Annonce

Annonce

Svar: 13 uger og anderledes amme- og søvnmønster


18. maj 2015

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Liv

Tak for dit brev - velkommen til - og tillykke med den lille dreng:)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og svare på dine spørgsmål - jeg vil forsøge at besvare dem i den rækkefølge du stiller dem, men først lige lidt omkring, hvad der måske sker hos jer lige nu:)

Når børn bliver ca. 3 måneder gamle, så oplever man ofte en ændring både i barnets sovemønster og spisemønster. Det handler om, at jeres dreng nu begynder at blive mere bevidst. Han kan se længere, opfatter rummet han er i, skelner tydeligt mellem om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmed osv. Det at han er ekstra opmærksom på verden påvirker hans spisning. Han begynder at lade sig forstyrre, når han spiser eller slipper brystet, oplever at andet end brystet er spændende. Det kan være far som kommer ind i stuen, hvor du sidder og ammer, så slipper jeres dreng, kikker efter far og pludrer med ham i stedet for at spise. Eller det kan være dig, han søger kontakt med. Han dier, tager fat, smiler og pludrer til dig, dier igen, tager atter fat, slipper så igen og pludrer videre. På den måde kan man komme ind i en rytme, hvor han får tendens til at slatspise lidt.

Samtidig ændrer hans søvn sig fysiologisk. Den begynder at indeholde flere stadier, hvor han varierer mellem at sove dybt og sove let. Og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Det betyder at han i stedet for at komme videre i søvnen vil have tendens til at vågne op - også selvom han ikke rigtigt er udsovet, så vågner han.

Hans ekstra opmærksomhed på verden gør også, at han får ekstra mange stimuli og nye oplevelser - og alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover. Det betyder, at han også drømme rigtig meget og derfor også sover uroligt. Han kan ligge og klynke, smaske, græde, og nogle gange også ligge og kluk-le imens han sover alt sammen på grund af drømmeaktivitet. Han kan på samme måde, som han har tendens til at slatspise lidt også have tendens til at slatsove lidt.

I første omgang kan det være en god idé, at du arbejder på at få tilbudt ham lidt ekstra mælk i løbet af dagen. Det betyder at han skal ammes lidt hyppigere i dagtimerne, så han ikke behøver søge brystet helt så hyppigt om natten.

Det vil være rigtig godt, at du nu forsøger at arbejde på en rutine, hvor jeres dreng får mælk inden han skal sove. Mælk skal indgå som et fast del af hans putteritual. Hvis du ammer ham, så vil det være fint at du lægger dig med ham og ammer ham liggende i din seng og så lader ham falde i søvn der. Du kan på den måde være heldig at holde ham sovende - måske vil han falde i søvn og så vise tegn til at ville vågne efter 20-40 minutter, her kan du så tilbyde brystet igen og på den måde hjælpe ham videre i søvnen og sikre ham en længere lur.

Du må også gerne amme ham rigtig godt, og så putte ham i barnevognen og trille ham en tur, for på den måde at holde ham sovende. Men mælk skal indgå som en fast del af det at blive puttet.

Du kan nu arbejde på tre lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Du skal medtænke at vågen tid skal være aktiv tid, og at han i sine vågne perioder skal aktiveres både motorisk og mentalt, så han også er mere parat til at skulle sove, når han puttes igen. Så du skal nu prøve at se hans døgn lidt mere opdelt i aktive og vågne perioder og tidspunkter, hvor han så skal sove.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre, vågner ofte også med en ekstra ...


Annonce

... amning og dagen begynder

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes - spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen og tanker op til natten. Tidspunktet for putning afhænger af hvor sent den 3. lur ligger.

Sen aften: Ammes, spiser mere eller mindre i søvne


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Midt nat: Ammes og sover videre.

Det kan i denne periode faktisk nogle gange være en god idé, at du ammer ham af to omgang mellem hver lur. Du skal stadig amme ham fra et bryst af gangen, så du sikrer ham, at han får den fede og mættende mælk med ud. Det vil sige, at du med fordel kan amme ham, skifte ham og så lægge ham til samme bryst igen, hvorefter han så skal puttes. Start gerne med at amme i den traditionelle stilling og når du så lægger ham til samme bryst efter skiftning, så am ham i tvillingestillingen. På den måde hjælper du ham til at stimulere og tømme brystet bedre. Alternativt - hvis han har sovet en længere lur, vågner og er sulten, så bør du naturligt amme ham der, så han får den mælk, han efterspørger, og før han så skal puttes til næste lur, kan du tilbyde ham toppen fra modsatte bryst. Næste gang han så vågner og skal ammes, så starter du med at amme ham der, hvor han to toppen sidst, lader ham spise godt i bund der, før du så tilbyder ham modsatte bryst igen.

Når han græder ved brystet, selvom brystet ikke virker tomt og han bliver lidt irriteret - så kan det på samme måde være en god idé, at du lægger ham til samme bryst, men skifter fra at amme med den traditionelle stilling til tvillingestillingen. Det kan gøre, at han så spiser længere tid ved et bryst og dermed sover bedre, og du snyder ham til at tage fat igen. Hvis du kommer ind i en rytme, hvor han f.eks. spiser 10 minutter fra hvert bryst, så får han ikke på samme måde den fede mælk og vil begynde at sove kortere og mere uroligt…

Hvis det ikke virker at amme på denne måde, så kan du naturligvis godt supplere din amning med en flaske om aftenen. Du skal dog vide, at der altid er en risiko for at din egen mælkemængde så nedsættes. Det er samtidig lettere at spise af en flaske, end at spise af et bryst. Derfor er der en risiko for, at han vil begynde at foretrække flasken fremfor brystet, og at det derfor kan ødelægge din amning. Som det er lige nu, så lyder det ikke som om at du mangler mælk, men mere som om, at du skal forsøge at få ham fyldt lidt ekstra op hele dagen igennem:)

Hvis hans behov ikke bliver tilstrækkeligt dækket om dagen, fordi han "slatspiser" lidt for meget, så vil han naturligt søge det ekstra om natten. Derfor er det om dagen, at du skal forsøge at arbejde på at øge hans indtag - og også her vil amning 2 gange mellem hver lur hjælpe, da det også vil være med til at øge din mælkemængde lidt. Det er som du selv skriver, hyppigheden af amning der øger mælkemængden:)

Vælling - nej. Det er han alt for lille til. Han kan tidligst begynde med lidt grød, når han er 4 måneder, og vælling anbefales normalt først fra 6 måneder - og faktisk anbefales det ikke, da du i stedet kan give grød. Hvis du skønner, at han kan have brug for ekstra mælk, så kan du supplere med modermælkserstatning. Det kan gives fra fødslen og er et fuldgyldigt produkt, det er vælling ikke. Du bør derfor heller ikke blande grødpulver op i din egen mælk, det er han for lille til og som du skriver, så er hans mave- og tarmsystem slet ikke parat til dette endnu:)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce