op til far, op til mor, ned i sengen, op igen, gå lidt rundt, skifter bleen, over til mor igen, forsøge med brystet, så en rangle, en sang, så tilbage til far, ned at ligge osv. osv. naturligvis i håb om at et eller andet virker - men det eneste vi gør er at tilføre endnu flere stimuli, som faktisk er det barnet protesterer over.

Så det I oplever er helt normalt og det bedste I kan gøre er at skabe ro omkring ham, sørge for at give ham så meget fysisk kontakt som muligt. Det er rigtig godt at du vugger ham og du kan også lægge dig og amme ham liggende og så er det måske på dette tidspunkt at far skulle prøve at gå afsides og se om han ville sige jatak til en flaske...

Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre og at I får jer en rigtig god snak om hvad der fungerer bedst i jeres familie, hvad I alle 3 vil have det bedst med. Det er jeres lille dreng, det er jeres familie og derfor skal det være jer, som sammen finder ud af det og ikke din søster eller andre som gerne vil komme med en masse råd:o) Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce