Annonce

Annonce

Svar: Afvisning af brystet og sengetid


12. juni 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Charlotte

Tak for dit brev og dine pæne ord - jeg er glad for at høre, at du kan bruge mine svar og har glæde af brevkassen, tak :)

Det er altid lettest at stoppe amningen, når både mor og barn er parat til det, og det kan være betydeligt lettere at stoppe, hvis det er barnet der siger fra - og det er det din datter er begyndt at gøre nu..:)

Jeg synes, at du skal følge hendes behov. Hun afviser brystet og det er helt okay, men sen aften, vil det være rigtig godt, at du stadig ammer hende. Hun accepterer sit dreammåltid og det er med til at sikre jer en god sammenhængende nattesøvn, ligesom hun stadig får lidt modermælk.

Det anbefales, at hun får modermælk eller modermælkserstatning til hun er et år. Og i Danmark anbefaler vi, at man tilsætter modermælk eller modermælkserstatning til den hjemmelavede mad indtil 1 års alderen. Hun bør faktisk ikke få komælk af kop, så længe hun er under et år, men hun kan godt få lidt neutral sødmælksyoghurt, A38 eller lignende. Produktet skal indeholde 3.5% fedt og ikke mere end 3.5 gram protein pr. 100 gram. Der kan gives 50 ml ved 9 måneders alderen stigende til 100 ml ved 1 år.

Mælk er stadig vigtigt for hende, men der er ikke grund til at tilbyde hende flaske i stedet for brystet med den alder hun har. Du kan dog godt overveje at tilbyde hende modermælkserstatning i hendes grød. Det sikrer hende lidt ekstra mælk og derudover også jern. Du kan købe modermælkserstatning på brik fremfor pulver. Jeg vil tro, at du kan få modermælkserstatning på brik i England. Brikken indeholder ofte 200 ml og den kan stå i køleskabet og så kan du bruge den som du ville bruge sødmælk. En åben brik kan holde sig et døgn. Du kan give hende både det der hedder type 1 og type 2 - modermælkserstatning (fra 0 mdr) og tilskudsblanding (fra 6 mdr).

Du bør altså ikke komme komælk i hendes havregrød om morgenen, hvis du vil sikre hende ekstra mælk, bør det være modermælkserstatning/tilskudsblanding. Hvis du er i tvivl om de forskellige typer, hvor du bor - hvad de indeholder og hvad du skal give hende, så send valgmulighederne til mig, så skal jeg prøve at guide dig igennem det:)

Hvis du vælger ikke at give hende mme, så vil det være ekstra godt, at du bibeholder amningen sen aften, så længe hun accepterer denne. Derudover kan hun også stadig få lidt yoghurt naturel som nu, og du kan tilbyde hende ost - det kan være gnaveost, smøreost og lignende. Det vil også være godt, hvis hun/I spiser forskellige typer kål og grønne grøntsager som f.eks. broccoli og rosenkål. Kål og grønne grøntsager indeholder ofte kalk, så hvis hun ikke får så meget mælk, så skal du forsøge at sikre hende indtag af kalk på anden vis :) Og jern kan du sikre hende via kød og indmad...

Med hensyn til at drikke selv, så kan det være en god idé at give hende en tudkop med to hanke nu, så du hjælper hende med at lære at drikke af en kop og holde koppen selv. Og hen af vejen kan du så tage låget med tud af, og hun vil kunne drikke af koppen selv, netop ved at holde med begge ...


Annonce

... hænder.

Det lyder rigtigt, at hun nu skal puttes lidt senere og jeg vil anbefale dig, at du om aftenen indfører et bad, som et fast del af hendes putteritual. Badet stimulerer hende rigtig godt både motorisk og mentalt. Badet skal afsluttes med god frottering med håndklædet, babymassage, blive smurt med lidt creme osv. Det vil hjælpe hende til en større fysisk ro i kroppen, så hun kan slippe lidt af sin rastløshed, når hun skal sove.

Efter badet vil det være godt at du introducerer en godnatgrød, der skal indgå som en fast del af hendes putteritual. Denne grød kan du igen lave med mme og du kan også servere lidt mme af en kop sammen med grøden - så erstatter det aftenamningen før putning.

Og når hun så skal puttes, så vil det være rigtig godt, at du putter hende i seng, holder hænderne beroligende på hende, synger en godnatsang, tænder for en musikuro, bevægende natlampe eller lignende, som kan hjælpe hende med at koble fra. Hun er for lille til godnathistorie :)

Det er naturligt, at hun har en stor motorisk uro lige nu og har svært ved at sove. Det hænger sammen med hendes alder og separationsfasen :)

Du skal være opmærksom på at starte dagen til nogenlunde samme tid hver morgen. Jo mere ens hendes stå op tidspunkt er, jo mere rytme vil der ofte være resten af dagen. Hvis hun altid starter dagen, så hun får morgengrød senest 7.30, så vil det være lettere også at putte hende til nogenlunde fast formiddagslur og derefter middagslur - så dagen ikke skrider for meget for jer :)

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød (evt. lavet med mme), vand af kop.

Formiddag 8.50: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur som nu


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Frokost 12: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med stykker af frikadelle, kogte grøntsager, kogte pastaskruer, 1/2 hårdkogt æg og lignende. Og suppleres også stadig gerne med mos. Må også gerne få varm mad til middag. Vand af kop.

Mellemmåltid kl 14 - en banan eller anden frisk frugt moset med lidt yoghurt naturel (max 50 ml stigende til 100 ml ved 12 mdr)

Puttes til middagslur

Eftermiddag 15.45: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, og evt. lidt sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød, måske kl 19.15-19.30 - en grovere grød som f.eks. flerkornsgrød, mysligrød, evt. lavet med mme og vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.

Puttes til natten ca kl 19.45-20 med godnatsang, kærtegn, beroligende ord osv. Og det er okay, at hun afviser brystet her.

Sen aften 23-24: Ammes - drømmemåltid

Da hendes puttetid ligger senere, så er det nu muligt både at nå et bad og en godnatgrød, hvilket jeg tænker godt kan hjælpe jer lidt videre :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce