Annonce

Annonce

Svar: Amning - hvordan trappe ud?


23. februar 2013

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor til meget glad dreng :)

Tak for dit brev og velkommen til - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der findes ikke rigtig nogen let løsning på den problemstilling I har ...

Det er altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om det og de fleste børn vil naturligt stadig have brug for brystet og stadig være meget glade for amningen, når de er 8 måneder gamle.

Det er også sådan at børn bør få modermælk eller modermælkserstatning til de er 1 år og det betyder at hvis man ønsker at stoppe amning helt måneder før barnet bliver et år, så vil det være relevant at overveje en flaske. Du skriver at jeres dreng ikke vil tage imod flaske og det kan også være rigtig svært at få ham til at acceptere den, når han nu er 6 måneder gammel, men det kan være et forsøg værd. Hvis det er smagen han ikke bryder sig om, kan I forsøge med udmalket modermælk i flasken, så mælkesmagen er noget han kender og er tryg ved og så det "kun" er sutteteknikken han skal lære sig.

Alternativet er naturligvis at du bibeholder amningen, så han stadig kan ammes. Det vil være en rigtig rar måde for ham at mødes med dig på, når I er adskilt i løbet af dagen. Det vil gøre ham tryg og ofte gøre at han om natten også sover bedre. I forvejen er 8-10 måneders alderen en lidt svær periode, fordi han der er i separationsfasen og derfor naturligt ofte vil søge brystet ekstra ...

I 8 måneders alderen vil børn ofte trives med 3 amninger i døgnet - disse vil ofte ligge inden middagslur, aften og sen aften, men de kan også ligge aften, sen aften og tidlig morgen. I 10 måneders alderen vil 2 amninger ofte være passende og disse kan f.eks. ligge aften og sen aften.

Mælkebehovet vil i 8 måneders alderen ofte være omkring 600 ml dagligt og det kan være rigtig svært at få dækket dette, hvis barnet kun kan drikke af en kop. I 10 måneders alderen vil 400 ml mælk være passende og igen dækkes dette ofte bedst, hvis barnet tager imod en flaske eller ammes ...

Du kan altså overveje at arbejde intenst på at lære jeres dreng at tage imod en flaske, så han kan få sine 3 flasker i døgnet og sine ca 600 ml mælk, når du starter på arbejde. Eller han kan få mælk af kop inden sin middagslur og du kan så amme ham aften og sen aften eller måske eftermiddag, aften og sen aften ...

Du kan også vælge at sige at hans behov skal dækkes via kop og så gøre en stor indsats for at få ham til at drikke nok den vej igennem. Nogle gange lykkes det, men det er ofte svært. Også fordi han naturligt i den alder vil spise mere og mere rigtig mad og det er svært både at sikre hans behov for mad, mælk og væske, hvis han kun kan få noget mellem kl 20 og 07 ... Amning eller flaske på ydertidspunkterne er ofte nødvendigt for at sikre ham plads til rigtig mad om dagen og samtidig sikre hans væskebehov. Ud over de 600 ml mælk i f.eks. flaske fordelt på 3 ...


Annonce

... flasker, så skal hans behov for væske derudover jo også dækkes af vand af kop og så naturligvis også spise rigtig mad ... Men som sagt, det lykkes for nogen, - der er aldrig regler uden undtagelse, men let er det bestemt ikke og I kan desværre ikke vide om det vil være muligt hos jer ... Det afhænger jo meget af hvor dygtig han bliver til at drikke af en kop og hvor god han vil være til at rumme både mad og væske nok på 12 timer...

Efter 9 måneders alderen kan komælk og komælksprodukter udgøre en større del af hans indtag og det betyder at han i 9-12 måneders alderen kan begynde at få lidt yoghurt, sødmælk osv. Men stadig bør han ikke udelukkende få komælk - han bør stadig enten få modermælk eller modermælkserstatning til han er et år.

Så for at svare på dit spørgsmål om hvordan du sikrer ham bedst væske, så er svaret faktisk at han skal have flaske i stedet, hvis du ikke ønsker at amme ham. Det kan være svært at sikre ham væske nok, hvis han kun kan drikke af en kop.

Du spørger også hvordan du trapper bedst ned og det gør du ved at erstatte en amning af gangen med en flaske. Hvis du lige nu ammer 6 gange dagligt, så skal du i stedet amme 5 gange og give flaske 1 gang. Herefter ammer du 4 gange og giver 2 flasker, så 3 amninger og 3 flasker osv. Så en flaske hele tiden erstatter en amning. På den måde får du sat din mælkeproduktion langsomt ned og du undgår at få en brystbetændelse.

At sove igennem, når man er 6 måneder gammel er at kunne sove 5-6 timer uden mælk. Det vil sige at sove fra ca midnat og til næste morgen tidlig.

Mit forslag til en dagsplan lavet fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes (eller flaske) og sover videre

Morgen 7.30: Tilbydes ¾-1 dl. Havregrød, øllebrød eller lignende, vand af kop

Formiddag 9: ½ dl. frugtmos (jerntilskud indtil han får mindst 400 ml mme på flaske), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ammes (eller flaske) og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: ¾-1 dl. grønsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. Vand af kop.

Ammes (eller flaske) og puttes til middagslur ca 13.30

Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes (eller lille flaske) og powernappen begynder ofte at kunne springes over.

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes (eller flaske) og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Jeg ved at mit brev giver lidt at tænke over og jeg håber I kan bruge det videre og får lidt idé om, hvad behovet er fremover og hvordan I kan løse jeres udfordringer:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce