Brev:
Hvordan får jeg min datter til at falde i søvn selv?
Kære Helen,
Jeg har gjort brug af dine perspektiver og ideer tidligere, og de har hjulpet mig. Det er dog ved at være længe siden, men nu er jeg for alvor stødt mod en mur igen, som jeg rigtig godt kunne bruge dine erfarne og kloge øjne på… :)
Det drejer sig om vores datter på 2 år (mere præcist: 26 måneder). Mille er vores første og eneste barn. Jeg tillader mig at starte med en lille intro til hendes første to år, da jeg tænker, at der er mange forhold der spiller ind, og det kan have betydning for din vurdering…
Fødslen forløb normalt, om end den dog var meget lang. 40 timer pga. udvidelsesfasen som virkelig trak ud og uregelmæssige veer fra start til slut. Selve pressefasen gik hurtigt – der skulle hun bare ud!! Hun havde det fint undervejs gennem fødslen, og jeg fødte hende på normal vis. Hun fik ”top point” af jordemoderen.
Hun var fra starten af MEGET vågen, allerede på barselsgangen havde jeg en søvnløs, skrigende baby, og hun fortsatte med at være et barn med MEGET lyd. Hun ville ammes næsten konstant, nat og dag indtil hun blev 10 måneder, hvor hun pludselig ikke ville mere og stoppede selv bogstaveligt talt fra den ene dag til den anden. Vi havde undervejs forsøgt at få hende til at tage flaske (så jeg kunne få noget søvn) men uden held. Hun har derfor aldrig taget flaske. Hun har spist fint og fulgt sin vægtkurve altid. Heldigvis har hun også været glad for sut hele vejen igennem – det har nogle gange taget toppen af lyd og uro…
Tilbage til hendes søvn, som er det primære emne for denne henvendelse: De første mange måneder sov hun kun meget korte lure på 30-45 minutter om dagen og nogle gange kun 1-2 gange på en hel dag, selvom hun var spæd. Om natten var hun også urolig og ammede hver anden time. Vi søgte hjælp hos sundhedsplejersken, dig og lægen og købte os fattige i behandlinger hos kiropraktor, zoneterapeut, kraniosakral terapeut m.fl. Intet hjalp. Vores datter gylpede, sov dårligt, spiste hele tiden, og blev overstimuleret af det mindste og understimuleret af det mindste… vi kunne ikke tage nogle steder, og hun ville ikke være i andres arme, hvorfor vi ikke kunne få hende passet. Jeg følte det som et mareridt. Sundhedsplejersken sagde hun var særlig sensitiv, du kaldte hende for High Need Baby, også kaldt signalstærk. Hun ville sjældent sove i barnevogn, vi købte slyngevugge, den var heller ikke rigtig god og en almindelig seng var NO GO det første års tid af hendes liv! Hun sov nærmest ovenpå mig i dobbeltsengen om natten og jeg ammede og ammede. Jeg hoppede rundt med hende på maven, når hun skulle falde i søvn og om dagen kunne jeg ikke lægge hende fra mig, men bare jeg hostede eller satte mig ned og bladrede i en bog var hun vågen i et skrig. Vi svøbte hende, sang for hende, spillede afslappende musik, jeg mediterede, jeg prøvede at udelade forskellige fødevarer. Intet hjalp. Du skrev engang til mig gennem denne brevkasse: ”Tiden arbejder for jer…”
… Og det gjorde den også! :) Om end det har resulteret i, at både min mand og jeg har været stressramte efterfølgende, og jeg har været fysisk syg formentlig forstærket af den gedigne udmattelse.
I dag er det hele meget anderledes. Det vendte for alvor ved 1-1½ års alderen. Vi har en kvik, glad og meget kærlig datter, som vi efterhånden kan nyde rigtigt, fordi vi i dag får pauser undervejs. Hun er både aktiv og god til at sidde stille og koncentrere sig – og så er hun utrolig empatisk. Hun er stadig meget sensitiv på indtryk, stemninger, nyt mad, nye mennesker, forandringer etc., men når hun er i trygge omgivelser, er hun en stærk og sjov lille dame. Hun er begyndt at have lyst til at blive passet, så vi er ligeså langsomt begyndt at inddrage bedsteforældrene. Det er en kæmpe lettelse for alle parter.
Hun har en stærk retfærdighedssans og vil præcis de samme ting som os forældre og efterligner os meget. Særligt mig (moren). Hvis vi gerne vil have hende til at gøre noget bestemt, skal vi blot gøre det selv – så vil hun også gerne. Sikkert meget klassisk for børn, men hos hende virker det meget udtalt. Vi tager meget hensyn til ikke at overstimulere, da vi oplever, at det påvirker hendes temperament og søvn negativt med det samme, hvis dette sker. Hun har derfor meget korte dage i vuggestue, som hun lige er startet i. Tidligere gik hun i dagpleje. Hun bliver rost og alt går fint i vuggestuen. Hun sover lur derhenne – dog indenfor i et rum selv, da hun ikke er vant til barnevogn.
Efter lang tids knokleri og med små skridt fik vi hende nemlig over at sove i en rigtig seng derhjemme og ikke ”på” mig eller slyngevugge. Hun sover som regel ok om natten, kun få opvågninger (1-2) og som oftest falder hun i søvn straks igen. Hun vågner ofte meget tidligt om morgenen mellem kl. 5-6, uanset hvornår hun kommer i seng. Den største udfordring er stadig hendes putning, og der er vi ...
... virkelig ramt en mur i vores proces. Efter denne lange forhistorie kommer jeg nu til sagens kerne:
Vores datter sover i sin egen seng (tremmeseng) tæt op ad vores dobbeltseng. Hun har sit eget værelse, men det er vi slet ikke kommet til endnu, og det er heller ikke vores behov, at hun skal derind lige præcis nu.. vores udfordring er, at vi pt. ligger hos hende, indtil hun sover. Dvs. hun ligger i sin egen seng og vi ligger på sengen ved siden af.
Putteritualet er som følger: rolig leg i stue eller hendes værelse, børste tænder, nattøj på, sidde i soveværelset på sengekanten i mørke med hende på armen. Her får hun tilbudt en tår vand af en drikkedunk. Derefter får hun sit sovedyr, som hun har haft siden fødslen og også sover med i vuggestuen hver dag. Vi svøber hende i dynen i armene og sidder i mørket og fortæller med stille og rolig stemme, hvad hendes dag er gået med. Hun er helt stille og rolig der. Så fortæller vi, at nu kommer hun over i sin egen seng, og så synger vi godnatsang, og så skal vi sove. Så gør vi det. Vi (min mand ELLER jeg) ligger så på dobbeltsengen ved siden af sengen og synger én af de ca. fem forskellige godnatsange, hun kender så godt. Derefter gør vi som om, vi sover.
Vores datter tager gennemsnitlig en hel time om at falde i søvn derfra. Nogle gange to. Og det er hver aften. Vi har prøvet at putte før eller senere, og umiddelbart kan vi ikke se nogen effekt. Hun ligger i sengen kl. ca. 19 plus minus 10 minutter.
Til middag sover hun gennemsnitlig 1½ time. Det er jo virkelig godt og meget bedre, end da hun var spæd. Det er fra kl. 12 og frem. Hun er ofte lidt nemmere at putte til middagslur, og det foregår på præcis samme måde som om aftenen, når hun er hjemme. Hendes adfærd de 1-2 timer hun tager om at falde i søvn er ofte præget af, at hun ligger og kigger og snakker lidt eller synger. Så kan hun finde på at spørge efter vand mange gange, og når hun har fået 4 gange siger vi, at nu er det sidste gang, for det virker som, om hun bare forsøger at få kontakt. Engang smed hun tit både sut og dyne og sovedyr ud, men da hun oplevede ikke at få det igen, efter en advarsel, stoppede hun med det, eller det er i hvert fald sjældent det sker nu. Jeg oplever, at hun som oftest faktisk gør sig umage med at prøve at falde i søvn. Hun virker også død træt. Hun kan bare ikke altid lige…
Jeg er til gengæld ved at blive idiot af at ligge derinde i mørket hver eneste aften efter et langt og umage putteritual. Det er min mand også. Vi ved aldrig, om vi skal ligge og glo i 1-2 timer. Det er kostbar tid, fordi hun er et barn, der ikke særlig ofte sidder og leger selv i løbet af dagen. Så vi er max på hele dagen, indtil hun sover. Vi har prøvet mange gange med bad 1-1½t før sengetid, det har ikke nogen effekt.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi kunne gå ud af soveværelset, når putteritualet er slut, for jeg kan mærke, at jeg har nået min grænse for tålmodighed. Jeg hører nogle gange mig selv sige på en hård måde: ”Sov så!” Til hende, og så bliver hun selvfølgelig forskrækket, ked af det og det hjælper slet ikke på situationen, og jeg føler mig som en lorte-mor. For mig er det derfor et tegn på, at jeg er nødt til at lytte til mig selv, at jeg ikke længere kan give hende det samme som før – altså at der sidder een hos hende til hun sover, fordi det tager så lang tid. Det er også blevet utroligt svært at komme ud af soveværelset uden at vække hende. Hun vågner tit af den mindste knirken, sætter sig op og råber: ”NEJ, mor dyne, mor pude!” og jeg tænker ved mig selv: ”det er jo også en løgn at blive ved med at gøre som om, vi begge skal sove på samme tid, når det reelt kun er hende der skal sove kl. 19!”, det har bare været det mest effektive indtil nu, fordi hun vil det samme som os… så det har ligesom fungeret som det eneste indtil nu. Om end det altid har taget meget lang tid. Nogle gange hvis bare jeg skal på toilettet under putningen og siger, at jeg kommer igen, så skriger og skråler hun - stående i sengen - lang tid efter, jeg er kommet tilbage…
Helen, jeg kunne så godt tænke mig, at når fortælling og sang var ovre, så kunne min mand og jeg slappe af i stuen med døren på klem til soveværelset, så hun ikke føler sig utryg og så hun kan høre os, og vi kan høre hende.. faktisk har jeg/vi haft det behov alt for længe, så jeg kan mærke at, jeg heller ikke orker en proces, der tager mange måneder, før vi når dertil. Omvendt kan jeg heller ikke forestille mig at gøre det fra den ene dag til den anden, og hun vil helt sikkert blive meget frustreret, forvirret og ked af det. Jeg vil gerne have, at hun er tryg undervejs.
Pyh, jeg håber og tror på, at du har nogle gode guldkorn til os.
Jeg venter meget, meget spændt på at høre, hvad du tænker om denne sag…
De bedste hilsner til dig fra
Moren, der savner en god måde at få mere voksen-aften på…
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år
Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S