Annonce

Annonce

Svar: Supplering med flaske


7. februar 2021

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Jeg kan godt forstå, at I overvejer flaske, og jeg synes umiddelbart også, at det lyder som en god idé. Det kan give jer lidt ro, og det har I efterhånden brug for... Der er mange fordele ved at give flaske, og det kan være en rigtig god prioritering, men når du skriver, at du samtidig gerne vil bibeholde amning, så er der lidt overvejelser, som I skal gøre jer.

Produktionen af din mælk afhænger af, hvor meget din dreng dier (eller om du malker ud). Jo hyppigere brystet stimuleres, jo mere mælk producerer du. Jo længere tid der går mellem amningerne, jo mindre mælk vil du producere. Det betyder, at hvis du begynder at erstatte en amning med flaske f.eks. om natten og også gerne vil erstatte med en flaske i løbet af dagen, så vil dit bryst ikke blive stimuleret, og din mælkeproduktion derfor nedsættes.

Det behøver ikke være et problem i forhold til jeres drengs mælkebehov, da han jostadig både vil blive ammet og også få modermælkserstatning på flaske, men det er ofte sådan, at jo mindre mælk du producerer, jo mere skal han arbejde for at få mælken ud, og jo større sandsynlighed er der for, at han bliver irriteret og frustreret på brystet...

Samtidig er det lettere at spise af en flaske, så når du giver ham mælk af flasken, så vil han opleve, at han ikke behøver arbejde så meget for at få mælken ud. Det kan igen betyde, at han bliver ekstra irriteret ved brystet og får mindre lyst til at spise der og derfor begynder at foretrække flasken... Så det der starter med at være en flaske i døgnet, bliver til to flasker i døgnet, som bliver til tre, til fire, til ....

Og det kan altså alt sammen gøre, at din amning stopper... Og jo yngre barnet er, det vil sige, jo mindre veletableret amningen er, jo større sandsynlighed er der for, at barnet kommer helt over på flaske. Hvor længe der vil gå, kan man desværre ikke sige noget om, for det er meget forskelligt fra familie til familie. Og det behøver naturligvis ikke være et problem at give flaske - det kan som sagt være en rigtig god løsning og for nogle familier den bedste løsning :)

Hvis du vil være sikker på at opretholde din mælkeproduktion i længere tid, så kan løsningen være at du malker ud. Du kan ikke stimulere brystet på samme måde med en brystpumpe, men det vil være bedre end at springe amningen helt over. Den udmalkede mælk kan jeres dreng så få på flasken. Jeg forstår dog godt, hvis du ønsker at give modermælkserstatning i stedet for at bruge tid på også at skulle malke ud. Du skal prioritere dine ...


Annonce

... ressourcer, og det er tid til at du bruger dit overskud på også at nyde din barsel og jeres lille familie - og det hele ikke længere skal gå op i mælk og bryster...

Samtidig er modermælkserstatningerne på det danske marked rigtig gode, og børn trives også rigtig godt og bliver sunde og stærke på modermælkserstatning - så du skal ikke have det dårligt med at vælge den løsning. Modermælkserstatning er jo netop det børn skal have, hvis barnet af en eller anden grund ikke ammes :)

Du skal altså nu overveje meget, hvad du gerne vil - både nu og fremadrettet. Der er som sagt mange fordele ved at give flaske, - far kan tage over, og du kan få frigivet lidt tid til dig selv, få din nattesøvn osv. Det vil også være rigtig dejligt for far, at han oplever at han faktisk kan tage del i det at give mælk. Og har I planer om, at far skal overtage en del af barselsperioden, så er det betydeligt lettere, hvis far kan give flaske, når mor starter på arbejde. I ved også præcist, hvor meget jeres dreng får at drikke og kan derfor nogle gange tage det hele lidt mere roligt, især fordi jeres dreng har haft tendens til ikke at tage nok på, men med flasken ved I præcis,t hvad han spiser og kan derfor bedre vurdere om han skal have mere...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Der findes en speciel sutteflaske - Medela Calma hedder den - som er designet til at minde om måden barnet spiser på, når det ammes. Forskellen mellem at spise af denne flaske og andre flasker på markedet, og så blive ammet, skulle derfor være mindre. Det kan derfor have betydning for, hvor meget jeres dreng vil foretrække flasken, og hvis I gerne vil forsøge flaske, så kan det derfor være et forsøg værd at se, om han mon vil acceptere at spise af den.

Og så tænker jeg, at du skal se, hvad tiden så bringer. Det kan sagtens være, at det kan fungere med Calma flasken midt nat - hvis du stadig ammer sen aften og tidlig morgen - og en gang imellem midt på dagen, hvis du så stadig ammer formiddag og eftermiddag og aften. Det er et forsøg værd. Og viser det sig så, at det påvirker din mælkeproduktion for meget, eller at jeres dreng foretrækker flasken, så må det naturligvis være sådan. I sidste ende er det vigtigste jo, at både jeres dreng og I trives, og at det er dejligt at være sammen, hygge og nyde hinanden :)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om Amning & Flaske", hvor jeg beskriver og giver gode råd til begge dele - også når man ammer og gerne vil supplere med flaske:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg støtter dig i dit valg, uanset hvad du vælger, og hvordan det går :) Knus med på vejen herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce