Annonce

Annonce

Svar: Amme hele tiden


5. januar 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Annette

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille pige - og velkommen til:)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Du har fuldstændig ret, når du skriver, at du tænker at jeres svampeinfektion kan spille ind. Svamp kan påvirke hendes suttelyst, det kan påvirke din nedløbsrefleks, det kan nedsætte din mælkedannelse, det kan give smerter hos både dig og hende... og det er rigtig vigtigt, at det bliver behandlet.

Du fortæller, at du bruger danskvand, og du fortæller også, at du er i gang med behandling med creme - det er vigtigt, at du både behandler dig selv og din datter, ellers vil I blive ved med at smitte hinanden.

Hvis cremebehandlingen ikke virker tilstrækkeligt, så kan I blive behandlet med Fluconazol (Diflucan). Det findes i kapselfom og som pulver, der i en afmålt mængde skal opløses i vand. Du kan få medicinen og en smule vil gå via mælken over til din datter - med en daglig dosis på 200 mg, vil man hos nogle børn opleve, at de har effekt af behandlingen via modermælken evt. suppleret med gel i munden. MEN ofte vil den mængde, der flyder fra dig og over i din datter ikke være tilstrækkelig, og man kan så vælge at behandle hende.

Det vil være rigtig godt, at du i løbet af dagen skifter mellem forskellige ammestillinger, fordi hun stimulerer og tømmer dit bryst forskelligt alt efter, hvordan hun bliver lagt til. Det er også godt og vigtigt, at du sikrer dig, at hun spiser godt fra et bryst af gangen, før du tilbyder hende modsatte bryst. Det vil f.eks. være rigtig godt, at du starter med at amme hende fra det ene bryst f.eks. i den traditionelle stilling. Når hun så slipper dette, har brug for en lille pause, skal bøvse eller lignede, så tager du hende op, lader hende komme af med bøvsen og så lægger du hende til samme bryst igen, men nu i tvillingestillingen. På den måde kan du sikre dig, at hun får tømt brystet rigtig godt og får den mættende mælk med ud:)

Hvis hun spiser rigtig godt fra et bryst, må du også meget gerne tilbyde hende modsatte bryst. Nogle gange vil hun også tømme dette, andre gange vil hun tage toppen og det er også helt okay, så starter du blot med at lægge hende til ved dette bryst næste gang du ammer, så hun får tømt dette bryst godt.

Du må meget gerne tilbyde hende en sut - giv hende sutten efter amning, så hun får den til at falde i søvn på. Når hun er færdig med at spise og skal puttes fra din favn og ned, hvor hun skal sove, så kan du give hende en sut. Her i begyndelsen skal du hjælpe hende med at holde den i munden, støtte sutten lidt med dine hænder og hjælpe hende til ro. En stofble, som du har forsøgt, er en god idé til at støtte sutten, men hun kan stadig meget let få den skubbet ud af munden - med tiden kan hun lære at holde bedre fast på den:) Det er ikke for sent at lære at bruge sut - du må gerne prøve. Måske skal du prøve med en anden type, en fladere, rundere, større eller mindre model for at se om hun bedre vil kunne holde fast på den. Der er stor forskel på sutter, deres materiale og elasticitet.

Du skriver, at du føler dig hæmmet af amning, - helt fair - din datter er fuldt ud afhængig af dig, når du ammer, og derfor vil du ikke kunne gå fra hende og ikke være væk i mere end måske 1 time... Din datter skal som udgangspunkt ammes til hun er 1 år. Du vil naturligvis godt kunne lade hende passe et par timer eller lidt mere i takt med at hun bliver ældre, begynder at kunne få skemad, drikke vand af kop osv. Men hvis du allerede nu ved, at du har brug ...


Annonce

... for tid for dig selv og du ikke vil være afhængig af at skulle være hjemme fordi hun skal ammes, så er det en overvejelse værd om du vil give flaske...

Jo ældre hun er, jo mere vil hun naturligt foretrække brystet og afvise en flaske. Hvis du derfor allerede nu ved, at du ikke vil amme hende fuldt, til hun er 1 år, eller du vil, at andre skal kunne passe hende, far skal kunne tage over osv. så vil det være en god idé ikke at vente for længe med at introducere en flaske...

Det er helt naturligt, at hun om aftenen ligger ved brystet mere eller mindre hele tiden. Det er sådan, at din mælk om aftenen er mere koncentreret. Det er ikke så meget mælk sidst på dagen, og når hun dier hyppigt, så får hun derfor små mængder koncentreret mælk. Det giver ekstra mæthed - det er smart, at kroppen er skruet sådan sammen, for det er netop de små hyppige tåre af koncentreret mælk om aftenen der gør, at hun er i stand til at tage et længere søvnstræk først på natten - så du også har mulighed for at få lidt nattesøvn:)

Det lyder som om, at hun er meget i din favn - og det er rigtig dejligt, det må hun naturligvis meget gerne være. Den tætte og nære kontakt er vigtig og også rigtig god for din amning. Men jeg forstår naturligvis godt, hvis du har brug for også at kunne lave lidt praktisk eller nogle gange have hænderne fri, så du kan komme i bad, spise lidt mad osv.:)

Du må rigtig gerne forsøge at putte hende fra din favn og lære hende at sove i liften, i tremmesengen eller i barnevognen. Hun bør ammes før hun puttes, så mælk indgår som en fast del af hendes putteritual. Når hun så er færdig med at amme, så prøver du at erstatte brystet med en sut.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det kan være en god idé at du skifter hende, svøber hende i et klæde og derefter ammer hende og putter hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme, og det vil således gøre skiftet fra favn og ned i lift eller seng mindre voldsomt for hende.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Puttes hun i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage, lul hende i søvn med lidt vuggende bevægelser, det er helt okay med den alder hun har :) På den måde kan du lære hende at sove uden, at hun behøver være i dine arme.

Samtidig kan det også give en lidt længere søvn, for når hun ligger hos dig, så kan hun også dufte din mælk og tror måske derfor, at hun skal die hele tiden. Når hun ligger for sig selv eller måske ligger i fars favn, så er der ikke nogen mælkeduft der forstyrrer og det kan derfor gøre, at hun bedre kan finde ro og sove:)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den finder du råd om amning, ammestillinger, ammeproblemer osv. Og beslutter du dig for et tidspunkt for at tilbyde flaske, så kan du også læse om dette, modermælkserstatning, flaskestillinger, flaskeproblemer osv.

Rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jer videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce