Annonce

Annonce

Svar: Amningen kom først rigtig i gang på 5. dagen


20. juli 2007

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tillykke med den lille pige:o)

Det tager tid at etablere en amning. Man siger faktisk, at hvis man føder normalt og alt er ukompliceret, barnet bliver lagt til med det samme osv. så skal man regne med at det tager 3 uger at etablere en amning. Føder man ved kejsersnit, har komplikationer under fødselen, hvis barnet ikke kommer til brystet før noget tid osv. så tager det hele meget længere tid. Og sådan som du beskriver det, så lyder det som om at tingene hos jer, naturligt har været lidt forsinket. Det er således ikke noget i vejen med din mælk og den mangler ikke næring – det er en naturlig proces og følge af det forløb I har haft.

Det vil være en rigtig god idé at du ammer med forskellige ammestilling, det vil sige almindelig stilling, tvillingestilling og hvor du ligger ned – hvis du kan er det godt. Start med at lægge hende til det ene bryst, massér ganske let på brystet imens hun spiser hos dig, sørg for at have vand du kan drikke samtidig. Hold gang i hende, massér hendes hovedbund lidt, tryg hende i håndfladerne og under fødderne, så hun ikke falder for meget hen. Når hun har spist fra en side og hun må gerne spise 20-25 minutter der, og du fornemmer at hun slipper, ikke vil mere, så skifter du hende, så hun vækkes lidt igen og tilbyder hende så den modsatte sig. Herefter er hun færdig med at spise.

Jo hyppigere du kan amme hende, jo bedre. Det er altså bedre at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time og du skal ikke lade hende sove for længe. Hvis hun sover et godt stræk om natten og her tager f.eks. 5 timer, så er det okay, for I har begge brug for hvile, men om dagen skal hun ikke sove tiden væk – hellere give hende en gang ekstra.

Derudover er natamning vigtig da du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon. Men natamning er f.eks. kl. 01 og 06 – så det er okay. Det kan også være at hun ammes sen aften kl. 22 og så vågner igen kl. 02-03 og det er også fint nok – igen fordi du gerne må få lidt søvn.

Prøv at lægge dig med hende i ...


Annonce

... løbet af dagen, så du også får lidt ro. Sørg for at få noget at spise, du skal have de daglige måltider klaret morgenmad, frokost og aftensmad og derimellem skal du have mellemmåltider og væske.

Hvis du vedbliver at fornemme at hun er yderligere sulten efter amning fra begge sider, så må du naturligvis give hende lidt ekstra mælk på flaske, men vær opmærksom på at hun ikke skal have så meget at hun så ikke vil til brystet igen efterfølgende. Du skal også vide at du efter kun 1 time vil have dannet 45% mælk igen og at der således er noget at komme efter, efter to timer har du dannet mellem 70-75% mælk igen så det vil altså være godt at du lægger hende ekstra til også selvom hun efter 1½ time atter virker sulten og du synes du lige har ammet – det at lægge til vil altså øge din mælkemænge også til næste amning.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

En brystbetændelse nedsætter mælkemængden lidt og det er meget normalt at man ser at børnene i forbindelse med brystbetændelse ikke øger deres vægt helt så meget. Det er dog meget vigtigt, at du nu er opmærksom på at få skruet ned for flaskegivningen og op for amningen, hvis du gerne vil amme. Jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du danne. Det handler om udbud og efterspørgsel – jo mere du kan lægge til (jo mere efterspørgsel) og viser din krop at der er behov, jo mere mælk (udbud) kommer der.

Alternativet er at stimulere brystet med en malkemaskine, det du malker ud vil hun også kunne få på flaske. Men da hun ikke er ældre, så tænker jeg at amningen er vigtigt og din datter vil bedre kunne stimulere dig i længden. Det vil også være godt at du håndstimulerer brysterne lidt, når du f.eks. er i bad. Hvis du malker ud med en malkemaskine så vær opmærksom på at det stimulerer ekstra meget hvis du kan dobbeltudmalke – altså begge bryster på en gang. Man kan leje maskiner som kan gøre dette, med som sagt, så tænker jeg at din datter er den bedste, som du beskriver situationen lige nu.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig god weekend herfra til dig også:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce