Annonce

Annonce

Svar: Vuggestue og amning


8. oktober 2020

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Alenemor

Tak for dit brev - og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar :)

I en alder af 7 måneder, vil din dreng have brug for 4 amninger i døgnet, og jeg anbefaler, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når amningerne ligger der, så giver de plads til mere rigtig mad i maven, samtidig med at de sikrer god søvn for både ham og dig.. og så vil mælk før middagsluren naturligt gøre, at han lettere kan puttes netop der - også i vuggestuen.

Da din dreng er startet vuggestue nu, så vil jeg faktisk anbefale, at I forsøger med en flaske før middagsluren. Jeg ved godt, at du ikke tidligere har kunne give flaske, men situationen er en anden nu, og det vil være rigtig godt, hvis pædagogerne kan give ham en flaske, fordi det vil hjælpe ham med at koble fra og finde ro, og det vil være en tryg måde for ham at falde i søvn på. Og alternativet til brystet er flasken. Du kan så stadig amme ham aften, sen aften og tidlig morgen :)

Hvis du begynder at lægge ekstra amninger, for at sikre ham hans mælkebehov, så vil det ofte betyde, at han ikke får sine mellemmåltider og den mængde skemad, som han har behov for, og du risikerer, at mælken på den måde pludselig kommer til at fylde for meget i forhold til hans indtag af anden og mere sufficient mad. I 7 måneders alderen er det mere hensigtsmæssigt, at han tilbydes mellemmåltid formiddag og eftermiddag, end at han ammes - og at han som sagt får mælk før middagsluren, efter at han har spist frokost.

Hvis det ikke kan lade sig gøre med en flaske, og hvis pædagogerne ikke har nogen problemer med at putte ham til middagslur uden flaske, så kan du dog godt vælge at bibeholde amningen om eftermiddagen i en periode. Han kan stadig få et mellemmåltid og derefter så blive ammet og evt. puttet til dagens 3. lur, så længe han har behov for den...

Når han bliver 8-9 måneder, vil det ofte være passende med 3 amninger (eller flasker) i døgnet, og ...


Annonce

... jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at det er den nuværende amning kl 05, som forsvinder næste gang. Lige nu vil det være en fordel, at du lægger ham til på dette tidspunkt, da det kan være med til at gøre, at I begge kan sove lidt længere, som du jo gerne vil :) Og på sigt, vil han så helt kunne undvære denne amning og hans stå op tidspunkt kommer måske til at passe med, at I på sigt begge skal tidligt op og af sted om morgenen.

Han skal altså ikke længere ammes før sin første lur (formiddagsluren) men i stedet tilbydes mellemmåltid her, som de på sigt også kan gøre i vuggestuen. Så skal han tilbydes en flaske før middagsluren, som pædagogerne kan give ham, så han finder ro med den og hjælpes til at sove bedst muligt her, og så skal han tilbydes mellemmåltid om eftermiddagen hjemme og ammes aften, sen aften og tidlig morgen. Jf. tidligere sendt dagsplan :)

Hvis pædagogerne ikke kan give ham en flaske før middagsluren, så må du fortsætte med at amme ham om eftermiddagen lidt endnu. Det kan også være en god måde for jer at være sammen på og mødes på, når I har været adskilt hele dagen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er meget svært at kombinere vuggestue og amning, så længe din dreng er så lille, som han er. I takt med, at han bliver ældre og antallet af amninger skrues ned og hans indtag af rigtig mad sættes op, samtidig med at han naturligt vil blive dygtigere til at drikke af en kop, så vil det være naturligt, at han ikke længere ammes om dagen. Det sker ofte omkring 10 månedersalderen, for i 10-12 måneders alderen vil de fleste børn trives med to amninger i døgnet, som f.eks. ligger aften og sen aften. På den måde vil døgnet på sigt kunne hænge rigtig fint sammen for både dig og din dreng, også med amning indtil han er 1 år eller mere og også selvom han er i vuggestue.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt om hans behov de næste måneder frem :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce