Annonce

Annonce

Svar: Udmalkning og flaske


5. maj 2012

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Louise

Tak for dit brev og dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad :) Tak!

Når du malker ud, så kan du gøre flere ting. Du kan vælge at malke ud, når Ingrid sover. Det kan nogle gange give lidt ekstra ro til at du kan koncentrere dig om det og du producerer ret hurtigt mælk igen. Samtidig vil det øge din mælkemængde lidt, at du ved siden af amningen malker ud - jo hyppigere der ammes / malkes ud, altså jo mere efterspørgsel der er på brystet, jo mere mælk producerer du.

Du kan derfor godt amme hende og putte hende og når der så er ro til det, så sætte dig og malker ud. Mælken produceres hurtigt. Det betyder at en time efter du har malket ud, vil ca 45 % af mælken være kommer igen, efter 2 timer mere end 70 %, efter 3 timer mere end 90% og efter 4 timer vil du have dannet fuld mængde igen.

Derfor er det en rigtig god idé at malke ud, når du ved at din datter f.eks. tager en god lang lur på f.eks. 2 timer. Måske er det først på dagen? Generelt vil du nemlig ofte også producere lidt mere mælk først på dagen og mindre om eftermiddagen og om aftenen, så det kan være en god idé at malke ud formiddag eller frokost.

Du kan også gøre det at du malker ud samtidig med at du ammer. At du her udnytter at din datter dier på den ene side og nedløbsrefleksen derfor er igang, så du har brystpumpen på det modsatte bryst. Det at malke ud samtidig med at hun dier kan faktisk også øge din mælkemængde ekstra, - det svarer jo et eller andet sted til at du skulle amme tvillinger og din krop kan derfor tro, at der er flere børn, der skal produceres til ... :)

Når du ønsker at malke ud og​ gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder

2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken ...


Annonce

... skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.

3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og skolder dem mellem hvert brug.

4) Udmalket mælk køles ned under koldt vand og der påføres datomærkning.

5) Mælken fryses ned med det samme eller

6) Mælk som er udmalket inden for samme døgn fryses samlet. Det er dog vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden det hældes sammen.

Når mælken skal tøes op, tager du plastikflasken og stiller den i en skål/kande med varmt vand og giver den med det samme. Alternativt tøes mælken op i køleskab eller optøes i mikrobølgeovn. Mælken skal varmes op til mellem 36-37 grader før den gives til barnet og opvarmet mælk kan ikke gemmes.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Mælken kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, men har du fulgt ovenstående retningslinier er mælken fin og jeres datter kan roligt spise den.

Mælken kan holde sig:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C

Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er optøet ved hjælp af varme, skal bruges med det samme
Optøet mælk må ikke fryses igen
Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres.

Når I bruger modermælk i flasken, så kender hun smagen og vil være tryg ved den. Det der så er udfordringen er at lære hende at tage flaske. Det er en helt anden teknik at die af en flaske og at die af et bryst og måske vil hun kunne med det samme, måske vil hun have svært ved det - det må tiden vise.

Hvis hun bruger sut kan det være en idé at forsøge at finde en flaskesut der minder om den sut hun normalt sutter på, så der er genkendelighed der. I er nødt til at forsøge jer frem og se om det fungerer bedst at det er far der giver flasken eller om hun bedre kan finde ud af det, når det er mor ...

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce