Annonce

Annonce

Svar: Ophør med amning


14. april 2021

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Førstegangsmor

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du vil stoppe amning - det er nødvendigt, hvis du har brug for at blive covid-19 vaccineret, før du starter på arbejde - heldigvis er din datter vant til at få flaske, og det er super godt! Det giver nemlig mulighed for, at du kan lave en gradvis overgang fra bryst til flaske.

Måden du stopper amningen på er ved at trappe ud. Og det gør du ved at amme færre gange dagligt. Jo længere tid der er imellem dine amninger, jo mindre mælk vil du producere. Det vil sige, at i stedet for at du som nu ammer ca. hver 3. time, så vil det være super godt, at du begynder at springe hver anden amning over. Samtidig så bliver din datter 7 måneder nu, og det betyder, at antallet af amninger (flasker) skal sættes ned. Hvor du i 6 måneders alderen har ammet hende ca. 6 gange i døgnet, vil det være passende med 4 amninger ELLER flasker i 7 måneders alderen.

Det betyder også, at du skal igang med at tilbyde din datter mellemmåltider formiddag og eftermiddag, så på den måde vil mellemmåltiderne begynde at erstatte amningerne her. På den måde vil din datter også lære at blive puttet til formiddagslur - uden at få bryst eller flaske, i stedet får hun mellemmåltid og vand af kop.

Det vil også være rigtig godt, at du begynder med lidt grovere grød som f.eks. havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Jeg er med på, at du har holdt igen med grøden på grund af maveproblemer og tendens til forstoppelse, men den grovere grød er netop vigtig, så maven har noget at arbejde med. Og så vil det være rigtig godt, at du giver frugtmos og bærmos som mellemmåltider, om eftermiddagen gerne som topping på en flerkornsgrød.

Det er vigtigt, at du giver vand til alle måltider. Giv det gerne af en almindelig tudkop (ikke en drypfri kop), så hun stadig får lidt indenbords. Og giv hende så MME af flaske. Det er meget vigtigt, at du IKKE fortynder modermælkserstatningen. Det er vigtigt, at hun får erstatning, som er blandet korrekt, så hun får de næringsstoffer, som erstatningen indeholder. Erstatning af flaske 4 gange i døgnet vil sammen med vand af kop dække hendes væskebehov også selvom hun stadig skal lære at drikke af en kop. Og når hun ikke længere ammes, så vil hun naturligt drikke mere af flasken.

Det vil sige, at en plan, som du kan arbejde hen imod ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og dagen begynder

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes eller have flaske først - mellemmåltidet erstatter mælken her.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på selv.

Ammes/Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere din mad og mad med mere bid. Tilbydes kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes/Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmemåltid

Som du kan se, så indgår der i denne dagsplan 4 mælkemåltider, og jeg har skrevet amning/flaske de gange, hvor din datter har brug for mælk. Jeg har derudover indført et drømmemåltid, og det vil være super godt, hvis du kan vænne din datter til at få en drømmeflaske sen aften før midnat. Det vil være med til at ...


Annonce

... sikre, at hendes væskebehov dækkes og samtidig sikre, at hun sover igennem om natten.

Du bør som sagt skrue ned for antallet af amninger og erstatte en amning af gangen med flaske - og hver flaske skal være med modermælkserstatning, så det netop erstatter amningen. Hun må meget gerne drikke mellem 150-200 ml mme af flasken de fire gange i døgnet, hvilket jeg tænker, at hun godt kan, da hun normalt både ammes og får flaske - og ofte drikker mellem 100-180 ml af flasken trods amning.

Mit forslag til nedtrapning af amning vil være:

1. Fjern amningen om formiddagen først, men bibehold amning tidlig morgen og før middagslur.

2. Fjern amningen om aftenen omkring kl 18 og i stedet gives flaske, når hun skal sove - hvor du så gerne lige nu må lægge hende til brystet efterfølgende, så hun stadig får brystet, du får mulighed for at blive tømt ud, og hun stadig falder trygt og roligt i søvn.

3. Indfør en drømmeflaske sen aften før midnat, så hun fyldes op til natten. Og am hende ikke i løbet af natten, men lad hende sove igennem til næste morgen tidlig, hvor hun lige nu ammes igen...

4. Fjern amningen tidlig morgen, så hun begynder at sove igennem på netop drømmeflasken og ikke behøver yderligere - når hun bliver 8 måneder, vil det være passende med 3 flasker i døgnet og netop mælken om morgenen kan undværes her.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

5: Erstatning amningen før middagsluren med en flaske, så hun kan passes af andre og stadig få sin mælk før hun skal sove midt på dagen.

6. Undvær amningen i forbindelse med putning og lad flasken tage fuldstændig over, så hun ikke længere behøver brystet. Det vil sige, at om ca. 4 uger, så ligger hendes flasker før middagslur, aften og sen aften, og hun bliver ikke længere ammet. Hun vil altså lige nu og de næste par uger gå fra ca. 6 amninger til 4 flasker og vil så omkring 8 måneders alderen gå fra 4 til 3 flasker i døgnet.

Du skal naturligvis holde øje med hendes bleer og sikre dig, at hun tisser godt. Hun kan godt begynde at tisse lidt mindre, når du stopper med både bryst og ekstra vand af flaske, men får hun mme af flaske og vand af kop til måltiderne, så burde hendes bleer stadig være fint våde. Urinen skal være klar og ikke gul.

Det er vigtigt, at hun tilbydes flasken, før hun puttes til natten og du må meget gerne sætte dig med hende og give hende flasken, som hvis du ammede hende - og derefter så putte hende ned i sengen. Lige nu går der nok lidt for lang tid mellem flasken og putningen, fordi du også ammer, så fremadrettet vil det være godt, at amningen netop erstattes af en flaske i stedet og at flasken gives som en del af hendes putteritual.

Prøv om du i første omgang kan give flaske og putte hende fra dig, før hun sover helt, så hun lige når at registrere, at du lægger hende i sengen, og så du kan stå ved hende og lulle hende ind i søvnen med dine hænder, kærtegn osv. Men uden at du behøver stå ved hende i længere tid. Hun skal være vågen nok til at registrere, at hun flyttes, men træt nok til at du netop kan lulle hende ind i søvnen med lidt kærtegn og en hånd på hendes krop.

Drømmeflasken kan du forsøge at give imens hun ligger i sengen - sørg for at elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Du kan også tage hende op, give hende flasken og derefter putte hende igen. Gør det du fornemmer vil fungere for jer begge to og som din ryg også kan holde til :)

Jeg håber, at du kan bruge dette videre og at planen hjælper dig på vej :)

Rigtig meget held med projekt ammestop og overgang til flaske! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce