Annonce

Annonce

Svar: Fravænne amning nat


12. marts 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Det lyder ganske rigtigt, at du nu skal have skruet mængden af mælk ned, for at få øget din drengs appetit og lyst til mere rigtig mad. Og jeg vil anbefale at du nu ammer ham 4 gange i døgnet - han er en fysisk stor dreng og har naturligt brug for amningen og den væske han får via brystet - men fire amninger vil dække hans behov fint.

Jeg vil anbefale at du lægger de fire amninger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil sige at lige nu skal du ikke længere amme kl 02 og kl 8. Disse to amninger forsvinder helt. Derudover skal han ikke længere ammes to gange om aftenen - han skal ammes, når han puttes og sen aften, men ikke også ammes kl 18.30. Han skal spise mos:)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Ammes - da du nu ikke længere skal amme ham kl 02, vil han måske melde sig lidt før han plejer tidlig morgen, og det er okay.

Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 8.30-9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl 9 uden at blive ammet først. Mellemmåltidet erstatter amningen. I stedet for at amme ham, kan du sætte ham i barnevognen og trille ham en tur. Han må gerne sidde og kikke på verden og så kan du lægge ham ned at sove, når han virker parat.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød/fisk, det kan være hjemmelavet eller købt mos. Han suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Naturligvis under opsyn og ekstra obs på grund af hans tænder. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 som nu

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød/fisk. Udgangspuntet er mere og mere jeres mad, almindelige børnevenlige retter som smager af noget f.eks. boller i karry. Han må også gerne få kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. kl 20

Sen aften 23-24: Ammes. Prøv at amme ham fra begge bryster for at se om du så kan fylde ham så meget op, at han ikke behøver brystet igen kl 02, men kan sove videre uden og først blive ammet ca 04/05…

Mad i hånden er vigtigt. Det appellerer til hans lyst til at smage og prøve at spise selv og giver ham samtidig fornemmelsen for at det nu er spisetid, ligesom det også styrker ham mundmotorisk. Som du nævner, så er han egentlig ret glad for at spise, når maden først kommer ind i munden, men hans indtag af mælk gør at han ikke føler den store sult. Ved at lægge amningerne tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften, giver du netop plads til mere rigtig mad i maven.

Når han skal passes til maj, så kan den der passer ham ...


Annonce

... tilbyde ham modermælkserstatning af en kop før han puttes til middagslur og du kan bibeholde amningerne aften og sen aften. Stille og roligt omkring 10 måneders alderen vil amningen tidlig morgen trappes ud, så han til den tid netop kun ammes aften og sen aften og i øvrigt spiser familiemad i løbet af dagen…

Hvis han har meget svært ved at undvære amningen kl 02, så kan du også vælge at bibeholde denne i stedet for at amme ham kl 04/05. Du må altså også godt vælge at fjerne den tidlige morgenamning. I stedet for at amme ham her, kan det være nødvendigt at du står tidligt op med ham, at I leger og tumler lidt osv. Det vil i givet fald stadig være godt, at du giver ham morgengrød til fast tid f.eks. ikke tidligere end kl 07 - med mindre at I fremover regner med at I skal meget tidligt op og han skal lære at spise før…

Når han skal spise, så sæt ham i den høje stol og start gerne med lidt mad i hånden - og følg så efter med lidt skemad. Lige nu skal du ikke fokusere på mængden, men mere på, at han skal lære at det er spisetid, begynde at føle sig parat, vide hvad der skal ske osv. Så rutinerne, de faste spisetider osv. vil være rigtig godt, samtidig med at du skære ned i antallet af amninger:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis han om natten bliver helt ulykkelig og kun vil brystet, så kan du være nødt til at give ham det. MEN det er her så vigtigt, at du forsøger at afkorte amningen mere og mere, så han ikke fyldes med mælk, men kun trøstes. Det betyder at du giver ham brystet, men stille og roligt trækker du brystet til dig. Forsøger igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og så giver du ham det, lader ham die lidt og når der så er ro på ham, så lirker du igen brystet ud af munden på ham. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange til at begynde med, men stille og roligt lærer han at falde i søvn uden at han har dit bryst i munden.

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet.

Det kan være en fordel at koble hans seng til din seng. Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Og så kan han ligge i egen seng, men stadig med dig ved siden af sig. Du kan berolige ham med dine hænder og nærhed, men uden at han behøver at få mælk.

Jeg håber, du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce