Annonce

Annonce

Svar: Overproduktion af mælk?


31. oktober 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Maiken

Tak for dit brev :)

Jeg ved fra dit tidligere brev, at du har smidt ammebrikkerne og jeg tænker, at det sandsynligvis betyder, at din dreng nu kan die mere effektivt på brystet, så han både stimulerer og tømmer dit bryst bedre, end han tidligere har gjort - og det gør naturligt, at din mælkemængde øges...

Derudover så er det også sådan, at I takt med at han vokser, så øges hans behov for mælk naturligt også, og det er her rigtig vigtigt, at du sørger for at lægge ham til, når han melder sig og viser behov. På den måde vil din mælkeproduktion naturligt tilpasse sig hans behov, og derfor vil du i perioder f.eks. godt kunne mærke, at han måske melder sig hyppigere, fordi det er med til at øge din mælkemængde, og at du i perioder f.eks. har mere fyldte bryster, og at han sover lidt længere søvnstræk...

Din dreng er langt bedre til at stimulere og tømme dit bryst end en brystpumpe, og det er ret vigtigt, at du forsøger at lade ham gøre arbejdet. Hvis du ud over at amme ham fortsætter med også at malke ud, så vil der være stor sandsynlighed for, at du vil fortsætte med at producere for meget mælk. Din krop vil naturligt tro, at du skal producere mere mælk, fordi du både ammer og malker ud... Det betyder, at hvis du om morgenen lader ham spise, og så sætter dig og malker ud, når han sover, så vil din krop tro, at han er sulten igen, eller at du måske har to børn, som skal have mælk, og så vil din mælkemængde øges...

Det er hyppighende af amning/udmalkning som øger din mælkeproduktion. Så det giver mere mælk at amme/malke ud hver 2. time i stedet for hver 4. time. Så hvis du vil mindske din mælkeproduktion, så vil det være rigtig godt, at du forlænger tiden mellem amningerne, hvilket betyder, at det vil være rigtig godt, at der netop går 3-4 timer imellem dine amninger, og at du forsøger at undgå udmalkning derudover.

Hvis din dreng har sovet i 3.5 time, og du er ved at sprænges, så sker der ikke noget ved, at du tager ham op og lægger ham til brystet og lader ham die, så du får noget af mælken ud. Du behøver ikke nødvendigvis vente på, at han melder sig selv, hvis du kan mærke, at du virkelig har brug for, at han dier hos dig.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan hjælpe din dreng med at tømme dit bryst bedst muligt, når han ammes, og det gør du ved at skifte ...


Annonce

... ammestillinger. Du kan f.eks. starte med at lægge ham til i den traditionelle stilling, og når han undervejs har brug for en pause og skal bøvses af, så tager du ham op og hjælper ham med dette - og så lægger du ham til samme bryst igen men denne gang i tvillingestillingen - og på den måde hjælper du ham med at tømme brystet rigtig godt. Du må gerne massere brystet let imens han dier, så du mærker hvordan mælkekamrene tømmes og mælken kommer ud til ham.

Når dit bryst er så spændt, at han har svært ved at få fat, så vil han naturligt slippe - og nogle gange vil din mælk sprøjte ud - det er helt okay. Hold en stofble ved brystet og lad din mælk flyde ud, så toppen fjernes, og han bedre kan få fat. Hvis det er meget slemt kan du også nogle gange vælge at malke lidt ud først, så du fjerner toppen og får trukket brystvorten frem og sat gang i nedløbsrefleksen, og direkte derefter lægger du så din dreng til brystet og lader ham gøre arbejdet med at spise i bund. Det kan være bedre, end at du først ammer, putter ham og derefter sætter dig og malker ud...

Et varmt brusebad kan være en god idé om morgenen, hvor du kan lade bruseren blødgøre dine bryster og kommer mælken ud, så lad den løbe ud... Et varmt omslag, at sidde med en varmepude eller lignende før du ammer, kan også være rigtig dejligt, og mælken kan efterfølgende flyde lidt lettere til din dreng...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan også være en god idé, at du masserer dit bryst f.eks. om aftenen... Du kan evt. lægge dig på ryggen og lade din mand massere dig :) Det er vigtigt ikke at massere hårdt, som var det myoser. Men massere i bløde bevægelser, gerne cirkelbevægelser og med et par fingre - rundt og rundt og rundt. Evt. med lidt olie eller creme og evt. med en varmepude på først. Og langsomt bliver brystet så løsnet op, og du (eller din mand) kan hjælpe mælken ned og ud ved med lette tryk at massere ned mod vorten. Igen - lad bare mælken løbe ud, så brystspændingen lettes og mærk hele tiden efter, hvad der føles behageligt for dig.

Sørg også for generelt at holde dig varm. Sørg for at undgå kulde og træk, brug hjemmesko på fødderne, undgå at holde hænderne i koldt vand (når der feks. skal skrælles kartofler), brug gerne ammeindlæg i uld, der kan holde brystet varmt i løbet af dagen...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce