Annonce

Annonce

Svar: Ammestop i dagtimerne


20. februar 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Maiken

Tak for dit brev og velkommen til:)

Det lyder som om at både du og din datter trives med amning. Det lyder heller ikke som om at indtaget af modermælk på virker din datters indtag af rigtig mad og det er godt. Jeg tænker dog, at hun måske ikke helt drikker nok i løbet af dagen og derfor søger brystet og dermed væsken om natten. Det at hun melder sig hyppigt, dier kortvarigt hos dig, kunne godt tyde på at hun måske er tørstig og netop hos dig får den vandholdige tørstslukkende mælk.

Det vil være relevant med 3 amninger døgnet med den alder hun har nu og normalt ville jeg anbefale at disse 3 amninger ligger inden middagslur, aften og sen aften. Men da hun er i vuggestue om dagen, vil du naturligt ikke kunne amme inden middagsluren og det lyder for mig som om at de tre amninger lige nu hos jer ville ligge bedst aften, sen aften og tidlig morgen. Når hun bliver 10 måneder vil du kunne fjerne den ene amning - enten den sen aften eller den tidlig morgen - nogle gange slås disse to amninger sammen, så hun f.eks. ammes aften og så igen kl ca 02 om natten og så sover videre derefter. Tiden må her vise, hvad der fungerer bedst.

Det er meget fint at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men kan sove uden. Det er herudover vigtigt og godt, hvis hun ikke falder i søvn i din favn, men lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det at skulle sove. Dette må du gerne holde fast i.

Derudover skal du være opmærksom på, om du giver hende sut om natten. Hvis du hjælper hende med stillingsskift, putter hende med dynen som hun har fået sparket af osv. så vær opmærksom på ikke per automatik at komme sutten i munden på hende. Prøv at undvære afhængigheden af noget i munden.

Dagsplanen ser fin ud,jeg vil dog anbefale dig at du introducerer en godnatgrød inden sengetid så din datter får lidt ekstra i maven at sove på. Jeg vil også anbefale at du er opmærksom på at hun får vand nok dagen igennem - både til måltiderne og også som tørstslukker mellem måltiderne. Prøv f.eks. om eftermiddagen at give hende ekstra vand at drikke i stedet for bryst.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.45: Havregrød, med friskrevet æble, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Fiberholdige brødhapsere med tilbehør eller varm mad - kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, bulgur, osv. som du beskriver. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Tilbydes banan og lidt mælk af kop (mme eller sødmælk). Og puttes til middagslur ca kl 13.30-14 som nu

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. En portion tykmælk eller lignende med revne æbler, rugbrødsdrys, frugtmos. Frugt i hånden.

Prøv at give hende ekstra vand - evt. af en kildevandsflaske med tut ...

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad og almindelige børnevenlige retter, kød, fisk, kartofler, grøntsager, sovs. ...


Annonce

... Der skal være mad i stykker og moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Det er altså amningen kl 03, der skal springes over.

At hun vågner flere gange om natten er normalt. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu - hun går igennem separationsfasen og det giver både en mental og en fysisk stor uro.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Når børn øver selvstændighed og dermed øver sig i at adskille sig fra deres forældre, så bliver de naturligt også mere tryghedssøgende, pylrede, klynkende. De søger ofte brystet lidt hyppigere, vil gerne putte lidt mere osv. og man ser det ofte om aftenen og omnatten. Der hvor roen skal falde over dem, hvor de skal give slip på dagen og alle oplevelserne, ja så søger det ekstra nærhed, ekstra fysisk kontakt. At hun nu også er i vuggestue og dermed adskilt fra dig om dagen betyder naturligt at hun kan have ekstra meget behov for at mærke dig, når I er sammen - og at hun også kan søge brystet ekstra af den grund.

Du kan derfor også godt vælge at bibeholde amningen om eftermiddagen lidt endnu - det er bedre at amme hende og give hende den ekstra nærhed der, det er en rar måde at mødes på og hvis du ved at hun er amme om eftermiddagen, så har du måske lettere ved at springe natamningen over :)

Alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes i drømme og hun drømmer naturligt rigtig meget lige nu. Hun får sig også lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra og hun har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt igen. Nogle gange er du måske nødt til at tage hende op, trøste hende og berolige hende og så hjælpe hende videre igen. Og nogle gange er brystet den eneste trøst og så må hun naturligvis ammes og derefter puttes igen.

Når og hvis hun om natten vågner og er ked af det, så må du derfor prøve at vurdere, hvorfor hun vågner og hvad du så skal gøre. Hvis hun har brug for stillingsskift, så må du hjælpe hende med at blive lagt ned igen. Hvis hun er ulykkelig på grund af en drøm, så må du tage hende op, evt. tilbyde hende lidt vand eller mælk at drikke og så derefter prøve at putte hende igen. Hvis hun tydeligt er meget bange for at være alene, så må hun sove hos dig, så hun kan mærke dig og fornemme dig og at du stadig er der. Det kan her være en god idé at sove med en t-shirt, så hun ikke selv kan styre behovet for mælk, nogle gange kan det hjælpe at far sover med hende, fordi han ikke dufter af mælk og af gode grunde ikke kan amme ...

I skal naturligvis også overveje om hun vågner flere gange om natten fordi hun ikke er helt rask. Måske er hun forkølet og irriterede i sine slimhinder i hals og næse, måske har hun øreproblemer, blærebetændelse eller andet. Måske er hun ved at få tænder eller ... Forklaringerne kan være mange.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce