Annonce

Annonce

Svar: Får vores pige næring nok?


25. marts 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Helle

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille pige :)

Det lyder som om at amningen har givet en del udfordringer hos jer, og jeg kan godt forstå at du bliver i tvivl om, hvorvidt din datter får mælk nok. Når man ammer, kan man jo ikke se, hvor meget barnet egentlig får og det kan naturligt være svært at vurdere om det er nok eller om der skal noget mere eller andet til.

Du fortæller at din datter gerne vil die - du ammer med brik og det lyder som om at det fungerer bedst på denne måde hos jer. Det er helt okay, - nogle børn trives selvom de ammes med brik og brikken er det, der får amningen til at lykkes. og andre børn får ikke mælk nok, når de skal die gennem brikken, hvorfor man ret hurtigt skal arbejde på at få den af ... Ingen helt faste regler her.

Du fortæller at når hun slipper brystet, så kan du se mælk i hendes mundvige og der er også mælk i brikken. Det lyder også som om at du nogle gange har held med at få hende til at die uden brikken og det er helt fint, at du f.eks. starter med at amme hende med brik, får mælken til at løbe og får hende til at spise og så kan du undervejs i amningen prøve at tage brikken af og lægge hende til igen og se om du kan få hende til at spise videre uden brikken - simpelthen fordi det kan gøre det lettere for hende, det kræver mindre arbejde "at tømme" brystet, hvis det er uden brik. Går det ikke, så brug brikken i hele amningen.

Den første del af mælken kommer ofte hurtigt og lettere til hende end den efterfølgende mælk, som hun naturligt skal arbejde lidt ekstra for at få ud. Nogle gange kan hun derfor godt blive irriteret på brystet, fordi hun føler at det går lidt for langsomt og hun skal arbejde for meget. Andre gange sker det, at mor har en lidt langsom nedløbsrefleks og at mælken derfor løber lidt sent til - det kan gøre barnet irriteret ved brystet, ligesom det på samme måde kan irritere, hvis mælken pludselig løber til og barnet så "kløjs" i det, fordi det går for stærkt ...

For nogle kvinder kan det hjælpe med en syntocinon spray. Den bruges ved at du kommer et pust i hvert af dine næsebor før du lægger til brystet og så påvirkes nedløbsrefleksen, så mælken løber hurtigere til .. Det er her nødvendigt at der er mælk, men det lyder som om at du har mælk ...:)

Når vi siger "tømme brystet" så er det faktisk forkert. For man kan ikke tømme et bryst. Det er sådan at hver gang barnet dier, så sendes der signaler til hjernen om at mælken skal produceres og løbe til barnet og der vil derfor hele tiden være mælk at komme efter, brystet er aldrig helt tomt. Men du skal kunne mærke forskel på dine bryster. Du må gerne kunne mærke, når det er lang tid siden at hun har diet og kunne mærke at det spænder op i brystet og når hun så har diet fra den ene side, så skal du kunne mærke at den side er blevet blødere og mere eftergivelig i forhold til det bryst, som hun ikke har diet ved.

Det er godt at skifte mellem forskellige ammestillinger, som du jo skriver at du allerede gør. Alt efter hvordan hun lægges til så stimulerer og tømmer hun brystet forskelligt. Prøv at mærke på dine bryster - hvis du kan mærke fyldte mælkekirtler på ydersiden af brystet, ud under din armhule, så er det en god idé at lægge hende til i tvillingestillingen, hvor hun ligger med hovedet ved brystet og kroppen ud under din arm. Hvis du mærker at mælkekirtlerne under brystet er fyldt og spændte, så er det godt at ligge ned og amme. Og hvis du mærker kirtlerne oven på brystet og ind mod kavalergangen, så er den traditionelle stilling, hvor hun ligger i din favn, en god stilling at bruge.

Du kan med fordel ligge ned om natten eller en gang i løbet af dagen og så kan du med fordel gøre det at du om dagen f.eks. starter med at lægge til i den traditionelle stilling og lader hende spise godt ...


Annonce

... der, herefter skifter hende og så lægge hende til samme bryst igen men i tvillingestilling. På den måde hjælper du hende til at få tømt alle mælkekirtlerne bedst muligt. Og på den måde kan du hjælpe hende til at få lidt mere af den "fede" mælk, som også mætter hende lidt ekstra og som kan gøre at hun efterfølgende måske sover en lidt længere lur :)

Du fortæller at hun tisser godt og derudover lyder det som om at hun tager fint på. De sidste par uger har hun måske taget på i underkanten, men hvis hun har taget ca 1800 gram på på 9 uger, så har hun taget ca 200 gram på om ugen og det er det man siger, at børn bør tage på. Hun tager altså på som man gerne vil have.

Er det så nok? Tja - det kan det sagtens være, men nogle børn vil tage mere på og det vil også være i orden. Du skal derfor prøve at vurdere hendes indtag og om hun får næring nok ved også at se på, hvordan hun virker. Virker hun mæt, glad og tilfreds i forbindelse med amning, falder hun i søvn og sover hun godt, vågner hun og søger brystet, spiser godt igen og er atter glad og tilfreds? Eller virker hun stadig sulten, er hun svær at trøste og svær at stille tilpas, føler du ofte at hun ikke spiser nok, at hun stopper med at die, før hun egentlig har fået nok ...

Hvis du er rigtig meget i tvivl, så sker der ikke noget ved at du prøver at supplere hende med en flaske. Hvis hun efter amning sluger 50 ml eller mere, så er hun sulten, men spiser hun kun 20 ml og gør det meget langsomt, så er hun ikke sulten ...

Med hensyn til afføring, så er det rigtigt at den medicin du får sandsynligvis farver hendes afføring. Og hvis lægerne har sagt at det er helt ufarligt, så skal du naturligvis tro på det. Mælk vil naturligt ofte tage både smage og farve efter hvad man som mor indtager. Undersøgelser viser f.eks. at hvis man spiser løg, når man ammer, så får mælken en anden smag, end hvis man spiser ferskener. Man har også set at kvinder der malker ud, nogle gange har mælk i forskellige farvenuancer, mælken kan være rød/orange til grøn og gul - fordi den tager farve efter hvad kvinden spiser.

Det er normalt at der kan gå en uge eller mere mellem afføringerne hos børn der ammes. Det skyldes at barnet optager al næring fra modermælken og at der ikke er affaldsstoffer, der skal udskilles. Børn der får modermælkserstatning bør have afføring en gang i døgnet, fordi der er flere affaldsstoffer i erstatning ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er mit indtryk at de fleste ammebørn trives bedst, hvis der ikke går mere end en uge mellem deres afføringer og børn der får modermælk kan faktisk godt få forstoppelse. Hvis der ikke kommer afføring skal man derfor nogle gange give barnet f.eks. laktulose, for at få sagt gang i maven. Hvis ikke barnets mave fungerer, vil det ofte gå ud over barnets indtag af mælk og det kan blive en rigtig dum cirkel. At holde gang i hendes mave er derfor vigtigt. At cykle med hendes ben, massere hendes mave osv. er også rigtig godt.

Så hvad når vi frem til .. Jo jeg tænker umiddelbart at du skal prøve at bibeholde brikken, fordi hun lyder til at ville amme med den - en gang imellem vil det dog være godt at du prøver at fjerne brikken undervejs i amningen, for at se om du så kan få hende til at spise uden brikken og dermed få "tømt" brystet bedre.

Du kan også med fordel lægge til i den traditionelle stilling, skifte hende og lægge til samme bryst i tvillingestillingen, for at se om hun så får "tømt" brystet bedre.

Og så kan du også prøve at supplere med en flaske, hvis du synes hun virker sulten og ikke kan få hende til at die yderligere ved brystet, blot for at se om hun så tømmer en flaske og er reelt sulten eller om hun også afviser den ...

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende og rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce