Annonce

Annonce

Svar: Spiser hver anden time natten lang, må man skære ned på amningen i den alder?


22. februar 2013

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Jeres datter har brug for mange amninger i døgnet. De fleste børn har i 6 måneders alderen brug for ca 6 amninger og at sove igennem i denne alder vil være at sove 5-6 timer uden mælk. Det er et realistisk mål at sætte sig.

Det er dog en forudsætning, for at kunne undvære mælk om natten, at jeres datter får mælk nok i løbet af dagen og aftenen. Og det handler ikke kun om at sikre hende mælk og dermed kalk nok, det handler også om at sikre hendes behov for væske. De fleste børn vil i 6 måneders alderen have brug for ca 1000 ml mælk i døgnet ved siden af det vand de kan drikke af en kop. Og det er faktisk rigtig meget ...

Det er derfor meget vigtigt at man om dagen forsøger at holde mængden af skemad på et niveau, der sikrer barnet mælk nok og jeg får lidt på fornemmelsen at det måske er her problemet ligger hos jer. Du fortæller nemlig at hun ofte dier kortvarigt om dagen og du fortæller også at hun ofte spiser 1.5 dl skemad af gangen. Det kunne være forklaringen for måske drikker hun for lidt hos dig, når du ammer hende, fordi hun får lidt for stor en mængde skemad. Det er således bedre at du giver hende f.eks. 1 dl. skemad og hun så drikker måske 50-100 ml mere hos dig før hun skal sove, så hun ikke behøver søge sit behov for væske dækket så hyppigt om natten. Udfordringen, når man ammer er jo at man ikke kan se, hvor meget barnet egentlig får ...

Du fortæller også at hun om dagen nogle gange sover så lang en lur at der her kan gå 5 timer imellem hendes amninger. Og det betyder at hun jo faktisk springer en amning over om dagen - og i stedet må søge den ekstra amning om natten. At hun kan undvære mælk i 5 timer om dagen er således ikke nødvendigvis tegn på at hun kan undvære mælk i 5 timer om natten også - tværtimod. Det kan netop være tegn på at hun ikke kan undvære det om natten og at det ville være bedre at det var om natten hun kunne undvære mælk i de timer, så I på den måde skal prøve at få vendt hendes rytme.

Jeg vil som sagt derfor anbefale dig at du nu prøver at skære ned i mængden af skemad og forsøger at amme hende ekstra om dagen, for at være sikker på at hun ikke behøver søge brystet så hyppigt om natten.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 6: Ammes

Sover morgenlur som nu

Morgen 8: Ca. 1 dl. grød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ dl. frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv. vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Ca 1. dl. grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv.

Ammes og puttes til middagslur. Du må her gerne prøve at amme hende af to omgange, for at se om du på den måde kan fylde hende ekstra op - f.eks. amme fra et bryst, herefter skifte hende, så hun vågner lidt op til dåd, pludre lidt og så amme hende fra modsatte bryst, hvorefter hun så puttes til middagslur.

Eftermiddag 15: ½ dl. frugtmos, frisk frugt i hånden og ammes også stadig her - det er bedre at du ammer hende en ekstra gang her end om natten:)

Powernapper

Aften 18: Ca 1 dl. Grøntsagsmos og igen begyndes der her med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. vand af kop.

Ammes og puttes til natten - igen må du gerne forsøge at amme hende fra begge bryster, så hun får mælk nok/væske nok.

Sen aften 23-24: Ammes igen rigtig godt og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen.

Hvis din datter på denne måde har fået både skemad og mælk hele dagen igennem og derudover også drikker vand af kop, så ...


Annonce

... kan du godt arbejde på at hun nu kan sove uden brystet om natten og således undvære mælk i 5, måske 6 timer.

Det er vigtigt, når du ammer hende, at hun ikke falder i søvn med brystet, men lige når at registere hvor hun er og uden brystet i munden. Det vil sige at hvis du putter hende i egen seng, så skal hun flyttes fra din favn og ned i sengen lige der hvor hun tydeligt er træt, næsten ikke kan holde øjnene åbne og med dine hænder på sig og din varme og ro kan lulles i søvn i sengen. Hvis du ligger ned og ammer hende i din seng, så skal hun slippe brystet, kikke på dig, smile til dig og trille om på siden og falde i søvn. Altså så hun hele tiden overgiver sig til søvnen uden bryst i munden.

Når hun vågner og virker søgende i løbet af natten så skal du i første omgang overveje om det ikke vil være nok at hjælpe hende med stillingsskift, beroligende hænder og bare lade hende mærke at du er der. Hvis hun tydeligt har brug for brystet, så skal du naturligvis give hende det, men det er her vigtigt at du gør det kortvarigt, så hun ikke fyldes med mælk, men kun får den trøst hun har brug for.

Det kan godt betyde afbrudt nattesøvn i en periode, at få hende vænnet fra brystet om natten. Når hun vågner og søger brystet, så tager du hende ind til dig/over til dig, am hende liggende og lad hende sutte et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan i starten godt være nødvendigt at gentage processen måske 5 gange og det er helt fint, men stille og roligt vil hun acceptere at hun ikke behøver brystet i munden for at sove og så vil du opleve at hun slipper, triller om på siden og sover videre der. Og her vil det være en rigtig god idé at du flytter hende over i hendes egen seng, hvor hun så skal sove, fordi hun så kommer på afstand af dig og dermed lidt væk fra "mælkebaren". For at der ikke skal være for meget postyr om natten, så kan det være en god idé at I en periode sover i samme rum.

Samtidig med at du arbejder på at lirke brystvorten forsigtigt ud af hendes mund, vil det være en god idé at sætte en klud i stedet, eller holde hende i hånden, kærtegne hendes hår osv. så når hun efterfølgende vågner og søger dig, så vil du kunne berolige hende med disse kærtegn og altså uden brystet. I starten vil hun have behov for lige at komme over til dig, for at sove videre - uden brystet - men stille og roligt vil hun kunne blive i sin seng og du vil kunne berolige hende med samme klud, kærtegn osv. imens hun ligger, hvor hun er puttet og hvor du forventer at hun skal sove om natten.

Og ja, nogle gange kan det være en rigtig god idé at far tager over om natten. Hvis hun er ammet rigtig godt sen aften og I ved at hun er fyldt rigtig godt op hele dagen med både skemad og mælk, så kan far med god ro godt hjælpe hende om natten. Han dufter ikke af mælk og hun forstyrres derfor ikke på samme måde når og hvis hun sover sammen med ham. Og det kan netop ofte hjælpe at de to sover sammen, fordi han kan putte med hende og med masser af fysisk kontakt og nærhed, hjælpe hende til at komme videre i søvnen. Hvis hun er tørstig, kan hun få lidt vand, men bedst vil det være, hvis hun lærer ikke at behøve andet end nærhed og tryghed. Og du kan evt. sove i et andet rum, så du ikke er der. Det kan være bedre end at far står op, begynder at gå rundt med lillepigen om natten, for at få hende til ro, netop fordi hun jo ikke skal lære at I går rundt om natten, men i stedet skal lære at komme videre i søvnen uden at få bryst.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce