Annonce

Annonce

Svar: Gråd og uro ved brystet


27. september 2015

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Simone

Stort tillykke med den lille dreng og velkommen til :)

Det er rigtig godt du skriver - for ja, det lyder som om at både du og din dreng har en svampeinfektion, og I skal begge behandles.

Svamp opstår ofte i forbindelse med, at du har været i antibiotisk behandling. Det skyldes smitte med Candida Albicans, som trives rigtig godt på varme og fugtige områder - det vil sige på dit bryst, i dit barns bleområd, i barnets mund, og du kan også have svamp i skeden...

Symptomerne på svamp kan være:

- Smerter, svie og brændende fornemmelser i brystet og på brystvorten. Hvilket du lyder til at have. Smerterne kommer især, når barnet dier, men de kan også komme imellem amningerne. Mange kvinder beskriver smerterne som "knivskarpe". Det føles som at blive "stukket i brystet".

- Huden omkring brystvorten kan være skinnende og rød - varieret fra sart lyserød til stærk pink - det afhænger af, hvilken farve brystvorte du genetisk er født med.

- Nogle kvinder får tør og skællet hud på brystvorten, andre kvinder får hvide belægninger på brystvorten - men det er bestemt ikke alle. Derfor skal man behandle ud fra smerter og symptomerne på svamp - også selvom man ikke kan se belægninger eller se synlige tegn på svamp.

- Sår og revner har svært ved at hele. Svamp i brystet kan forsinke sårheling. Du fortæller netop, at du også har dette problem.

Hos barnet vil symptomerne ofte være:

- Rødme, hudløshed og hvide belægninger i bleområdet

- Rødme, irritation og hvide belægninger i munden. De kan sidde på gummerne, i ganen, på indersiden af kinderne og på tungen. Belægninger må ikke forveksles med mælkerester - mælkerester er normalt lette at fjerne, hvor svamp sidder mere fast..

Din dreng lyder til at have svamp. Infektionen sidder i hans mave-tarmsystem, han er rød, hudløs og har hvide belægninger i bleområdet - og han behøver ikke også have synlig svamp i munden.

Det er vigtigt, at man altid behandler både mor og barn, ellers vil I blive ved med at smitte hinanden - også selvom det måske kun er den ene af jer, som viser symptomer.

Den normale behandling vil bestå i, at du og din dreng bliver behandlet med et svampemiddel i form af creme, salve eller gel. Du skal smøre ham i munden, samtidig med at du også smører dig selv på brystet. Til hans mund og til brystet kan bruges samme gel/creme. Derudover kan han blive smurt med en anden type salve i bleområdet, så I kan få bugt med infektionen der.

Hvis dette ikke viser sig at være tilstrækkeligt, så kan I blive behandlet med Fluconazol (Diflucan). Det findes i kapselfom og som pulver, der i afmålt mængde skal opløses i vand. Det har vist ...


Annonce

... sig effektivt for både mor og barn. Anbefalingerne har gennem årene varieret lidt. I dag anbefales det, at du får 400 mg som startdosis, derefter 100 mg to gange dagligt i mindst to uger eller indtil du har været smertefri i en uge.

Ved en daglig dosis på 200 mg til dig, vil man nogle gange opleve, at barnet også har gavn af behandlingen - fordi det flyder via mælken til barnet. Men ofte vil den mængde Fluconazol, der går via mælken, være så lille, at det ikke er tilstrækkeligt til at behandle barnet. Derfor skal din dreng måske behandles ved siden af - da han er så lille og ny som han er, vil jeg ikke anbefale, at han får Fluconazol. I stedet vil jeg anbefale, at du ud over tabletbehandlingen til dig selv, smører dine brystvorter og også smører ham i munden - og derudover behandler ham i bleområdet med creme/salve.

Det er din læge som skal ordinere behandlingen til jer begge.

Når man har haft brystbetændelse, har været i antibiotisk behandling og også har fået en svampeinfektion, så vil det være naturligt, at din mælkeproduktion er blevet lidt nedsat - og at din mælk derfor ikke løber helt så let til din dreng. Det kan derfor være forklaringen på, at han nogle gange bliver ked af det ved brystet, hiver ekstra i brystet, græder, protestere, er frustreret. I takt med at du bliver behandlet og få ham lagt til, så vil din mælkeproduktion stabilisere sig og du vil, når du lægger ham til og han beder om det, naturligt øge din mælkemængde, så han får det, som han har behov for.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

For at han lige nu ikke skal blive for ked af det, så må du gerne dryppe lidt mælk (udmalket modermælk eller modermælkserstatning) ind i munden på ham, når han ligger ved brystet. Du kan købe 1-2 ml engangssprøjter på apoteket, trække lidt mm eller mme op og dryppe det i munden, når han ligger ved dit bryst. På den måde kan han mærke, at der er noget at komme efter og han vil være mere rolig ved at die.

Det vil også være rigtig godt, at du varierer imellem de forskellige ammestillinger. Alt efter hvordan du lægger ham til, så vil han stimulere og tømme dit bryst forskelligt. Hvis du fornemmer, at du har mælkeknuder på ydersiden af brystet og du oplever, at han har svært ved at "tømme" her, så vil det være en fordel, at du ammer ham i tvillingestillingen. Det vil sige, at han skal ligge med hovedet ved dit bryst og kroppe ud under din arm, med benene bagud mod ryglænet i sofaen.

Den er lige på trapperne - min nye bog "Helens bog om Amning & Flaske". Den udkommer den 6. oktober og den vil være rigtig god for dig at læse:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce