Svar: Baby tager afstand

---

Kære Marlene

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker:)

For rigtig mange kvinder er det svært at stoppe amning. Når man ammer, så har man jo en helt særlig kontakt med sit barn, en nærhed som kun mor og barn har sammen og for mange er det derfor en sorg, når amningen stopper.

Det er dog rigtig vigtigt, at du ved, at det jo ikke er dig som mor, din datter afviser, men brystet. Og måske er det lige nu vigtigt for hende, at du netop er lidt på afstand, fordi det hjælper hende til selv ikke at føle samme behov for brystet. Du dufter jo af mælk og minder hende om amning, men hun har en alder nu, hvor hun har brug for noget andet, og hvor jeres hverdag ændrer sig - og hvor du derfor har fornemmet og besluttet, at amningen må stoppe og det er rigtig fint. Du har ammet hende i et år, og det har været guld værd for jer begge to, men nu er I nået til et nyt skridt, en ny periode. Du kan naturligvis godt vælge at bibeholde amning - der er ingen der siger, at du behøver stoppe helt. At amme en gang dagligt, vil måske være rigtig dejligt for jer begge. Du må forsøge at fornemme, hvad der vil være bedst for både dig og din datter.

Der kommer forskellige perioder i hendes liv, hvor du skal øve dig i at "give slip" og det første store skridt sker ofte, når amningen stopper. Din datter viser mere selvstændighed nu, hun begynder at kunne klare flere ting selv og båndet mellem jer strækkes. Din datter elsker dig højt og har ganske givet en rigtig fin tilknytning til dig, men nu er hun igang med at vende sig ud mod verden og øver sig i at prøve mere og mere på egen hånd og også finde ud af, at bruge andre end mor. Og det er vigtigt, at hun kan det. Når hun skal passes af andre, når hun starter i vuggestue, så er det vigtigt, at hun kan lade sig hjælpe, passe og trøste af andre voksne.

Det er helt naturligt, at du nogle gange kan føle dig usikker og kan blive i tvivl om, hvorvidt hun stadig elsker dig ligeså højt og det kan naturligt give et stik i hjertet, når hun foretrækker sin far og skubber dig væk - men det er helt normalt og det er rigtig vigtigt, at du forsøger at tage det så afslappet og naturligt som muligt og glæder dig over, at båndet mellem far og datter nu styrkes.

Nogle gange kan det hjælpe at se båndet mellem barn og forældre som en elastik mere end som et bånd. Elastikken skal nogle gange strækkes og andre gange strammes lidt - vi skal strække den, når barnet har brug for at gøre ting selv, prøv af, øve sin selvstændighed, lære af egne erfaringer og vi skal stramme den, når vi som voksne alligevel ved bedst. Børn kan have lyst til meget, men vi ved, hvad de har behov for, og vi skal slække og stramme elastikken ud fra dette og naturligvis stadig med kærlighed til barnet :)

Det er rigtig hårdt, når man mærker at barnet løsriver sig. Det er rigtig svært og noget vi skal vænne os til som mødre og du vil ...

---

---

... naturligt mærke perioder i de næste mange år, hvor du oplever at din datter løsriver sig fra dig … Lige nu er det amningen, herefter kommer start i vuggestue, så kommer start i børnehave, skole osv. Heldigvis, så vil der også være perioder, hvor hun naturligt vil søge dig ekstra meget og tydeligt vise at hun har for dig og du skal prøve at nyde, når hun gør begge dele :)

Derudover skal du finde nye måder I er sammen på, hvor I stadig har tæt kontakt og nærhed, men uden at du presser hende. Du kan f.eks. sættet dig i sofaen og kalde på hende, I kan sidde og kikke i en bog, bygge puslespil eller lignende og hun kan sidde og putte hos dig. Det samme om aftenen, hvor hun efter et bad kan blive frotteret godt i håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. Her er der også rig mulighed for at give hende masser af nærhed og tæt kontakt.

Og så skal du nyde, at du nu har din mand som sovekammeret. Det er rigtig vigtigt for jeres forhold, at I sover sammen og har et velfungerende sexliv, så at få lillepigen ud af soveværelset er en god prioritering. Dit forhold til din mand vil naturligt også påvirke dit overskud og din følelse af at være en "god nok mor". Et velfungerende sexliv vil naturligt påvirke dit selvværd og faktisk kunne påvirke din evne til at klare de perioder, hvor du synes at din datter skubber dig væk eller hvor du bliver ked af, at hun foretrækker sin far…

Og så skal du tale med din mand om, hvordan du har det, så han bakker op om at mor også nogle gange kan ligeså godt som han, så I på den måde deles om tingene og så jeres datter mærker, at I som forældre står sammen:)

---

---

Med hensyn til mælkeknuder, så er det vigtigt, at du fornemmer, at knuderne bliver mindre og mindre og det er rigtig fint, at du en gang imellem malker ud, når du kan mærke at det er nødvendigt, netop for at undgå en brystbetændelse. Jo længere tid der kan gå imellem, jo bedre vil det være og tilsidst kan du stoppe helt med at malke ud. Prøv også at massere brystet lidt i brusebadet, for at få løsnet mælkeknuderne op og hvis der kommer mælk, så lad det løbe. Stille og roligt skal massage og udmalkning sættes ned, for jo mere du rør ved brystet, jo mere vil du påvirke til stadig mælkedannelse.

Hvor hurtigt mælken forsvinder er meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder kan i lang tid efter ammestop presse lidt mælk ud af brystvorten og med lang tid mener jeg faktisk i måneder til år. For de fleste vil brysterne dog i løbet af nogle uger til måske et par måneder begynde at ligne sig selv fra før graviditeten og du vil kunne fornemme at presset i brysterne forsvinder. Nogle kvinder vil godt kunne mærke en "kniben" i brystet, lidt som når nedløbsrefleksen går igang, uden at mælken begynder at løbe, men det er også helt normalt.

Jeg håber at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Og stort knus med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---