Annonce

Annonce

Svar: Fravænning natamning


11. marts 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære søde mor

Med den alder din dreng har nu, er det ganske fint og helt fornuftigt at stoppe amning og du har brug for at kunne trække dig lidt nu og det skal du naturligvis gøre.

Du lyder til at være meget rummelig og rigtig god til at bevare roen, når verden går jeres dreng imod og han føler kaos. Når han ikke kan styre sine følelser, så er det vigtigt at du kan styre dine - fordi han netop spejler sig i dig - og det lyder du til at være god til. Jeg tror dog, at din dreng måske bliver lidt forvirret eller at det hele bliver lidt for svært for ham, fordi du lægger dig med ham, når han skal sove. I har tæt fysisk kontakt og nærhed og umiddelbart er det naturligt at tænke, at han har brug for det, selvom han nu ikke får brystet, men faktisk tænker jeg at du skal prøve at være på afstand af ham.

Det vil være en god idé at give ham en banan og en kop lun mælk inden han skal sove. Vand er også fint men det andet mætter ham lidt mere og minder lidt mere om mælken som han er vant til at få hos dig.

Sæt dig siden af ham og læs en godnathistorie, tal også gerne om dagen der er gået osv. Du viser ham billeder i bogen, læser lidt, viser billeder igen osv. og på den måde giver ham nærhed og kontakt. Prøv at sidde ved siden af ham, lad ham evt. have sine fødder på dine ben, så han kan mærke dig osv. men prøv at skabe et ritual hvor du sidder op og hvor han ligger ned.

Hvis han søger brystet, så sig "det er slut nu, der er ikke mere" eller lignende. Fuldstændig ligesom mælkekartonen på bordet nogle gange er tom, bogen klappes sammen og historien slutter osv. Han kan godt forholde sig til at noget stopper og at noget er slut, hvis du generelt prøver at bruge dette i hverdagen og sådan er det også med brystet - det er slut.

Når du har læst for ham, så synes jeg du skal bruge det som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det betyder at du skal stille dig med vasketøj og lægge det sammen eller stille dig og stryge tøj. Du skal gøre det på værelset hvor han sover eller lige uden for døren ind til ...


Annonce

... værelset.

Det at lave noget praktisk signalerer at du har noget kedeligt at lave, når han skal sove. Han har en alder nu, hvor han naturligt gerne vil hygge og være sammen med dig, men han skal lære at du har nogle ting der skal gøres, når han sover. Ikke noget sjovt, ikke noget hyggeligt, men noget kedeligt og derfor kan han ligeså godt lægge sig til at sove.

Når du stiller dig og stryger tøj, lægger tøj sammen eller lignende, så kan han se dig, se at du laver noget kedeligt, men du og han kan også tale sammen. Han kan kalde "mooaar" og du kan sige "ja jeg er lige her, sov du bare skat" eller lignende, så han hører at du er der og fornemmer at han trygt kan lægge sig til at sove, samtidig med at du ikke sidder direkte hos ham. Han behøver ikke gå ud af sin seng for at lede efter dig, for du er der - men du behøver heller ikke være der og blive slået på, fordi han er frustreret over at han ikke kan få brystet.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Stille og roligt kan du begynde at gå til og fra. Du kan hente rent tøj, som du så kommer ind på værelset med og lægger på plads. Det at du har et praktisk formål med at gå frem og tilbage er vigtigt. Det lærer ham at ligge lidt alene og samtidig signalerer det noget helt andet, når du siger "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" end at sige "du skal sove nu, jeg kommer ind til dig om lidt". At formålet med at gå frem og tilbage er noget andet end krav om "du skal sove nu" kan være rigtig godt. Ingen kan sove på kommando. Men får man lov til at ligge og slappe af i sin seng, mærker roen kommer over sig osv. så er det lettere at falde i søvn. Og jeg tænker at din dreng har brug for at ligge lidt for sig selv i sin seng, for også at finde ud af at det kan han sagtens. Han behøver ikke brystet eller dig helt tæt på for at kunne sove. Og ja - jeg tror måske det forstærker hans behov for brystet, hvis du er for tæt på ham, du skal være der og han skal mærke at du er der, men du må godt prøve at være der lidt på afstand ...

Håber du kan bruge dette videre :)

Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce